Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berg, Christen, dansk Politiker, (1829-1891)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
om de da brændende Spørgsmaal: Hær- og
Flaadereformerne og den militære Straffelov.
Det viste sig imidlertid vanskeligere at komme
over Differenspunkterne, end man havde troet,
og desuden nølede B. med at »sige sit sidste
Ord«. Dette gjorde da, at den moderate Gruppe
traadte i Forgrunden og endelig gennemførte de
omtalte Love. B.’s noget svækkede Stilling i
Forbindelse med Regeringens Kamppolitik over
for Folketinget og de to hurtig paa hinanden
flg. Folketingsopløsninger 1881 gjorde ham atter
tilbøjelig til at søge Forstaaelse med sine
Modstandere inden for Venstre, og en saadan
tilvejebragtes da ogsaa. Den Politik, der nu blev
den fremherskende, havde imidlertid en
betydelig kraftigere oppositionel Farve end den
tidligere. Forliget om Finansloven i Foraaret 1882
blev ikke benyttet til at knytte en varig og
frugtbar Forbindelse mellem de maadeholdne
Elementer i Venstre og Højre, og man kom mere
og mere ind paa den saakaldte »Visnepolitik«,
der fik Navn efter en Ytring af B. om, at alt
vilde »visne i Hænderne« paa dette Ministerium,
og for hvilken B. kom til at staa som den egl.
Leder. 1884 fandt der et Brud Sted mellem B.
og Hørup-Brandes, hidført dels ved Modsætningen
i Livsanskuelse, dels ved det Haab, B. da
nærede om, at Venstres Ledere inden lang Tid
vilde faa Del i Regeringen. B.’s Parti deltes,
og B. selv tillige med dem, der var vedblevne
at anerkende ham som Fører, sluttede sig nu
sammen med det moderate Venstre til en ny
Gruppe, »det danske Venstre«. Oktober 1886
fulgte saa Sammenslutningen af alle
Venstregrupperne til et stort Parti under B.’s Ledelse,
uden at dog de tidligere Modsætninger i
Virkeligheden hævedes. Disse Forskydninger havde
ogsaa sat deres Spor i Partiets Hovedorgan,
»Morgenbladet«s Redaktionsforhold, idet
Bladet, der 1881—83 var blevet udg. af B., Hørup
og E. Brandes, nu fra Nytaar 1884 udgaves af
et Aktieselskab, i hvis Bestyrelse Medlemmer af
den Berg’ske og den moderate Gruppe havde
Sæde, med B. som Formand.
Under disse Forhold kom Valgene 1884, der
medførte en stor Fremgang for Venstre,
Finanslovens Sprængning og den provisoriske
Finanslov i Foraaret 1885. Imidlertid var B.,
Oktbr 1883, bleven valgt til Folketingets
Formand og tog fra da af Bolig i Kbhvn. Han
indtog nu ubestridelig den ledende Stilling inden
for Venstre. Ikke uden Bekymring saa han
den afgørende Konflikt udbryde 1885 og gjorde
underhaanden, hvad han formaaede for at
afværge den. Da den først var udbrudt, var han
imidlertid lige saa lidt villig til at gøre
Indrømmelser som til at forberede aktive Skridt;
han vilde blive staaende ved den passive
Modstand mod Provisorierne og den Regering, der
havde udstedt dem. Under en Række store
Møder, som B. i Sommeren 1885 afholdt omkr.
i Landet for at samle Befolkningen til fortsat
Modstand mod det herskende Regeringssystem,
kom det i Holstebro til et Optrin, der
fik ikke ubetydelige Følger. Politimesteren
havde mod Komiteens Ønske besteget
Talertribunen, hvorefter B. erklærede ikke at ville tale,
saa længe han befandt sig der. Dette førte til,
at to af Komiteens Medlemmer med Magt førte
Politimesteren ned, da han nægtede at gaa
godvillig. Som den formentlige Ophavsmand til
denne Handling blev B. tiltalt og Jan. 1886
af Højesteret dømt til 6 Maaneders Fængsel paa
sædvanlig Fangekost. Under Afsoningen af
denne Straf fejrede B. sit Sølvbryllup, hvilket
gav Anledning til store Demonstrationer fra
hans Partifællers Side; navnlig indsamledes der
en Pengegave paa c. 50000 Kr. til ham. Da han
kom ud af Fængslet, begyndte atter en Række
af store folkelige Demonstrationer, for hvilke
han dannede Midtpunktet, og af hvilke det store
Tog fra Kbhvn til Marienlyst med 16
Dampskibe var den betydeligste. Snart begyndte
imidlertid B.’s Indflydelse at synke. Halvt
modstræbende gik han i den flg. Samling med til
Partiets Beslutning om at behandle Finansloven
gennem alle Stadier; men ved Udgangen af 1886
nedlagde han sin Stilling som Formand for
Venstres Bestyrelse, og da Forhandlingstendenserne
i Partiet stadig blev stærkere, og Hørup,
Bojsen og Holstein, uden først at have plejet
Samraad med ham derom, i Foraaret 1887 paa
given Foranledning indlod sig paa
Forhandlinger med Regeringen, nedlagde B. sin
Formandsværdighed og indtog nu, kun fulgt af en halv
Snes af Folketingets Medlemmer, en stærkt
kritisk Holdning over for den Forhandlingspolitik,
Flertallet af Partiet fulgte. Ved Valgene 1890
fik den B.’ske Gruppe en ikke ringe Fremgang,
og det varede ikke længe, før der, i Anledning
af de af Bojsen og R. Clausen i Efteraaret 1890
fremsatte Lovforslag, opstod en Tilnærmelse
mellem en Del af den Hørup’ske Gruppe og
B., til hvem ogsaa andre af Folketingets
oppositionelle Medlemmer nu til en vis Grad sluttede
sig. B. kunde under denne ny Konstellation
betragtes som Fører for omtr. Halvdelen af
Oppositionen i Folketinget og valgtes i
Efteraaret 1891 til Formand for Finansudvalget. Ikke
længe efter bortreves han imidlertid pludselig
af en Sygdom, som første Gang kom til Udbrud
under hans Fængsling.
B.’s Fortrin og Mangler som Politiker ligger
klart for Dagen for Samtid som for Eftertid.
Næppe har vort politiske Liv set en større
Agitator end ham. Han havde den kraftige og
udprægede Personlighed, den Tro paa sin Sag, den
instinktmæssige Føling med Befolkningen, som
her er det afgørende. Forbavsende var ogsaa
hans Personalkendskab. Han glemte ingen,
hvem han en Gang havde været i Berøring med,
og der var ikke ret mange Sogne i Landet, hvor
han ikke havde sine Forbindelser. En mægtig
Arbejdskraft sad han ogsaa inde med, og hans
politiske Kundskab blev i Aarenes Løb
overordentlig stor. Alt dette satte sine Spor, ogsaa
i Rigsdagsarbejdet. Ingen kunde gennemarbejde
en Sag som B., og han har i en lang Aarrække
øvet Indflydelse paa næsten hver eneste Sag,
der er gaaet igennem den danske Rigsdag. Men
ikke desto mindre er det kun faa betydeligere
Sager, han har gennemført. Dette viser tilbage
paa en af hans Grundmangler: hans Tilbøjelighed
til saa længe som muligt at udsætte de
afgørende Skridt. Til det forberedende Arbejde
havde han næppe sin Lige; men naar det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
