Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berton, fr. Musikerfamilie. Pierre Montan B. (1727-80) - Berton, Charles Francisque, fr. Skuespiller, (1820-1874) - Bertouch, von, Slægt der angives at være Uradel fra Brabant - Bertram, Theodor, tysk Operasanger, (1869-1907) - Bertramsrødder, se Anacyclus - Bertrand, Alexandre, fr. Oldgransker, (1820-1902) - Bertrand, Henri Gration, fr. General, (1775-1844)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
han gjorde sig fortjent ved at opføre Gluck’ske
Operaer og bearbejde Lully’s og andre af de
ældre fr. Komponisters. — Hans Søn, Henri
Montan B. (1767—1844), var ved Faderens
Død Violinist og havde alt forsøgt sig som
Komponist. Hans medfødte Begavelse var betydelig,
og hans komiske Operaer: La dame invisible,
Les promesses de mariage o. fl. gjorde megen
Lykke. Den fr. Revolution greb stærkt ind i
B.’s Liv, og fra denne Tid stammer Operaer
som Les rigueurs du cloītre, Le nouveau d’Assas
m. m.; af B.’s senere Arbejder var de bekendteste:
Montano et Stéphanie, Le délire og Aline,
Operaer, der udmærkede sig ved deres friske og
elskværdige Tone, men snart overskyggedes af
Rossini’s og Boieldieu’s. B., der var Prof. i
Komposition ved Konservatoriet, har foruden
Operaer skrevet Symfonier, Kantater, Ouverturer
m. m., der til Dels opførtes paa Concerts
spirituels; han har endvidere udg. en stor
Harmonilære (1814). — Hans uægte Søn, François B.
(1784—1832), har ogsaa komponeret yndede
Operaer i den lettere Stil. — Med hans Søn,
Adolphe, der var Sanger, uddøde Familien
B. 1857.
W. B.
Berton [bær↱tǡ], Charles Francisque,
fr. Skuespiller, f. 16. Septbr 1820 i Paris, d. 18.
Jan. 1874 smst. B. uddannedes først til Skuespiller
under Samson, dernæst, da hans Debut faldt
uheldig ud, til Sanger under Duprez, hvornæst
han modtog en fordelagtig Ansættelse i Wien,
hvor han som Sanger gjorde Lykke. Fra Wien
rejste han til Petrograd, ved hvis fr. Teater
han i 7 Aar (1846—53) udfyldte den ved
Bressant’s Hjemrejse ledigblevne Plads. Da han
derpaa atter søgte hjem til sin Fødeby, blev han
ogsaa her Bressant’s Eftermand som Skuespiller
ved Gymnase, hvor han i samtidige Skuespil
(af Augier og Dumas d. Y.) vandt sig et Navn.
Endnu engang rejste B. til Petrograd, hvor hans
Repertoire spændte fra Dramaet til Farcen. 1860
vendte han for stedse tilbage til Paris, hvor han
i Resten af sin Levetid skiftede fra Scene til
Scene. B. ægtede 1842 en Datter af Samson,
Caroline; hun skrev flere nette Fortællinger
og Smaaskuespil; af de sidste naaede La
diplomatie du ménage (Husholdningspolitik) til
nordiske Scener. En Søn af dette Ægteskab,
Pierre B. (f. 1843), var en Tid lang en yndet
Elsker paa Paris’ Teatre og spillede senere
ældre Karakterroller; han gæstede 1881 i
Coquelin’s og 1883 i Sarah Bernhardt’s Trup Kbhvn,
men tiltalte ikke det danske Teaterpublikum.
A. A.
Bertouch, von [bær↱tu], Slægt der angives
at være Uradel fra Brabant, men som er
kommet fra Tyskland til Danmark. Georg de B.
(1668—1743) traadte i dansk Tjeneste og avancerede
til Generalløjtnant. Hans Søns Børn, bl. a.
