Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bernacchi, Antonio, ital. Kastrat-Sanger (1690-1756) - Bernadotte, se Karl XIV Johan - Bernadotte,Oscar Carl August, sv. Prins, (1859- ) - Bernalda, By i Syditalien, Prov. Potenza - Bernard, d. s. s. Bernhard (fra Clairvaux) - Bernard, Aristide Martin, fr. Revolutionsmand (1808-83) - Bernard, Charles de, egl. Ch. B. du Grail de la Villette, fr. Forf., (1805-1850) - Bernard, Claude, fr. Fysiolog, (1813-1878)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
en særlig Berømmelse ved Anvendelsen af en
ejendommelig Art Forsiringer, der senere kom
til at spille en stor Rolle i den ital. Sangkunst.
1736 gik han til Bologna og stiftede her en
senere berømt Sangskole. Paris-Konservatoriet
ejer nogle Sangkompositioner af ham i
Manuskript.
S. L.
Bernadotte [sv. ↱bærnadåt, fr. -↱dåt, da. -↱dåte],
se Karl XIV Johan.
Bernadotte [sv. ↱bærnadåt, fr. -↱dåt, da. -↱dåte],
Oscar Carl August, sv. Prins, f. 15. Novbr
1859 som næstældste Søn af den senere Kong
Oscar II. B. uddannedes til Søofficer og deltog
1883—85 i Fregatten »Vanadis« Jordomsejling.
1903 afgik han som Viceadmiral. For 1888 at
kunne ægte Ebba Henrietta Munck af
Fulkila, maatte han frasige sig sine og sine
mulige Efterkommeres fyrstelige Rettigheder.
1892 fik han luxemb. Adel og Titel Greve af
Visborg. Hele Familien B. er overordentlig varmt
religiøst interesseret, og B. har gjort et stort
Arbejde for den kristne Ungdomsbevægelse.
A. M. D.
Bernalda, By i Syditalien, Prov. Potenza,
ved Floden Basento og c. 15 km fra Taranto-Bugten.
(1901) 6776 Indb., driver Korn-, Bomulds-
og Safranavl.
H. P. S.
Bernard [bær↱na.r], d. s. s. Bernhard (fra
Clairvaux).
Bernard [bær↱na.r], Aristide Martin,
fr. Revolutionsmand (1808—83), var opr. Sætter,
tog 1830 ivrig Del i Julikampene og senere i
hemmelige Selskaber. 1839 var han en af
Hovedmændene for Oprørsforsøget i Paris og
dømtes til 10 Aars Fængsel; løslodes 1848 og var
Regeringskommissær i fl. Departementer, samt
valgtes til Nationalforsamlingen, hvor han hørte
til yderste Venstre. Efter Oprøret Apr. 1849
maatte han flygte til England og kom først
tilbage 1859. Han valgtes 1871 til Nationalforsamlingen,
men ikke 1876 til Deputeretkammeret
og sank derefter ned i Fattigdom, saa at han
døde i en offentlig Stiftelse.
E. E.
Bernard [bær↱na.r], Charles de, egl. Ch.
B. du Grail de la Villette, fr. Forf., f. 25. Febr
1805, d. 6. Marts 1850. B. var Balzac’s Ven og
en af hans dygtigste Elever. Han har skrevet
fint ironiske Karakterstudier og yderstrealistiske
Skildringer af sin Tid og dens Mennesker;
men hans Sprog er mere klart og klassisk
affilet end Mesterens. Hans Hovedværk er Le
Gerfaut (1838), der rummer ypperlige Billeder af
den litterære og kunstneriske Verden.
Fremdeles kan nævnes Le nœud gordien (1838), Les
ailes d’Icare (1840), La peau du lion et la chasse
aux amants (1841), Un homme sérieux (1843)
og Le gentilhomme campagnard (1847). En Del
af B.’s Bøger er oversatte paa Dansk, nogle
udgivne ved Chr. Winther.
S. Ms.
Bernard [bær↱na.r], Claude, fr. Fysiolog,
f. 12. Juli 1813 i St Julien de Villefranche ved
Lyon, d. 10. Febr 1878, var opr. Apotekerlærling
i Lyon, men opgav dette Fag for at ofre
sig for Litt. Med en 5-Akts Tragedie i Lommen
drog han til Paris, hvor en Raadgiver straks
raadede ham til at forlade Digtekunsten og til
at optage Studiet af Medicinen. Han tog sin
Grad 1843, efter et besværligt Studium, idet
han kun med stor Vanskelighed fik Adgang til
Hospitalerne. B. stod nemlig uvillig over for
den gl. Skoles Prof., der lagde større Vægt paa
skøn Taleform og lærd Spekulation end paa
Realiteter. Dette gjorde ogsaa, at han laa
under ved Konkurrencerne til Stillingerne
som professeur agrégé. Et rigt
Giftermaal reddede ham fra en Landlægestilling,
som han stod i Begreb med at overtage, og han
kunde nu blive i Paris. Han blev Docteurs ès
sciences 1853, og hans videnskabelige Bane
laa nu aaben for ham, bestemt
ved, at han siden 1841 havde været Assistent
hos Magendie. Han kaldtes da ogsaa til
Prof. i alm. Fysiologi ved Sorbonne, og ved
Magendie’s Død (1855) overtog han dennes Plads
i Collège de France, blev senere Medlem af
Acad. des sciences og Flourens’ Efterfølger i
Acad. franç., samtidig med, at han udnævntes
til Senator for Livstid. Medens den samtidige
tyske fysiol. Skole arbejdede i udmærkede
Laboratorier, rigt forsynede med Instrumenter,
var B.’s Laboratorium i en fugtig Kælder, kun
forsynet med det allernødvendigste Inventar.
Forholdene var saa slette, at de lagde Grunden
til den Sygdom, der blev B.’s Død, til Trods for,
at han 1868 byttede Lærerstolen ved Sorbonne
med en lgn. ved Museum d’histoire naturelle.
B.’s Virksomhed fik sin overordentlige Bet.
ved, at han ikke alene grundlagde den moderne
Fysiologi, men tillige den eksperimentelle
Patologi, Farmakologi og Toksikologi. Han
indførte Eksperimenter paa Dyr, og ved at arbejde
ud fra Fysikkens og Kemiens Grundsætninger
fortrængte han ganske tidligere Tiders
»vitalistiske« Teorier og Læren om Naturens mystiske
Kræfter. Han underbyggede sine Hypoteser med
Eksperimenter, opstillede Analogier og foretog
komparative Undersøgelser og drog derved
nøjagtige Grænser for sine Slutningers
Tilladelighed (Determinisme). B.’s Doktordisputats om
Mavesaften efterfulgtes af en Række mindre
Arbejder over Galdens og Urinens kem. Forhold,
over Sukkersyge, Sukkerassimilation og over
Pankreasatrofi. Hans første større Arbejde (1850)
omhandler Sønderdelingen af det i Føden
indeholdte Fedt i Glycerin og en fed Syre ved
Hjælp af et i Pankreassaften indeholdt Ferment,
Undersøgelser, han fortsatte sammen med Corvisart,
og ved hvilke han paaviste, at Pankreassaftens
fordøjende Evne over for Æggehvide og
Lim skyldtes et Ferment (Pankreatinet).
Arbejdet prisbelønnedes af Akademiet. Nævnte Aar
bragte endnu et Arbejde af vidtrækkende Bet.,
Sur une nouvelle fonction du foie, i hvilket
 |
| C. Bernard. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
