Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bertin de Vaux, Pierre Louis, fr. Politiker (1771-1841) - Bertingsborg, se Birtingsborg - Bertini, Giuseppe, ital. Maler, (1825-1898) - Bertini, Henri, fr. Musiker (1798-1876) - Bertinot, Gustave Nicolas, fr. Kobberstikker, (1822-1888) - Bertling, se Børtling - Bertola, Aurelio de' Giorgi, ital. Digter (1753-98) - Bertoldi, Giuseppe, ital. Digter, (1821-1904) - Bertoldo di Giovanni, florentinsk Bronzearbejder, (c. 1420-1491) - Bertole-Viale, Ettore, ital. General (1827-92) - Bertoloni, Antonio, ital. Botaniker, (1775-1869) - Berton, fr. Musikerfamilie. Pierre Montan B. (1727-80)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1797 kun med Nød Forvisning. 1799 blev han
Medejer af Journal des Débats, grundlagde 1801
desuden en Bankierforretning og blev i denne
Stilling 1805 Medlem af Handelsretten. 1815—17
var han Generalsekretær i Politiministeriet,
1820—21 Deputeret og en af Lederne for den
royalistiske Opposition (udtalte sig særlig mod
Censuren), var 1822—24 Statsraad, saa længe
Chateaubriand var Minister, og bekæmpede som
Deputeret (genvalgt 1824) Villèle’s finansielle
Forslag og Loven om Helligbrøde. B. var paa
ny Statsraad under Martignac’s Ministerium
1828—29, tog virksom Del i Kampen mod
Polignac og medvirkede til det ny Kongedømmes
Oprettelse. 1831 var han en kort Tid
Sendemand i Haag og blev 1832 Pair, men afslog
gentagne Tilbud om en Ministerpost og vedblev
under alle sine skiftende Stillinger at være
knyttet til Journal des Débats’ Redaktion.
E. E.
Bertingsborg, se Birtingsborg.
Bertini, Giuseppe, ital. Maler, f. i Milano
1825, d. smst. 1898. Efter grundig Uddannelse
i Milano, Firenze og Rom (hvor han fulgte den
Overbeck’ske Retning), slog han sig ned i sin
Fødeby og udfoldede her en sjælden rig og
mangesidig Virksomhed: Glasmalerier (saaledes
Dante-Billedet for Ambrosiana-Biblioteket),
Fresker (S. Spiritione i Triest o. m. a. St),
dekorative Arbejder (til Scala-Teatret m. v.), historiske
Oliemalerier (Tasso [1865] i Paladset i Turin
etc.), talrige Portrætter fra Milanos fornemme
Kredse samt kunstindustrielle Tegninger. Han
virkede til sin Død som Akademiprofessor og
Direktør for Brera-Galeriet og Museo
Poldi-Pezzoli.
A. Hk.
Bertini [bærti↱ni], Henri, fr. Musiker
(1798—1876), var født i London, men opdroges i Paris
og nød den første Musikundervisning af sin
ældre Broder, Benoît Auguste B., der var
Elev af Clementi. B. dyrkede særlig Klaverspil
og kunde allerede i 12 Aars Alderen foretage
sin første Kunstrejse til Nederlandene og
England. Han vendte fra denne Rejse tilbage til
Paris, som han i en Række Aar kun forlod for
at foretage Koncertrejser. 1859 trak han sig
tilbage fra offentlig Virksomhed og tog Ophold
paa sin Villa ved Grenoble, og her døde han.
B. var en betydelig og meget anset Klaverspiller
af den ældre Skole. Til Efterverdenen er
hans Navn bragt ved hans talrige Etuder,
der p. Gr. a. deres Melodiøsitet, harmoniske
Smagfuldhed og Naturlighed i Forbindelse med
deres store, tekniske Nytte fremdeles er i Brug
ved Undervisningen i Klaverspil. B. har for
øvrigt ogsaa komponeret en Del Klaver- og
Kammermusik.
W. B.
Bertinot [bærti↱no], Gustave Nicolas,
fr. Kobberstikker, f. 1822 i Louviers (Eure), d.
1888, Elev af A. Martinet, fik prix de Rome
1850 og 1. Klasses Medaille paa Verdensudstillingen
1867, 1875 Martinets Efterfølger som Prof.
ved Académie des beaux-arts, 1878 Medlem
af Akademiet. Af hans Hovedværker (hele hans
Produktion er kun 36 Blade), der regnes til de
betydeligste Ydelser af fr. Stikkerkunst i 19.
