Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berthier, Louis Alexandre, fr. Marskal og Fyrste (1753-1815) - Berthierin, en Jernmalm, beslægtet med Thuringit - Berthierit (Jernantimonglans), et Mineral - Berthold, se Karmelitter - Berthold fra Regensburg, »den tyske Middelalders Chrysostomus« (c. 1220-72) - Berthollet, Claude Louis, fr. Kemiker, (1748-1822) - Bertholletia Humb. et Bpl., Slægt af Myrtefamilien - Berthollet's Knaldsølv, se Sølvilte - Berthoud, se Burgdorf - Berti, Domenico, ital. Forf., (1820-1897)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ledsagede Bonaparte baade i Ægypten og paa
Tilbagevejen derfra, medvirkede til Statskuppet
18. Brumaire og blev derefter Krigsminister;
han beholdt denne Stilling indtil Septbr 1807,
de Tidsrum fraregnede, da han var fraværende
i Krigene. 1804 blev B. Marskal og 1807
Viceconnétable; 1806 fik han Fyrstendømmet
Neuchâtel og ægtede 1808 Marie Elisabeth
(1784—1849), Datter af Hertug Wilhelm af
Bayern-Birkenfeld. 1809 fik han desuden Titlen Fyrste
af Wagram til Løn for sin væsentlige Del i
denne store Sejr. 1810 havde han det Æreshverv
at forestille Kejseren ved Brylluppet i Wien
med Marie Louise og føre den unge Kejserinde
til Frankrig. Efter Napoleon’s Nederlag mistede
B. 1814 Neuchâtel, sluttede sig til Ludvig XVIII
og blev Pair. Ved Kejserens Tilbagekomst 1815
skuffede han Forventningen om, at han vilde
ile sin gamle Herre til Hjælp, skønt denne
fra Elba havde henvendt sig til ham, og rejste
til sin Hustru i Bamberg; han hensank her i
Tungsind, og en Dag, da et russ. Regiment drog
forbi Slottet paa Vej til Frankrig, styrtede han
sig ned fra Altanen og dræbtes paa Stedet. —
Hans Søn, Napoleon Louis Jos. Alex.
B., Fyrste af Wagram (1810—87), indtog 1836 sit
Sæde i Pairskamret og nægtede 1840 at dømme
Prins Louis Napoleon; sluttede sig 1848 ivrig til
dennes Sag og var Senator 1852—70.
E. E.
Berthierin, en Jernmalm, beslægtet med
Thüringit.
Berthierit (Jernantimonglans), et
Mineral (FeSb2S4), der findes i forskellige
Antimonlejer i Form af mørkt staalgraa, traadede
Masser.
O. B. B.
Berthold, se Karmelitter.
Berthold fra Regensburg, »den tyske
Middelalders Chrysostomus« (c. 1220—72). B.’s
Fødested og Familie kendes ikke; første Gang, vi
træffer ham, er i Franciskanerklostret i
Regensburg, hvor han havde Tilhold til sin Død, og
hvor han blev begravet. Klostrets Novicemester
og teologiske Lærer var Broder David fra
Augsburg, »den første tyske Mystiker«, han var B.’s
Ven og fulgte ham paa hans Rejser. Fra Midten
af Aarhundredet drog B. fra Sted til Sted og
prædikede for en stor Tilhørerkreds; han
fangede deres Opmærksomhed ved træffende
Billeder og fastholdt den ved dybe Greb i det
menneskelige Sjæleliv, saa enhver maatte sige:
det gælder mig. Hans Prædiken havde snart
Tiltalens Form, snart Dialogens, altid var den
gennemtrængt af hans religiøs-sædelige Alvor
og hans inderlige Gudskærlighed. B. er en
Bodsprædikant i stor Stil, en af Franciskanerordenens
ypperste. Hans Prædikener er udg.
af Pfeiffer og Strobl (I, 1862, II, 1880). (Litt:
Gaugusch, »Leben und Wirken des Bruders
B. v. Regensburg« i »Theol. Quartalschrift« 1911,
Side 551 ff.).
L. M.
Berthollet [bærtå↱læ], Claude Louis, fr.
