Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bergen (oldn. Bjergvin o: Bjerggræsgang, i lat. Diplomer Bergae), Norges næststørste By - Bergen, By i Belgien, se Mons - Bergen, Landsby i den nederlandske Prov. Nordholland - Bergen, By i den preussiske Prov. Pommern, Hovedpladsen paa Øen Rügen - Bergen, Dirk van, holl. Dyre-og Landskabsmaler, (1645- e. 1690) - Bergendal, David, sv. Zoolog, (1855-1908)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
for 6601700 Kr. Toldindtægterne udgjorde (1912)
6149551 Kr.
I tidligere Tider var det især Handelen paa
Nordland, hvorpaa Byen havde Monopol, som
bragte det største Røre paa Havnen; af
Nordlandsjægter kunde der aarlig ankomme over
250 i de to saakaldte Stævner. Fra Midten af
18. til Midten af 19. Aarh. stod B. forh. stille.
Indbyggerantallet var (1750) 19000, (1800) 18000,
(1850) 24000 og var (1910) 76800. I 1850’erne
aabnedes der regelmæssige Dampskibsruter
baade langs Kysten og til Udlandet, og B. er nu
Endestation for mange vigtige Ruter. Den gl.
Sejlskibsflaade er de sidste 30 Aar ombyttet
med Dampskibe, og B.’s Rederivirksomhed er
tiltaget saa betydelig, at den nu besidder
Norges største Dampskibsflaade. 1906 talte denne
291 Skibe med 359122 Reg. T.’s Drægtighed,
medens Sejlskibene var reducerede til 23 Fartøjer
med 8230 t Tonnage. 1. Jan. 1913 havde B. en
Handelsflaade paa 440 Skibe med 455514 Brutto
Registertons. Bergens Kapital er ogsaa
interesseret i adskillig industriel Bedrift i de
nærmeste Distrikter, saaledes i Mølleindustri,
Tekstilfabrikker, mek. Værksteder og Jernskibsbyggerier
og Støberier og en Del Smørfabrikker.
B. har en Afdeling af Norges Bank samt et Par
Banker, 2 Brandforsikringsselskaber m. m.
Selskabet for norske Fiskeriers Fremme har sit
Sæde i B. ligesom Fiskeridirektoratet. B. er i
de senere Aar blevet Knudepunktet for
Turisttrafikken paa Vestlandet, hvorfor Byen i
Turisttiden frembyder et livligt og malerisk Skue.
Ejendommenes Skattetakst pr 1. Jan. 1910
udgjorde 113627000 Kr. Antagen Indtægt 30957300
Kr og Formue 111190800 Kr. B. er Sæde for
Biskoppen i B. Stift og udgør et Provsti med
6 Sogne. Chefen for 4. Brigade (omfattende N.
og S.-Bergenhus’ Amter) er tillige Kommandant
paa Bergenhus. Ved L. af 26. Marts 1915 blev
Aarstad Herred i S. Bergenhus Amt henlagt til
Købstaden B. at regne fra 1. Juli 1915. B.’s
Indbyggerantal bliver derved 86,330.
Historie.
B. blev anlagt af Kong Olav Kyrre, sandsynligvis
1070—75. Man har antaget, at der allerede
i ældre Tider her fandtes et Strandsted
under den nærliggende Kongsgaard »Aalrekstad«
(nu Aarstad). Under de norske Tronstridigheder
i 12. Aarh. var B. oftere Skuepladsen for
opsigtvækkende Begivenheder. Her blev
saaledes 1135 Magnus den Blinde taget til Fange
og Harald Gille myrdet, og 1181 udkæmpedes
der uden for Nordnes et Søslag mellem
Kongerne Sverre og Magnus Erlingssøn. I B.
foregik de første Kroninger, Magnus Erlingssøn’s
1164, Sverre’s 1194, Haakon Haakonssøn’s 1247
og Magnus Haakonssøn’s 1261. Her er ogsaa fl.
Konger begravede.
Fra Midten af 13. Aarh. tilvendte de tyske
Købmænd sig mere og mere af Handelen. Omtr.
1343 oprettede de her eget Kontor ell. Handelsfaktori,
der stod i nærmeste Afhængighed af
det saakaldte Hanseforbund. Dette Kontor
beherskede i Slutn. af Middelalderen Handelen
i Landets vestlige og nordlige Dele i c. 200 Aar.
