Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bergen (oldn. Bjergvin o: Bjerggræsgang, i lat. Diplomer Bergae), Norges næststørste By
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vaagen og Puddefjorden, i S.
begrænset af Store Lungegaardsvand. Byen omgives af
mægtige Fjelde, efter Traditionen 7, nemlig
Lyderhorn, Damgaardsfjeld,
Løvstakken, Aalreken (Ulrikken),
Blaamanden, Fløjfjeld og Sandviksfjeld.
Aalreken og Blaamanden er adskilte ved
den trange Isdal, hvis Bund indtages af det
lille Vand Svartediget, som har Afløb til
Store Lungegaardsvand. Paa Rundemanden
blev 1912 oprettet en traadløs Telegrafstation.
Til Fløjfjeldet (300 m) er der projekteret en
elektrisk Kabelbane med Udgangsstation i
Vetrlidsalmenningen. Banen bliver antagelig færdig
1915. Fra Fløjen haves i godt Vejr en
henrivende Udsigt over Byen og Indsejlingen, ja
helt ud over Havet.
B. har været rig paa Kirker og Klostre.
Kristkirken var i lange Tider Byens
Katedralkirke og Begravelsessted for fl. af de
norske Konger; den lille Kristkirke laa
straks N. f. denne; længere Ø. laa
Sortebrødrenes Kloster, og inden for
Kongsgaarden laa Apostelkirken.
Kongsgaarden ell. Slottet, som laa ved Vaagen, undergik
i Tidernes Løb mange Forandringer, hvorom
endnu minder Haakonshallen, opført af
Haakon Haakonssøn i 13. Aarh., nu restaureret
og tænkt indrettet som Festsal, og Rosenkrantz’s
Taarn, opført af Slotsherrerne Chr.
Walkendorf og Erik Rosenkrantz 1565.
Omdannelsen af Holmen til en Fæstning paabegyndtes
1646 og vedvarede til hele 18. Aarh. igennem,
dog var det først 1812, at Bergenhus Fæstning
fik sit nuv. Udseende. Som hørende til denne
maa ogsaa regnes den paa Fjeldknausen mod
Skudevigen liggende Skanse Sverresborg,
hvor allerede Kong Sverre havde, anlagt en
Befæstning. Disse Anlæg har nu ingen Bet. som
Fæstninger. Til Byens Forsvar blev i 1890’erne
anlagt Fæstningsværker ved Indsejlingen til
Bergen, nemlig ved Kvarven ved det søndre
og Hellen med Sandviksfjeld ved det nordre
Indløb samt længere ude ved Lille-Bergen,
Hagelsund og ved Herlö.
Af nyere Kirker mærkes Johannes-Kirken nær
Museet, Nykirken paa Nordnes og Sandvikskirken
i Sandviken samt Skt Pauli (kat.) paa
Nygaard. Den ældste Bebyggelse, Tyskebryggen
paa Vaagens Østside, forsvinder nu mere og
mere og erstattes af Murgaarde, hvis Stil dog
søges holdt i Overensstemmelse med de gamle
Træhuse. Finnegaarden er bibeholdt i sin opr.
Form; her er nu det hanseatiske Museum. Paa
Nordnæshalvøen ligger den nedlagte Fæstning
Fredriksberg, nu Brandvagt og meteorol.
Station, samt en smuk lille Park. Her ligger ogsaa
Sømandshjem, Sømandsskole og Toldboden. I
den centrale flade Bydel, mellem Vaagen og
Lungegaardsvandene, ligger Torvet og de store
Almenninger. Gaderne er her brede og Husene
moderne; her ligger de største Butikker og de
fleste offentlige og kommunale Bygninger,
Posthuset, Børsen, Politi- og Brandstation,
Raadhus, Banker, fl. Skoler, det gamle og det ny
Teater, de fleste Hoteller og den gamle
Jernbanestation. Paa Nord- og Østsiden af Store
Lungegaardsvand ligger Kalfaret med mange
vakre Villaer, her staar den gamle Stadport,
og her ligger to store Hospitaler samt Bergens
ny Jernbanestation.
Mellem Lungegaardsvandene og Puddefjorden
ligger Bydelen Nygaard med
moderne Bebyggelse. Her ligger Bergens Museum
dominerende paa en Højde; det grundlagdes
1825 og har særdeles righoldige Samlinger. Søndenfor
Nygaardsparken ved Fjorden ligger Marinens Station
og den biologiske Station med Akvarium.
Ø. f. Bergenhus ligger den gl. Bydel Dræggen
og Arbejderkvartererne Stølen og
Skansen. Udenfor ligger Sandviken med sine
Arbejderkvarterer.
Byens vigtigste Havn Vaagen er trang; der er
derfor projekteret ny Kajanlæg saavel ved
Puddefjorden som i Forbindelse med den ny
Havnebane, der fører gennem Fløjfjeldet ud til
Bergenhus Fæstning. I B. er der fl. Skoler, offentlig
Bibliotek, fl. Museer og offentlige Samlinger, en
Børsbygning med livligt Børsliv, fl. milde
Stiftelser, og der udkommer fl. Aviser. Byen har
Elektricitetsværk, som tjener til Byens
Belysning og til Drift af de elektriske Sporvogne og
Færger.
B. har i umindelig Tid været Ombytningsstedet
for de vestlige og nordlige Landsdeles
Produktionsoverskud af Sønæringen, væsentlig
bestaaende i Tørfisk, Sild, Tran, Rogn og
Klipfisk. Eksportværdien androg (1912) 40790900 Kr
og Indførslen 84554000 Kr. Der udførtes samme
Aar: Tørfisk for 8374000 Kr, Fersk Fisk for
1066700 Kr, Klipfisk for 2336000 Kr, Sild, salt,
for 5011000 Kr, Hermetik for 2821000 Kr, Skind
for 4202100 Kr, Tran for 2766600 Kr, Fiskevarer
for i alt 23360800 Kr, andre Varer for 15104200
Kr. Der indførtes Kornvarer for 22447200 Kr,
Kolonial for 6508700 Kr, Mineraler, Raastoffer,
 |
| Bergenhus med Rosenkrantz’s Taarn og Haakonshallen. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