Geheimekonferensraad, Kammerherre og dansk
Resident i Polen, en Tid Kammerjunker hos
Dronning Caroline Mathilde Ernst Albrecht
v. B. (1745—1815), hvis Efterkommere nu lever
i Australien, og Kammerherre, Ritmester,
daværende kgl. Page Fr. Julian Chr. v. B.
til Søholt (1764—1831) blev 11. Juni 1777
naturaliserede som dansk Adel. Sidstnævntes Søn,
Poul Godske v. B. til Lungholm og
Stamhuset Højbygaard (1796—1831), f. i Faderens
andet Ægteskab med Baronesse Elisabeth
Catharina Lehn (1772—1802), blev ved
kgl. Resolution af 13. Marts 1819 (Patent udfærdiget
1. Febr 1828) ophøjet i Friherrestanden
med Navnet B.-Lehn, idet Stamhuset
erigeredes til Baroniet Sønderkarle, som nu
besiddes af hans Sønnesøn Hofjægermester, Baron
Poul Abraham B.-L. (f. 1855). Ovenn.
Kammerherre F. J. C. v. B.’s yngre Søn
Kammerherre, Ritmester Ernst Rudolph B.
(1808—69) fik 23. Jan. 1839 Bevilling til at føre Titel
af Friherre for sig og Efterkommere. Vaabnet,
som det nu føres, er et firdelt Skjold, hvis
1. og 4. Felt er Guld, deri en paa grøn Jord
gaaende sort Bjørn, 2. og 3. Felt blaat, deri 3
Sølv-Roser, paa den kronede Hjelm en halv
opstigende sort Bjørn. Den friherrelige Linie
fører i Skjoldet et Hjerteskjold med det Lehnske
Vaaben (se Lehn), paa Skjoldet to Hjelme
med det B.’ske og Lehn’ske Hjelmtegn,
Skjoldholdere er to Vildmænd.
P. B. G.
Bertram, Theodor, tysk Operasanger, f.
i Stuttgart 12. Febr 1869, d. i Bayreuth Novbr
1907; var opr. Violoncellist, optraadte som
Sanger i Hamburg, Berlin og München (Don Juan,
Almaviva i »Figaro’s Bryllup«, Hans Sachs og
Beckmesser), i Amerika og London, og endelig
ved Festspillene i Bayreuth, bl. a. som Wotan
og Amfortas.
S. L.
Bertramsrødder, se Anacyclus.
Bertrand [bær↱trã], Alexandre, fr.
Oldgransker, f. 28. Juni 1820 i Paris, d. 9. Decbr
1902 i Saint-Germain. B. studerede ved École
normale og sendtes 1848 til Grækenland som
Medlem af den fr. arkæologiske Skole i Athen,
kastede sig siden særlig over forhistoriske
Oldsager og blev 1862 Direktør for det af Napoleon
III grundede Oldsags-Museum i St-Germain en
Laye, der giver et Billede af Frankrigs
Oldtidsforhold fra de ældste Tider indtil Karl den
Store’s Tid. Ved Ordningen af dette Museum,
der er installeret i det gl., efterhaanden
restaurerede Slot i St-Germain, har B. indlagt sig
megen Fortjeneste, særlig ved at skaffe en
fortrinlig Samling af Afstøbninger til Veje. 1881
blev B. Medlem af Instituttet og 1882 Prof. i
forhistorisk Arkæologi ved École du Louvre.
Fra 1860 var B. Udgiver af Revue Archéologique
(fra 1873 i Forening med G. Perrot). Af hans
talrige litterære Arbejder vakte hans Afh. (1863)
om Udbredelsen af Stendysser (dolmen) megen
Opmærksomhed, men den er i det væsentlige
støttet til Worsaae. Fremdeles maa nævnes Les
voies romaines en Gaule (1863), Archéologie
celtique et gauloise (1876), Cours d’archéologie
nationale, La Gaule avant les Gaulois (1884).
(Litt.: Chavannes, B. i Comptes Rendus
de l’Académie des Inscriptions, 1904 [Paris]).
V. S.
Bertrand [bær↱trã], Henri Gration, fr.
General, f. 28. Marts 1775, d. 31. Jan. 1844, var
10. Aug. 1792 som Nationalgardist med at
forsvare Ludvig XVI i Tuilerierne og indtraadte
derefter i Ingeniørkorpset. 1795 blev han
Kaptajn, tjente i Italien 1796 og fulgte 1798 med
paa Toget til Ægypten, hvor han ledede
Befæstningen af Alexandria og senere tog Del i
Fæstningsanlæggene ved Kairo; han rykkede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
