Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bern, Kanton i Schweiz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Mittelland), 16,1 % taler Fransk (især i Seeland
og Jura), 1,89 % taler Italiensk og 0,31 %
Romansk. 84,6 % er Protestanter, 14,3 %
Katolikker, 0,32 % Jøder, 0,78 % af anden ell. uden
nogen Trosbekendelse. — Af Arealet er 81,1 %
produktivt Land, deraf 4014,51 km2 Ager- og
Græsland, 1566,03 km2 Skovland og 4,54 km2
Vinhaver. 1298,442 km er uproduktive, deraf kommer
288,5 km2 paa Gletscherne og 121,63 paa
Søerne. Mittelland er det vigtigste Agerbrugsomraade.
Der dyrkes Spelt, Havre, Hvede, Rug
og Byg; Kornhøstens Værdi var i 1911 over
16,5 Mill. frc. Større Bet. har Kartoffelavlen,
der ogsaa florerer i Bjergegne, hvor Korn ikke
kan dyrkes; 1911 var Udbyttet heraf over 24,3
Mill. frc. Men endnu større Udbytte giver
Dyrkningen af Foderplanter (Grønfoder, Kløver,
Lucerne etc.), hvoraf der 1911 høstedes for over
53 Mill. frc., medens Høhøstens Værdi
beregnedes til over 77 Mill. frc. Kantonet kan
langtfra brødføde sig selv, men har til Gengæld en
blomstrende Kvægavl. 1911 fandtes i B.
53242 Kvægejere, som i alt ejede 316868 Stk.
Hornkvæg, 39171 Heste (især i Jura- og Emmental),
132223 Svin (især i Emmental), 58025
Geder (især i Oberland), 20625 Faar og 49965
Bistader. Der fandtes 1911 i B. 628 Ostemejerier
og produceredes Ost for 30,2 Mill. frc., Smør
for 5,4 Mill. frc. o. a. Produkter (kondenseret
Mælk etc.) for 10,1 Mill. frc. Særlig berømt er
Emmentaler Osten, som udføres fra Langnau.
Vinavlen (især ved Bieler- og Thuner-Søen) er
ikke særlig betydelig, og Udbyttet svinger stærkt
(1910: 16000 frc., 1911: 752549 frc.); derimod
lægges Vægt paa Frugtavlen (Æbler, Pærer,
Kirsebær, Blommer og Nødder), der 1910 indbragte
for over 15 Mill. frc., 1911 for 8,3 Mill. frc.
Skovbruget har tidligere været drevet uforsvarligt,
men siden 1872 er der i B. plantet over
29 km2 ny Skov. I Floder og Søer drives
Fiskeri (Foreller og Laks), og for Fiskebestandens
Vedligeholdelse sørger 48 Fiskeudrugningsanstalter.
Bjergværksdriften er ubetydelig; der
brydes Jernmalm (i Jura), Skifer (i Oberland),
Bygningssten og graves Tørv (i Seeland).
Mineralkilder findes ved Gurnigel, Lenk,
Rosenlaut, Blumenstein og Weissenburg.
Urfabrikationen er en vigtig Industri i Jura (Biel
og St-Imier de vigtigste Centrer), Træskæreri
og Tændstikfabrikation har Bet. i Oberland,
og Silke-, Linned- og Bomuldsindustri i
Mittelland. 1911 fandtes i B. 1084 Fabrikker med i
alt 41069 Arbejdere, deraf 12047 Kvinder; 678
Dampkedler var i Brug, og Anvendelsen af
Vandkraft faar stedse større Bet. Handelen er
mindre fremtrædende som Erhvervsgren. Der
fandtes 1912 i B. 665 Turisthoteller og Pensionater,
og Fremmedbesøget er en vigtig Indtægtskilde,
især for Oberland, men gavner dog væsentlig
kun Hotelværterne; for den jævne Befolkning
i Alpeegnene er Fattigdommen mere trykkende
nu end i tidligere Tid, hvilket giver sig Udslag
i Tiggeri og Udvandring. — Samfærdselsmidlerne
er højt udviklede; der er gode
Landeveje, og B. er vel forsynet med Jernbaner,
deriblandt (i Oberland) fl. Tandhjulsbaner, der
fører op til betydelige Højder, saaledes til
Schynige Platte (1970 m), Wengern Alp (2067 m) o. fl.
