Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bern, Kanton i Schweiz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(opført 1421—1573 i sengotisk Stil) med et 100 m
højt Taarn; den har aldrig været Domkirke.
Raadhuset er fra 1406. Forbundshuset
(Parlaments- og Forvaltningsbygningen) er opført i
firenzisk Stil 1852—67 og udvidet 1888—92. Byens
Bibliotek, hvormed Universitetsbiblioteket blev
forbundet 1905, har over 200000 Bd og
indeholder mange sjældne Bogskatte og
Manuskripter. For det schweiziske Nationalbibliotek
(120000 Bd) er opført en stor kuplet Bygning,
der ogsaa rummer Edsforbundets Arkiver. B.
har et Teater, et Kunstmuseum (med moderne
schweizisk Kunst), et naturhistorisk (med
geologiske, mineralogiske og zoologiske Samlinger)
og et hist. Museum (med arkæologiske,
historiske og etnografiske Samlinger) samt det alpine
Museum (med Samlinger vedrørende de
schweiziske Alper). Universitetet er en
Statsinstitution og har 5 Fakulteter (evangelisk-teologisk
med 8 Lærere, kat.-teologisk med 5 Lærere,
juridisk med 25 Lærere, med. med 59 Lærere,
veterinær-med. med 11 Lærere, filos. med 2
Afdelinger: I. for Filosofi, Filologi og Historie,
27 Lærere, og II. for Matematik og Naturvidenskab,
30 Lærere; i Sommersemestret 1913 var
der 1856 Studenter, deraf 289 Kvinder; blandt
de studerende er mange Udlændinge, især
Russere. Univ. er opstaaet af en Latinskole, der
straks efter Reformationens Indførelse i B. 1528
blev udvidet med et teologisk Seminarium og i
Beg. af 18. Aarh. fik Professorer i Jura,
Matematik og Fysik, men først 1834 blev
reorganiseret som Univ. B. har et Gymnasium og en
Industriskole. Der findes fl. Hospitaler og
velgørende Institutioner. — Som Edsforbundets
Hovedstad er B. Sæde for Forbundsregeringen og
de fremmede Gesandtskaber og en gl-kat.
Biskop; endvidere findes her Centralkontoret for
Verdenspostforeningen, det internationale
Telegrafbureau o. fl. a. Institutioner af
international Karakter. 1909 rejstes paa Kleine
Schanze et Monument til Erindring om
Verdenspostforeningens Dannelse 1874. — Industrien er
forholdsvis ringe; der findes Uld-, Silke- og
Bomuldsvæverier, store Bogtrykkerier samt
Fabrikation af videnskabelige Instrumenter og
Chokolade. Der afholdes to store aarlige
Markeder, og Handelen med Ost samt Heste og
Kvæg er betydelig. B. har 21 Banker. Fra Aar,
hvis Vand er stemmet op ved en Dæmning, faar
B. sit Drikkevand og Drivkraft til sit
Elektricitetsværk. Byen har elektrisk Lys og
Sporvognsdrift.
Historie. Efter Romertiden blev det nuv.
B. besat af Alamanner og Burgunder, og i Beg.
af 6. Aarh. kom det under det frankiske Rige.
888 blev det en Del af det transjuranske
Burgund, og kom 1032 under det tyske Rige. Byen
B. blev grundet 1191 af Hertug Bertold V af
Zähringen som Vaabenplads og Fæstning imod
Burgunderne, til Bevogtning af Aar-Dalen og
Sikring af Flodovergangen. Navnet B. var den
oldtyske Betegnelse for Verona og blev givet til
Byen af Grundlæggeren som Erindring om, at
hans Slægt havde været Markgrever af Verona;
den tilfældige Navnelighed med »Bär« gav
Anledning til, at Byen fik en Bjørn i sit Vaaben.
Da Hertug Bertold døde barnløs 1218, blev B.,
som var bygget paa Rigets Grund, kejserlig
Rigsstad; sandsynligvis fik B. allerede s. A. af
Frederik II sin første Haandfæstning (kun
bevaret i en senere Kopi). Den gunstige
Beliggenhed midt i Aar-Dalen gjorde B. til et
Brændpunkt for Samfærdselen og gav Byen stor
merkantil og politisk Bet. Ved Forbund knyttede
B. en Række nærliggende Landskaber og Byer
til sig, saaledes Hasletal, Freiburg, Laupen,
Solothurn, Burgdorf og Thurn, Murten og Biel.
En kort Tid anerkendte B. Grev Peter af Savoyen
som Overherre, men erhvervede snart atter sin
Frihed som Løn for Hjælp i hans Kampe med
Rudolf af Habsburg. For at hævde sin Frihed
maatte B. i den flg. Tid kæmpe haardt med
Habsburgerne og den burgundiske Adel. I
Freiburg, som 1277 kom under Østerrig, havde B.
en Rival og Fjende. 1298 sejrede B. ved
Dornbühl over Freiburg og fl. adelige Herrer, og
1339 ved Laupen over den burgundiske Adel og
Freiburg. I det sidste Slag fik B. Hjælp af de
tre Skovkantoner, hvormed B. allerede 1323
havde sluttet en Alliance, og 1353 gik B. ind i
det schweiziske Edsforbund. B.’s Landomraade
øgedes stadig ved Erobringer og Køb; saaledes
erhvervedes Laupen 1324, Hasli og Meiringen
1334, Thun og Burgdorf 1384, Unterseen og øvre
Simmetal 1386, Frutigen 1400. I Krigen mod
Østerrig 1415 erobrede B. største Delen af
Aargau. Under Krigen med Burgund fik B.
Ledelsen af Edsforbundet og udvidede sit Herredømme
over Pays de Vaud, som helt erobredes fra
Savoyen 1536. B. var nu paa Højden af sin Magt
 |
| Münsteren i Bern. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
