Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bergendal, David, sv. Zoolog, (1855-1908) - Bergenhus Amt, Nordre - Bergenhus Amt, Søndre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
for Hjuldyrenes, Fladormenes og Slimbændlernes
Grupper, og har her leveret en lang Række
værdifulde Arbejder. Hans Materiale hidrører
for største Delen fra de sv. Farvande; et
værdifuldt Udbytte, navnlig af Hjuldyr, hjembragte
han imidlertid ogsaa fra sin 1890 udførte Rejse
til Nordgrønland.
R. H. S.
Bergenhus Amt, Nordre, (1910) 90040
Indb. Amtet omfatter Terrainet omkr.
Nordfjord, Søndfjord og Sognefjord, fra Havet i V.
til Jotunheimen og Hallingskarvet i Ø. Det er et
udpræget Fjorddistrikt, hvor dybe Dale og
trange Fjorde skærer sig ind i Fjeldmasserne,
som gaar op til 2000 m og ofte dækkes af store
Isbræer. Amtet regnes for at omfatte Norges
naturskønneste Egne, hvorfor ogsaa
Turisttrafikken er særlig livlig. Bekendt er især
Fjærlandsfjord, der gaar ind til Jostedalsbræen,
Sognedalsfjord, Lysterfjord, Aardalsfjord,
Lærdalsfjord, Aurlandsfjord med
Nærøfjord, alle Sidegrene af
Sognefjorden, som har en Længde Ø.-V. af 180
km, og hvis Dybde er 1250 m. Bredden er
jævnt c. 4 km. Af Sidearme til Nordfjord kan
nævnes Eidsfjord, Aalfotfjord og
Gloppenfjord; den inderste Del af
Fjorden kaldes Indvikfjord og optager Elve fra
de 3 Vande Stryen, Loen og Olden.
Mellem Sognefjord og Nordfjord ligger den
vældige Jostedalsbræ og Aalfotbræen.
Af Fjelde mærkes Horungerne og
Skagastølstinderne, 2370 m, Lodalskaapa,
2070 m, Hornindalsrokken, 1610 m.
Elvene er af mindre Bet., bekendte er Feigumfoss
i Lyster og Vettisfoss i Aardal, her
vokser Storindustrien op, da Tyinvasdraget nu
reguleres.
Bebyggelsen er indskrænket til de smalle
Strimler Land langs Fjordsiderne og i de trange
Dale. Fl. Steder er der bymæssig Bebyggelse:
Viksøren, Sognedalsfjæren, Lærdalsøren
og Marifjæren, kun 2,1 %
af Amtets Areal er dyrket, Fjeldvidderne
afgiver udmærkede Græsgange, hvorfor
Fædrift er en af de vigtigste Næringsveje (af
Mejerier fandtes 1909 77, hvor der blev
indvejet 7971000 kg Mælk), Havebrug og
Frugtavl er ganske betydelige, ejendommelig er
Dyrkning af Tobak, som 1910 gav 160 kg
Tobak pr Maal til en Pris af 1,85 Kr pr kg. For
de ydre Dele spiller Fiskerierne en større Rolle.
Udbyttet af Fiskeriet paa Søen og i Elvene
beløb sig 1910 til 189000 Kr., hertil maa lægges
Afgift af Leje af Lakseelve i Amtet, som beløb
sig til 82000 Kr. Bjergværksdriften og
Skovdriften er uden Bet., Fabrikindustrien er f. T.
ikke betydelig, men dog voksende; saaledes har
A./S. Tyinfaldene under Arbejde et større Anlæg
i Aardal, i Vadheim er et Anlæg for Natriumfabrikation,
Uldvarefabrikker findes paa flere
Steder. Florø mekaniske Værksted leverer
Motorbaade.
Som Følge af Amtets topografiske Beskaffenhed
foregaar den væsentligste Kommunikation
ad Søvejen, Landeveje fører fra Lærdal over
til Østlandet og fra Stryn til Skjaak i Lom. Af
andre Veje mærkes: fra Gudvangen over
Stalheim (til Voss) og Vejen fra Myrdal paa
Bergensbanen til Fretheim i Aurland; her vil der
blive anlagt Jernbane.