Jomfru-Banen, der skal føres op til Toppen af
Jomfruen, udgaar fra Kleine Scheidegg og gaar
i en Tunnel (fuldført 1912) gennem Munken til
Jungfraujoch (3478 m), den højeste
Jernbanestation i Schweiz. — Oplysningen staar
højt; der fandtes 1910 841 Primærskoler
(Folkeskoler) og 97 Sekundærskoler (Fortsættelsesskoler),
5 Gymnasier, 8 Lærerseminarier, en
Landbrugsskole, en Mejeriskole, 4 højere
Handelsskoler, et kantonalt Teknikum (i Burgdorf)
o. fl. tekniske Fagskoler; i Staden B. findes et
Univ.
Ifølge Forfatningen af 4 Juni 1893
vælges den lovgivende Forsamling (»Grossrath«)
paa 4 Aar, 1 Medlem for hver 2500 Indb.
Regeringsraadet, paa 9 Medlemmer, udnævntes
tidligere af »Grossrath«, men vælges siden 1906
ved direkte Folkevalg hvert 4. Aar. Der er
obligatorisk Referendum for alle Love og for enhver
Statsudgift paa over 1/2 Mill. frc. 12000 Borgere
har Ret til Initiativ i Fremsættelse af Lovforslag,
og 15000 kan kræve Forfatningsrevision. Til
Forbundets »Ständerrath« sendes to Medlemmer,
som vælges af »Grossrath«; til »Nationalrath«
sendes 29 Medlemmer, som vælges af Befolkningen.
Den øverste Domstol er Overretten, som
bestaar af 15 Medlemmer, udnævnte af
»Grossrath« paa 4 Aar. For kriminale, politiske og
Presseforbrydelser bestaar Edsvorneretter. B.
er delt i 30 administrative Distrikter, hvert med
en folkevalgt Præfekt. De 507 Kommuner har
fuldt Selvstyre i kommunale Sager. Budgettet
for 1910 viste Indtægt: 52054464 frc., Udgift:
52556410 frc.; af Udgiften gik over 8 Mill. til
Skolevæsenet. — Kantonets Vaaben er et rødt
Skjold med en gylden Skraabjælke, hvorpaa en
sort Bjørn gaar opad.
Kantonets Hovedstad af samme Navn og
siden 1848 det schweiziske Edsforbunds
Hovedstad, ligger 545 m o. H. paa et højt
Sandstensplateau, der hæver sig 30—40 m over Aar, som
omslynger Byen mod S., Ø. og N. B. er et
vigtigt Jernbaneknudepunkt og har (1910) 87080
Indb., deraf 74057 Protestanter, 9648 Katolikker
og 1098 Jøder, 79043 tysktalende, 4762
fransktalende og 1941 italiensktalende. Mod V. var
B. tidligere beskyttet af Fæstningsværker, som
dog nu er omdannede til Promenader, B. har
regelmæssigt anlagte Gader, prydede med mange
Springvand, og smukke Huse, byggede af
Sandsten, med langt udhængende Tage; langs
Husrækkerne løber Buegange (»Lauben«), der
tjener som Fortov. Over Aar fører fl. Broer, af
hvilke de nyeste er Kornhaus og Kirchfeld
Broerne, som forbinder Staden med ny Kvarterer
paa Aar’s højre Bred. Nydeck Broen fører over
til en Bjørnegrav, hvor Byen holder nogle
levende Bjørne — en gl Skik, som har været
fulgt siden 1513 og er bragt i Forbindelse med
et Sagn om, at mange Bjørne (tysk: Bären) blev
dræbte den Dag, Byen blev grundet, og at dette
gav Anledning til Byens Navn; i det ældste
Bysegl (1224) ses en Bjørn. Fra Münster
Terrassen, som er beplantet med Træer og har
en Statue af Byens Grundlægger, Bertold af
Zähringen, er prægtig Udsigt til Alperne. Af
middelalderlige Bygninger er der ikke mange;
den vigtigste er den protestantiske Münster
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