De kom lidt efter lidt i Besiddelse af de fleste af
de Gaarde, som laa i den af dem beboede Bydel,
der efter dem har faaet Navnet Tyskebryggen,
og stod i nærmeste Forbindelse med de
fra Tyskland indflyttede Haandværkere, der
her dannede en egen Organisation. I Slutn. af
14. og Beg. af 15. Aarh. plyndrede tyske
Sørøvere (Vitaliebrødrene) B. og dens indfødte
Borgere gentagne Gange. Hanseaterne stod nu
paa Højden af deres Magt og beherskede
fuldstændig Byen, indtil deres Magt ved
Grevefejden blev brudt. Fra nu af styrkedes den
indfødte Borgerstand ved kraftige Lensherrers
Hjælp (Christoffer Walkendorf og Erik Rosenkrantz).
Hanseforbundet opløstes 1630, men
Kontoret vedblev at bestaa indtil 1764, da det
helt overtoges af Nordmænd. I Løbet af 17. Aarh.
var B. den første Handelsstad i det dansk-norske
Monarki og holdt sig som saadan i Norge, til
den i Midten af 19. Aarh. overfløjedes af Kria.
Bl. historiske Begivenheder i nyere Tider kan
mærkes det Aug. 1665 paa B.’s Vaag leverede
Søslag mellem en holl. Ostindieflaade og en eng.
Eskadre, og hvori ogsaa de bergenske
Fæstningsværker kom til at gribe ind. Slaget, der
skyldtes lige saa meget Underfundighed fra
Frederik III’s Side som voldsom Paagaaenhed fra
Englændernes, endte med, at de eng. Skibe trak
sig tilbage; men det gav noget senere Anledning
til Krig mellem England og Danmark-Norge.
Der foreligger en righoldig Litt. om B. i ældre
og nyere Tid. Her skal blot nævnes: L. Holberg,
»B.’s Beskrivelse« (1737); L. Sagen og
H. Foss, »B.’s Beskrivelse« (1824); Y. Nielsen,
»B.’s Historie« (1877); H. J. Barstad, »B.’s
Forsvar i 1801, 1807—14« samt Skr, udg. af B.’s
hist. Forening.
M. H.
Bergen [↱bærgən], By i Belgien, se Mons.
Bergen [↱bærgən], Landsby i den nederlandske
Prov. Nordholland, 6 km NV. f. Alkmaar, er
blevet hist. bekendt ved de fr.-holl. Troppers Sejr
under Anførsel af Brune over en Del af den
russ-eng. Landingshær 19. Septbr 1799, der havde
Alkmaars Kapitulation og den russ.-eng. Hærs
Udmarche af den bataviske Republik til Følge.
Bergen [↱bærgən], By i den preussiske Prov.
Pommern, Hovedpladsen paa Øen Rügen,
Knudepunkt paa Jernbanelinien Stralsund—Sassnitz,
har en romansk Kirke fra 12. Aarh., et adeligt
og et borgerligt Frøkenkloster, (1910) 4200 Indb.
og Læderindustri. Byen, der nævnes i
Valdemar II’s Jordebog som »Villa Berghe«, er
grundlagt 1193 af Fyrst Jaromar I og fik Stadrettigheder
1613. NØ. f. Byen ligger det 91 m høje
Rugard med Ruinerne af en gl Borg og
Udsigtstaarn, Mindesmærke for E. M. Arndt.
G. Ht.
Bergen [fan-bærgən], Dirk van, holl.
Dyre- og Landskabsmaler, f. 1645 i Haarlem, d. efter
1690, Elev af Adriaen van de Velde, hvis
idylliske Landskabskunst med Hyrde- og
Dyrestaffage han nøje efterligner. Prøver paa hans
Kunst bl. a. i Moltke’s Galeri, Kbhvn.
A. R.
Bergendal [↱bærjənda.l], David, sv. Zoolog,
f. 1855, d. 1908, blev 1883 Docent i Botanik i
Lund, 1886 i Zoologi, 1894 ekstraord. Prof. i
sammenlignende Anatomi, 1904 Prof. i Zoologi.
Skønt opr. Botaniker, blev det dog Zoologien,
som, især efter hans Studieophold 1884 hos
Gegenbaur i Heidelberg, skulde optage hans
Kræfter; han fandt sig her et Specialomraade inden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
