Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berti, Domenico, ital. Forf., (1820-1897) - Bertillon, Alphonse, fr. Antropolog, (1853-1914) - Bertillon, Jacques, fr. Statistiker, (1851- ) - Bertillon , Louis Adolphe, fr. Statistiker og Demograf (1821-83) - Bertin, Antoine, Chevalier de, fr. Digter (1752-90) - Bertin, - 1) Louis François, fr. Bladudgiver (1766-1841) - 2) Armand B. (1801-54) - Bertin, Nicolas, fr. Maler (1667-1736) - Bertin de Vaux, Pierre Louis, fr. Politiker (1771-1841)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
saaledes Pico della Mirandola, Copernicus, Galilei,
Giordano Bruno, T. Campanella (de tre
sidstnævnte har han behandlet i fl. Skr); endvidere
Il conte di Cavour avanti il 1848 (1887) og Diario
inedito con note autobiografiche di Cavour
(1888).
(E. G.). E. M-r.
Bertillon [bærti↱jǡ], Alphonse, fr.
Antropolog, Søn af nedenn. L. A. B., f. 1853 i Paris,
d. 1914, har navnlig gjort sig bekendt ved det
af ham opfundne System til Identificering af
Forbrydere ved antropometriske Signalementer,
som han efterhaanden har udviklet til stor
Fuldkommenhed. B. var ansat i Pariserpolitiet
og spillede en fremtrædende Rolle som
Sagkyndig under Dreyfuss-Processen. Se i øvrigt
Signalement.
S. H.
Bertillon [bærti↱jǡ], Jacques, fr. Statistiker,
Søn af nedenn. L. A. B., f. 11. Novbr 1851, var
ligesom Faderen Læge, før han blev Statistiker.
1883 efterfulgte han Faderen som Direktør for
Byen Paris’ statistiske Bureau. Af hans større
Skr skal nævnes: Les naissances illégitimes en
France et dans quelques pays de l’Europe
(1887) og det sammenlignende befolkningshistoriske
Arbejde Statistique internationale
résultant des recensements de la population
exécutés dans les divers pays d’Europe pendant
le 19. siècle (1899). Talrige Afh. har han
offentliggjort i de af ham redigerede periodiske
Publikationer: Annuaire statistique de la ville
de Paris (1880 ff.), Bulletin hebdomadaire de
statistique municipale og Tableaux mensuels de
statistique municipale de la ville de Paris
(1885 ff.). Gode Resultater har B. opnaaet af
sit Arbejde for at indføre fælles internationale
Benævnelser for de forsk. Leveveje og Dødsaarsager
(Sur une nomenclature uniforme des
causes de décès [Kria 1900]) samt af sin ivrige
Propaganda mod Misbrug af berusende Drikke
(L’Alcoolisme, 2. Udg. 1904]).
K. V. H.
Bertillon [bærti↱jǡ], Louis Adolphe, fr.
Statistiker og Demograf (1821—83), praktiserede
som Læge i mange Aar, før han efter den
fr.-tyske Krig helt kunde ofre sig for sit egl. Fag,
Befolkningsstatistikken, for hvis Udvikling hans
Virksomhed blev af stor Bet. 1876 blev han
Prof. i Demografi ved den dengang oprettede
École d’Anthropologie og 1880 Chef for Byen
Paris’ statistiske Bureau. I en Mængde
Tidsskriftartikler betonede han Vigtigheden af en
raskere Befolkningstilvækst som det store
nationale Spørgsmaal fremfor noget andet. Han
tog derfor stærkt til Orde mod Nymalthusianismens
Propaganda og Tobørnssystemet. Hans
Hovedværk er Atlas de démographie figurée de
la France (60 Kort og Tabeller, 1871—74).
K. V. H.
Bertin [dö-bær↱tǣ], Antoine, Chevalier de,
fr. Digter (1752—90). B. blev opdraget i Paris,
stod i Gunst ved Hove, blev Kavalerikaptajn og
gjorde megen Lykke ved sine Kærlighedsepistler
og Elegier, der tog de lat. Elegikere til
Mønster. Ligesom sin Ven Parny besang han
Vinens Spil, Livets Fest og Elskovens straalende
Sol; hans Erotik er varmblodig og sanselig,
hans Versifikation er smagfuld og fin. Hans
Samtid gav ham Navnet »Frankrigs Properts«.