Amtet deles i to Fogderier, som i det væsentlige
falder sammen med de gamle Benævnelser:
Firdafylki og Sygnafylki. Amtet tæller 5
Provstier og 21 Sognekald. Areal 18480 km2, hvoraf
657 km2 Indsøer og 1604 km2 Is og Sne.
M. H.
Bergenhus Amt, Søndre, (1910) 146000
Indb. Amtet omfatter Kyststrækningen straks
N. f. Haugesund i S. til Sognefjorden
i N. med de indenfor liggende Øer, Fjorde og
Dale, Hardanger og Voss, østligst ligger
Fjeldplateauet Hardangervidden. Af
større Øer kan mærkes fra S. af: Bømmelø,
Stordø, Tysnæsø, Sartor, Askø,
Osterø og Radø. Fjordsystemet er
overordentlig indviklet, især i den nordlige Del;
betydeligst er Hardangerfjord med flere
Grene: Gravenfjord, Eidsfjord,
Ulvikfjord, Osefjord og Sørfjord.
Fjordens samlede Længde er 167 km.
Bjørnefjorden sender en Arm, Korsfjorden,
forbi Kvarven ind paa Byfjorden til Bergen.
Af Dalstrøg mærkes Voss, en vid, bred Bygd
omkr. Vangsvand, og Oddadalen. Elvene
er korte, men vandrige og danner fl. bekendte
Fosser, hvoraf fl. nu er taget i Industriens
Tjeneste; mærkes maa Laatefoss og Skarsfoss
og Tyssefaldene i Odda, Vøringsfoss.
Fjeldene er ikke saa høje som i Nordre
B. A., dog dækkes de øvre Partier af mægtige
Snebræer, af hvilke Folgefonden,
Hardangerjøkulen og den vestligste Del af
Hallingskarvet er de vigtigste. Fremtrædende
Fjelde er Haarteigen, 1754 m, Nupseggen,
1735 m, Kirkedørsnuten, 1930 m.
Gennem Stoksund, Langenuen og
Loktsund, som skiller Bømmeløen, Stordø
og Tysnæsø indbyrdes og fra Fastlandet,
kommer man ind paa den brede Bjørnefjord,
der sender en Arm, Samnangerfjord, mod
N., og derpaa gennem Korsfjorden forbi
Kvarven ind paa Byfjorden ved Bergen.
Det bebyggede og opdyrkede Areal er kun 3,1
% af det hele Areal, nogen større bymæssig
Bebyggelse findes kun paa Vossevangen og
i Odda; derimod er der ved Arne paa
Vestsiden og ved Dale paa Østsiden af
Osterfjorden betydelige Fabrikanlæg. I Kvindherred
ligger Baroniet Rosendal, Baronerne
Rosenkrantz’ og Rosenkrone’s gamle Gods og Norges
eneste Baroni; S. f. Bergen i Os det gamle
Lysekloster Gods. Navnlig Hardangervidden
afgiver ypperlige Græsgange, men Skoven
er kun lille og findes væsentlig i de indre, i Ly
liggende Dale. Frugtavlen er, navnlig i
Hardanger, en væsentlig Ernæringskilde; ellers er
Kvægavl i det indre og Fiskeri i det ydre de
vigtigste Erhverv. 1905 var der 66 Mejerier,
hvor der blev indvejet aarlig 11714400 kg Mælk;
Fiskeriernes Udbytte 1908 var 1543000 Kr.
Fabriksvirksomheden spiller en voksende Rolle,
særlig Uldvarer, Hermetik, Møller og
Karbidanlæg. 1909 var der 146 industrielle Anlæg.
Bjergværksdrift og Skovdrift har liden Bet.
Stenindustri og Skiferbrud paa Voss, Hardanger
m. fl. St. er betydelig. Kommunikationen
foregaar til Vands langs Fjordene, paa hvilke nu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