Aarh., nævnes Clemens IX (efter Velazquez),
L’amour fraternel (efter Bouguereau), Salome
(efter Luini), »Madonna med Stifterpar« (efter
van Dyck), Portrætter af Marquise de Queux de
St Hilaire og af Cherubini (efter Ingres).
A. R.
Bertling, se Børtling.
Bertola, Aurelio de’ Giorgi, ital.
Digter (1753—98), er især navnkundig som
Fabeldigter ved sin Klarhed og Simpelhed; i hans
Poesi raader i det hele det blide og yndefulde,
og hans Bekendtskab med Schweizeren Salomon
Gessner og dennes Idyller fik i saa Henseende
ikke ringe Indflydelse paa ham. Han har ogsaa
forfattet en Elogio di Gessner. B. rejste i
Tyskland og har skildret en Rhintur i Viaggio sul
Reno e nei contorni, og han søgte at indvie sine
Landsmænd i den tyske Skønlitteratur ved Idea
della bella letteratura alemanna, der gaar til
1770 og indeholder en Del Oversættelser af
tyske Digte.
(E. G.). E. M-r.
Bertoldi, Giuseppe, ital. Digter, f. 1821,
d. 1904, studerede i Turin og blev Prof. der i
ital. Veltalenhed, senere Overskoleinspektør. B.’s
Digte (Versi, 1844) udmærker sig ved deres
klassiske Stil, og 1847 blev han for en Tid meget
populær ved sin Hymne til Kong Carlo Alberto
af Sardinien, af hvem man jo ventede Italiens
Befrielse fra Fremmedherredømmet. B. er ogsaa
lat. Digter.
(E. G.). E. M-r.
Bertoldo di Giovanni [-dзo↱van.i], florentinsk
Bronzearbejder, f. c. 1420, d. 1491, fuldførte
efter Donatello’s Død sammen med Bellano
Reliefferne til Prædikestolen i San Lorenzo og blev
senere, fra 1488 af Lorenzo Medici sat i Spidsen
for dennes Antiksamling i de mediceiske Haver,
med Forpligtelse til at vejlede de unge Kunstnere;
her arbejdede Michelangelo en Tid under
B., og denne danner saaledes et Bindeled mellem
de to store Billedhuggere. Af B.’s selvstændige
Værker kendes med Sikkerhed kun 3
Arbejder: Bellerofon med Perseus (Hofmuseum,
Wien), Sultan Mohammed II’s Medaille og
Relief med Rytter-Kamp (Museo Nazionale,
Firenze), men paa Grundlag af disse har den
nyere Forskning — særlig W. Bode — ment
at kunne tilskrive B. en Række Bronzestatuetter
og Smaarelieffer (bl. a. i Kaiser Friedrich
Museum i Berlin og i Louvre, Paris).
A. R.
Bertole-Viale, Ettore, ital. General
(1827—92), deltog i Krim-Krigen 1855, udmærkede
sig senere i den ital. Krig 1859 og blev under
Felttoget 1866 forfremmet til Generalmajor.
1867—69 var han Krigsminister i Ministeriet
Menabrea, blev 1871 Generalløjtnant, var
1874—80 Chef for Generalstaben og blev 1881 Chef
for Armékorpset i Firenze. 1887 blev han atter
Krigsminister under Ministeriet Crispi til 1891.
Organisationen af de afrikanske Kolonialtropper
er hans Værk.
Bertoloni, Antonio, ital. Botaniker, f.
1775 i Sarzano, d. 1869 i Bologna, hvor han var
Prof. i Botanik. Af hans talrige Skr kan anføres:
Flora Italica (1838—54, i 10 Bd), samt
Flora Italica cryptogama (1858—67).
Planteslægten Bertolonia (af Melastomataceernes Fam.)
har Navn efter ham.
V. A. P.
Berton [bær↱tǡ], fr. Musikerfamilie. Pierre
Montan B. (1727—80) var ansat i Bordeaux
som Teaterkapelmester og Organist ved to
Kirker. Herfra kaldtes han 1755 til Paris og
blev Kapelmester ved den store Opera, hvor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
