Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bern, Kanton i Schweiz - Bern, gammelt Navn for Verona - Bernabei, Giuseppe Ercole, ital. Komponist, (c. 1620-1687) - Bernacchi, Antonio, ital. Kastrat-Sanger (1690-1756)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og herskede over 1/3 af Schweiz (13000 km2).
1528 antog B. Reformationen og tog kraftigt Del
i Religionskrigene 1531, 1656 og 1712. Byen B.
herskede over Landboerne som Undersaatter,
der dog raadspurgtes ang. vigtige Sager som
Skatter og Krig, og denne Samvirken styrkede
Sammenholdet mod de ydre Fjender. Men efter
1610 mistede Landboerne denne Ret og blev
ikke mere raadspurgte, og Byøvrigheden stod
herefter kun i Forbindelse med Landbefolkningen
gennem Landfogeder, der havde Politi- og
Domsmyndighed, forpagtede de offentlige
Indkomster og hyppigt misbrugte deres Magt.
Bondeopstande 1641 og 1653 blev blodigt
undertrykte. Samtidig ændrede Byens Forfatning
Karakter; den havde tidligere været demokratisk,
men blev bestandig mere aristokratisk. 1643
bestemtes det, at ingen ny Borgere skulde
optages, men alle tilflyttede være uden Indflydelse
paa Regeringen. Den »røde« Bog, som indeholdt
Byens Forfatningsbestemmelser, havde en
Fortegnelse over 360 »regeringsdygtige« Familier;
men af disse havde i Virkeligheden kun 80 Del
i Regeringen, og af disse 80 Adelsfamilier havde
30 Fortrinnet. Ved Beg. af 18. Aarh. indførtes
Titlerne »Wohledelfeste«, »Edelfeste« og »Feste«
(d. e. »ærværdige«) som Betegnelse for de tre
Klasser af Patriciere, og det selskabelige Liv
var fuldt af Etikette og Stivhed. Regeringsmyndighederne,
det »store« og det »lille« Raad,
valgte og supplerede sig selv. Hentzi’s
Sammensværgelse mod Oligarkiet 1749 o. a. Oprørsforsøg
blev undertrykte og strengt straffede. De
regerende Familier levede af Statsembederne og især
af de 60 Landfogderier, beskæftigede sig kun
med Politik og Militærvæsen og foragtede
borgerligt Erhverv og videnskabelig Dannelse. Dog
havde det bernske Aristokrati ogsaa sine gode
Sider; Handel, Erhverv og Samfærdsel
fremmedes ved Kanalanlæg o. l., der droges Omsorg
for Fattigvæsenet, byggedes Hospitaler og
Vajsenhuse og indrettedes Postvæsen.
Finansforvaltningen var god, B. samlede en betydelig
Statsformue og ydede fremmede Regeringer
Laan. »Staden og Republikken B.« gjaldt i
Ind- og Udlandet som en Mønsterstat; Montesquieu
sammenligner den med Rom i sin bedste
Tid, og i Rejseskildringer fra 18. Aarh.
fremhæves Bernerlandets Velstand og Byens
Skønhed. Hele det aristokratiske Regeringssystem
faldt imidlertid 1798, da det franske Direktorium
skred ind med Militærmagt under Paaskud af
at hjælpe den utilfredse Befolkning i Vaud. Ved
den helvetiske Forfatning blev Vaud, Oberland
og Aargau skilt fra B. som særlige Kantoner;
1802 blev Oberland dog atter forenet med B.
1813 kom Patricierne atter til Magten i B., og
paa Wien-Kongressen fik B. som Erstatning for
Aargau og Vaud største Delen af det tidligere
Bispedømme Basel (det nuv. Berner Jura). Ved
Forfatningen af 21. Septbr 1815 blev det
aristokratiske Regimente delvis genindført; dog fik
Landbefolkningen 99 Repræsentanter i
200-Mands Raadet. Julirevolutionen gav Stødet til
demokratiske Bevægelser i B., der førte til, at
Staden ved Forfatningen af 31. Juli 1831 opgav
sine Forrettigheder. Siden har B.’s politiske
Udvikling fulgt demokratiske Baner. 31. Juli 1846
antoges en ny Forfatning, der indførte direkte
Valg til det store Raad, og herefter kom et
radikalt Parti til Magten. 28. Novbr 1848 blev
B. i det schweiziske Edsforbunds Hovedstad. 4.
Juli 1869 indførtes obligatorisk Referendum for
Love og for Budgettet. 1872 udbrød i B.