1777 skrev han en Voyage de Bourgogne; 1780
udkom i London Digtene Les amours. B. brugte
sit Liv hurtigt. Sidst i 1789 rejste han til San
Domingo, hvor han døde faa Dage efter sit
Giftermaal med en ung Kreolerinde. Den bedste
Udgave af hans Værker er Asse’s Poésies et
œuvres diverses (1879).
S. Ms.
Bertin [bær↱tǣ], 1) Louis François, fr.
Bladudgiver (1766—1841), var opr. bestemt til
den gejstlige Stand, men sluttede sig 1789 med
Iver til den ny Udvikling og var siden 1793
Medarbejder ved fl. Blade, hvor han modig tog til
Orde imod Revolutionens Udskejelser. 1799 købte
han sammen med sin Broder Journal des Débats,
som hidtil kun havde været et Efterretningsblad,
men som under hans Ledelse vandt stor politisk
og litterær Indflydelse og fik en Stab af
ypperlige Medarbejdere. Som Monarkist blev B. 1800
sat i Fængsel, men vedblev dog at styre Bladet,
indtil han i Slutningen af 1801 vilkaarlig
forvistes til Elba. Han levede derefter to Aar i
Italien, hvor han gjorde Bekendtskab med
Chateaubriand og blev hans fortrolige Ven og
litterære Raadgiver. 1804 vendte han hemmelig
tilbage til Paris, overtog lidt efter lidt paa ny
Bladets Udgivelse, men maatte i Juli 1805 kalde
det Journal de l’Empire og underkaste sig en
af Regeringen udnævnt Censor. Alligevel blev
Bladet i Febr 1811 inddraget af Regeringen —
uagtet dets 20000 Holdere — og B. mistede
saaledes hele sin Ejendom. Marts 1814 genoprettede
B. Journal des Débats, fulgte 1815 Ludvig
XVIII til Gent og udgav her Moniteur de Gand.
Han støttede siden Regeringen indtil 1824, da
Chateaubriand fjernedes som Minister; han
sluttede sig da til Oppositionen og frasagde sig det
aarlige Statstilskud, som han hidtil havde
oppebaaret. Juni 1829 indeholdt Bladet den
berømte Artikel mod Ministeriet Polignac, som
indeholdt Ordene »Ulykkelige Frankrig, ulykkelige
Konge« og varslede den kommende Storm.
B. blev tiltalt derfor, men frifundet. Han tog
1830 ikke Del i de andre Bladudgiveres og
Journalisters Indsigelse mod Juliordonnanserne,
men sluttede sig afgjort til den ny Regering.
2) Armand B. (1801—54), Søn af ovenn.,
var 1821—22 Sekretær hos Chateaubriand i
London, blev 1823 Medarbejder ved Faderens Blad
og overtog 1841 Ledelsen. Han skrev selv kun
lidt, men var det aandelige Midtpunkt i
Kredsen af dets Medarbejdere og viste stor
Uafhængighed over for Regeringen; kom saaledes
aldrig til Hove, og vilde ikke modtage nogen Orden.
Ogsaa efter Februarrevolutionen og under det
andet Kejserdømme hævdede B. Bladets
maadeholdne, men dog frisindede Retning.
E. E.
Bertin [bær↱tǣ], Nicolas, fr. Maler
(1667—1736), Elev af Jouvenet og Boullogne, var en
meget søgt og akademisk veludrustet Maler, hvis
bibelske og historiske Stykker ogsaa ofte ses
uden for Frankrig og dets Museer (saaledes i
Sthlm). Hans Smaabilleder med Emner fra det
daglige Liv, fra Ovid’s Metamorfoser etc. har
især fæstnet hans Ry. Han var tillige en stor
Virtuos som Tegner med Kridt.
A. Hk.
Bertin de Vaux [bær↱tǣ-↱d-vo], Pierre
Louis, fr. Politiker (1771—1841), yngre Broder
til Louis Fr. B., udgav 1794—97 Bladet l’Éclair
med heftige Angreb mod Jakobinerne og undgik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
