Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bermuda-Øerne, en lille isoleret Gruppe af lave oceaniske Koraløer - Bermudez, forhenværende Stat i den sydamer. Republik Venezuela - Bern, Kanton i Schweiz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
porøse Kalk, og Floder, Ferskvandssøer og
Kilder mangler. Regnvandet opsamles i Cisterner,
og Brøndvandet er til Dels brakt.
B. har ved Fremhersken af sydvestlige og
sydlige Luftstrømninger et fugtigvarmt, oceanisk
Klima. Juli—Oktbr er Temp. tropisk, Luften
næsten dampmættet og sløvende lummer; men
den milde Vinter bringer større Friskhed, især
med de da hyppigere vest- og nordvestlige Vinde,
end ikke Snefald er ukendt. Vejrliget er især
om Vinteren hyppig stormfuldt med mørk
Himmel og oprørt Hav, og selv de berygtede
vestindiske Orkaner hjemsøger, om end sjældnere,
i Eftersommeren Øerne, der tjener talrige
havarerede Skibe som Nødhavn. Klimaet er
ingenlunde usundt. Om Vinteren benyttes Øerne som
Kursted af Amerikanerne.
Den oprindelige Flora, der tæller c.
120 Arter Blomsterplanter, har en tropisk
Karakter og sammensættes af Elementer fra
Vestindien og det sydlige Nordamerika, der maa
tænkes hidførte i Tidernes Løb ved Golfstrømmens,
Stormenes ell. Fuglenes Hjælp. Øerne
er endnu for en stor Del dækkede af en Skov-
og Buskvegetation, hvis mest fremtrædende
Type er »Bermudas Cederen« (Juniperus
bermudiana L.). Enkelte Steder ser man i
Brakvandssumpe en tropisk Vegetation af Mangrover.
Indførte af Mennesket er talrige Planteformer og
særlig Kulturplanter (Kartofler, Tomater,
Arrowroot, Kaal, Blomsterløg, Meloner, Kassava
etc.). Talrige tropiske Prydplanter og
Frugttræer, der dog ikke alle modnes, træffes i
Haverne, saaledes Bananer, Melontræer, Kokos- og
Daddelpalmer. Orangekulturen er nutildags af
mindre Bet. I Hegn er der hyppig plantet
Nerier. — Dyreverdenen er fattig og af nordamer.
Type. Pattedyr manglede opr. Af Fugle ruger
kun 11 Arter til Stadighed paa Øerne; men de
besøges ret regelmæssigt Efteraar og Vinter af
c. 180 amer. Fuglearter, der til Dels af Stormen
bliver forslaaede dertil. Af Krybdyr forekommer
et nordamerikansk Firben. Insektverdenen er
fattig og bestaar af vestindiske og nordamerikanske
Former. Kun bl. Landsneglene findes
nogle endemiske Former. Havet omkr. Øerne,
især over Koralrevene, vrimler af Organismer.
Fiskeriet er dog kun ubetydeligt.
I det ovenn. Folketal er medregnet den
britiske Militærstyrke paa B. Den civile Befolkning
bestod 1911 af 19152 Personer, hvoraf 6820 var
Hvide og Resten Negre og Mulatter. 1891 var
Folketallet 15013 og 1850 11090. Befolkningen
lever væsentligst af Havebrug. En Plantagedrift
i tropisk Forstand er der ikke Tale om.
Kvægavlen er ubetydelig; Kød og Slagtekvæg
indføres fra U. S. A. Af Industri er der kun Tale
om lidt Skibsbyggeri. Handelen er derimod ikke
ringe. Der indførtes 1912 Varer for 12 Mill.