Stridigheder mellem Staten og den katolske Kirke.
Ved en Folkeafstemning 1874 vedtoges en
Kirkelov, der betonede Statens Højhedsret over
Kirken og gav Kommunerne Præstevalgretten.
Gammelkatolikkerne underkastede sig disse
Bestemmelser og fik Statens Anerkendelse,
hvorimod den romersk-katolske Kirke ikke vilde
underkaste sig og derfor mistede sine
Rettigheder og blev reduceret til en privat Forening.
97 Gejstlige i Jura af sattes, og der udbrød som
Følge heraf Uroligheder, der undertryktes med
Militærmagt. Det radikale Parti svækkedes
imidlertid noget i de flg. Aar, da dets Forvaltning
havde bragt Staten i finansielle Vanskeligheder;
det blev derfor mere føjeligt over for
Katolikkerne, og da disse efter Pius IX’s Død
underkastede sig Kirkeloven, erklærede »Grossrath«
de afsatte kat. Præster for valgbare igen. Ved
en Grundlovsændring, som vedtoges af Folket
4. Juni 1893, fik Folket Ret til Initiativ i
Lovgivningen, samtidig sikredes der Mindretallet
i Regeringen Indflydelse, Berner Jura og den
ældre Del af Kantonet fik fælles Lovgivning i
Henseende til Fattigvæsen, Skattevæsen og
Civilret, og den gammelkatolske ell. »kristelig-katolske«
Kirke anerkendtes som ligeberettiget med
den rom.-kat. og den reformerte. (Litt.:
»Mitteilungen des Bernischen statistischen Bureau«,
Aargang 1905—14; E. v. Mülinen, »Beiträge
zur Heimatskunde des Kantons B.« [3 Bd, Bern
1882—94]; F. v. Mülinen, »B.’s Geschichte
1191—1891« [Bern 1891]; v. Rodt, »Bernische
Stadtgeschichte« [Bern 1886]; »Historischer
Verein des Kantons B.« har udg. »Bernische
Biografien« [Bern 1898—1906] og Valerius
Anshelms’ »Berner Cronik« [Bd 1—6, Bern
1884—1901]).
G. Ht.
Bern, gammelt Navn for Verona, det
forekommer baade i nordiske og tyske Sange og
Sagn, se Didrik af Bern.
Bernabei, Giuseppe Ercole, ital.
Komponist, f. c. 1620 i Kirkestaten, d. 1687 som
Kapelmester i München. 1662—67 var han
Kapelmester i Laterankirken i Rom, senere kom han
i samme Egenskab til San Luigi de Francesi og
til Peterskirken smst. og blev der indtil 1674,
da han fulgte et Kald af Kurfyrsten af Bayern
til München. B. var Elev af Orazio Benevoli
(s. d.) og var ligesom denne en Mester i at
tumle med store Stemmemasser i sine
kirkelige Værker. Desuden skrev han tre Operaer
for München. Hans Søn, Giuseppe Antonio B.,
f. 1659 i Rom, efterfulgte Faderen som
Kapelmester i München, hvor han døde 9.
Marts 1732. Ogsaa han komponerede fl.
Operaer.
A. H.
Bernacchi [ber↱nak.i], Antonio, ital.
Kastrat-Sanger (1690—1756), Elev af Pistocchi, sang
allerede 1716—17 i London, derefter i München og
Wien og blev igen 1729 som den mest ansete
af de ital. Sangere engageret af Händel til at
synge hans Senesino i London. Han opnaaede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