Kemiker, f. 9. Decbr 1748 i Talloire i Savoyen,
d. 6. Novbr 1822 i Arceuil ved Paris. B.
studerede Medicin i Turin, gik 1772 til Paris som
Livlæge hos Hertugen af Orléans, kastede sig
her over Kemien og vandt hurtigt saa stort Ry
som Kemiker, at han allerede 1780 blev Medlem
af Académie des sciences. Bl. B.’s eksperimentelle
Arbejder bør fremhæves Undersøgelser over
Cyanbrintens og Ammoniakkens kvantitative
Sammensætning, over Svovlbrinte, Kaliumklorat og
Knaldsølv samt de for den tekniske Kemi
værdifulde Undersøgelser over Klorets blegende
Egenskaber. Indgribende Bet. fik B.’s
Undersøgelser og Overvejelser over den kemiske
Affinitet, som han samlede i Essai de statique
chimique 1803 og Recherches sur la loi d’affinité
1807, og hvoraf han drog den Slutn., at
Affinitetens Virkning er proportional med de
reagerende Stoffers Masse; hans Anskuelser
fortrængtes vel af andre, men virkede frugtbringende og
er dukkede op igen i den nyere Tid i Guldberg
& Waage’s Massevirkningslov. B. var opr.
Tilhænger af Flogistonteorien, men sluttede sig
1785 til Lavoisier’s Teori. B., som 1794 blev
Prof. ved École normale, fik som Leder af
Gobelinfabrikkerne, Salpeter- og Staalfabrikker o.
fl. a. betydelig Indflydelse paa Industriens
Udvikling i Frankrig og støttede i det hele, alsidig
og initiativrig som han var, ved sit organisatoriske
Talent fl. almennyttige Foretagender; han
blev benyttet af Napoleon til vigtige Missioner,
ledsagede denne til Ægypten og stiftede her
sammen med andre Lærde midt under Krigen
Institut d’Égypte, et videnskabeligt Selskab af
stor Bet. Sine sidste Aar tilbragte han i Arceuil,
tæt ved Paris, hvor hans Hus blev Samlingsstedet
for fremragende Lærde, der under hans
Forsæde dannede Selskabet Société d’Arceuil,
hvis Skr Mémoires de la société d’Arceuil
(1807—17) indeholder udmærkede Afh. af Datidens
første Videnskabsmænd.
R. K.
Bertholletia Humb. et Bpl., Slægt af
Myrtefamilien, kun indbefattende to Arter, B. excelsa
Humb. et Bpl. og B. nobilis Miers. De er over
30 m høje Træer og vokser begge i det nordlige
Brasilien, Guyana, Venezuela og paa Trinidad.
Grenene er vandrette og hænger nedad med
Spidsen, saa de berører Jorden, Bladene er
aflange og læderagtige, og de gule Blomsters
aksformede Stande sidder i Klase. Frugterne
har et dobbelt Frøgemme, et ydre sejgt og et
indre stenhaardt; de aabner sig med et Knald
og indeholder 16—20 trekantede Frø, der er
4—5 cm lange, haardskallede og ru, og hvis
Frøhvide er stærkt olieholdig og velsmagende.
De kaldes ved Orinoko Yuvia, i den europ.
Handel gaar de under Navn af Paranødder
ell. Brasilianske Nødder.
A. M.
Berthollet’s [bærtå↱læs-] Knaldsølv, se
Sølvilte.
Berthoud [bær↱tu], se Burgdorf.
Berti [↱bærti], Domenico, ital. Forf., f.
17. Decbr 1820 i Cumiana, d. i Rom 1897; 1849
blev han filos. Prof. i Turin, 1871—77 beklædte
han en Lærestol i Filosofi i Rom. Med faa
Aars Afbrydelse var han Deputeret, fra 1849 til
sin Død, og indtog som saadan et moderat,
frisindet Standpunkt. Han var en god Taler, om
end noget vel filosofisk; som Tænker var han
i Besiddelse af ikke ringe Originalitet. B.
syslede ogsaa meget med Pædagogik og var
Undervisningsminister 1866—67; 1881—84 var han
Handelsminister. Foruden en Del spredte
Tidsskriftartikler har han skrevet en Række Bøger
om Renaissancetidens aandelige Heroer,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