Kr., og der udførtes for 2 Mill. Kr. Størst er
Omsætningen med U. S. A.; derefter følger
England og Kanada. 1912 indgik til B. Skibe med
1 1/2 Mill. t, og deraf sejlede over 1 Mill. t under
britisk Flag. Ved Telegrafkabler staar B. i
Forbindelse med Halifax i Nova Scotia samt
over Turks Island med Jamaika. Paa den 39
km2 store Hovedø Mainland ell. Bermuda
ligger Hovedstaden, Hamilton, der har (1911)
2627 Indb. og er Sæde for den eng. Guvernør og
Administration. For England er B. af stor
Vigtighed som Marinestation i det vestlige
Atlanterhav. Paa Øen Ireland findes Værfter,
Arsenal, Kaserne og en stor Flydedok samt
Fæstningsværker, der behersker Adgangen til
Krigshavnen ved Øen St George. B. var
opr. ubeboede. De opdagedes 1503 af Spanieren
Juan Bermudez, efter hvem de fik Navn. 1609
strandede Sir George Somers paa Øerne, og
paa Foranledning af ham begyndte den eng.
Kolonisation 1612; B. kaldes derfor ogsaa tit i
ældre Tid Somers Islands. Opr. var de
knyttede til den eng. Koloni Virginia. (Litt.:
Godet, Bermuda, its history, geology, climate
etc. [London 1860]; A. Heilprin, The
Bermuda Islands [Philadelphia 1889]; Stark, Guide
to Bermuda [London 1898]; M. Newton,
Glimpses of life in Bermuda and the tropics
[smst. 1897]).
(H. L.). H. P. S.
Bermudez [wær↱muðæs], forhenværende Stat
i den sydamer. Republik Venezuela.
Bern [bærn], Kanton i Schweiz, det
folkerigeste, og næst efter Graubünden det største i
Areal, ligger mellem 46° 20′ og 47° 30′ n. Br.
og begrænses mod N. af Kantonerne Solothurn
og Basel og det tyske Rigsland Elsass-Lothringen,
mod V. af Frankrig og Kantonerne
Neuchâtel, Fribourg og Vaud, mod S. af Kanton
Wallis og mod Ø. af Kantonerne Uri, Unterwalden,
Luzern og Aargau. Arealet er 6883,5 km2.
Terrainforholdene er meget afvekslende;
der kan skelnes mellem flg. Regioner:
1) Oberland mod S., opfyldt af
Berneralperne (se Alperne), som omfatter det af
Turister stærkt besøgte, gletscherrige Berner
Oberland, der naar sine største Højder i
Finsteraarhorn (4275 m) og Jomfruen (4167 m), 2) det
lavere, bølgeformige Mittelland omkr. Byen
B. (SV. f. hvilken Gurten hæver sig til 863 m),
indbefattende Aars Dal ndf. Thun og Emmes
Dal, og endelig 3) Seeland og Berner
Jura, der strækker sig fra Bielersøen tværs
over de af fl. parallelle Kæder bestaaende skov-
og græsrige Jurabjerge (højeste Punkt: Chasseral,
1609 m) til Porrentruy i Alles Dal. — Doubs
afvander lidt af den nordvestlige Del af Kantonet
til Rhône, men ellers hører Landet til Rhinens
Afvandingsomraade; Birs udspringer i Jura,
gennembryder 7 af Juras Kæder i lige saa mange
Tværdale (Cluses) og strømmer direkte til
Rhinen, men største Delen af B. afvandes til
Rhinen gennem Aar og dens mange Bifloder. Af
Søer fremhæves Brienzer-, Thuner- og
Bieler-Søen. — Klimaet varierer med Højden o. H.
I Mitteiland er den aarlige Middeltemp. 8°—9°,
Forskellen mellem den koldeste og den varmeste
Maaneds Middeltemp. er 20° og derover,
og Nedbøren i Reglen under 1000 mm; saaledes
har Byen B. for Jan. ÷ 5,1°, for Juli 20,8°, for
Aaret 8,8° og en aarlig Nedbør af 768 mm;
Regnen falder mest om Forsommeren.
Befolkningen udgør (1911) 649190, ell.
lidt over 94 pr km2, hvilket er noget mere end
Schweiz’ Middeltal (91 pr km2). Fra 1900 til
1910 er Befolkningen tiltaget med 0,96 % om
Aaret. Af Befolkningen er 50,4 % Mænd, 49,6 %
Kvinder. 81,7 % taler Tysk (især i Oberland og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
