Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berg, Christen, dansk Politiker, (1829-1891)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rigsraadets Folketing og valgtes. 4. Juni 1866
valgtes han for samme Kreds ind i Rigsdagens
Folketing og genvalgtes uafbrudt indtil sin Død.
Hovedspørgsmaalet i de første Aar af B.’s
Rigsdagsvirksomhed var Forfatningsforandringen.
Saa længe der forekom ham at være Udsigt til
Junigrundlovens fulde Generhvervelse, stemte
og virkede han herfor; men da hans Haab
herom brast, navnlig p. Gr. a. I. A. Hansen’s og
hans nærmeste Partifællers Alliance med
Godsejerne, sluttede han sig til det 28. Juli 1866
gennemførte Forslag som det mindste Onde. B.,
der straks ved sin Indtræden i det parlamentariske
Liv havde sluttet sig til »det nationale
Venstre«, der væsentlig fik sit Præg fra det
grundtvigske Demokrati, bekæmpede i de flg.
Aar stærkt den af I. A. Hansen, Grev Frijs o. fl.
stiftede »Oktoberforening«, og det var i
Agitationen mod den, han vandt sine Sporer som
politisk Folketaler. Væsentlig anvendte han dog
sine første Rigsdagsaar til et ihærdigt Arbejde
for at sætte sig ind i Sagerne. Til Rigsdagsbudenes
Fortvivlelse blev han i Rigsdagsbygningen
indtil de sene Nattetimer for at
gennemgranske gamle Rigsdagstidender og andet
politisk Stof. Især kastede han sig over de
milit. Spørgsmaal og Finanslovbehandlingen. Paa
Hærloven af 1867 øvede han en i Forhold til
sin unge Medlemsalder betydelig Indflydelse og
ligesaa paa Behandlingen af Finansloven.
Snart rettede han sine Bestræbelser paa at
faa »det nationale Venstre« og de I. A. Hansen’ske
og Gert Winther’ske Grupper samlede til
et stort demokratisk Parti. Han havde Held
med sig, og 1870 stiftedes »det forenede Venstre«.
B. var fra Beg. en af dette Partis Ledere, og
snart blev han dets egl. Sjæl. Hans foreløbige
Maal var at skaffe det Flertal i Folketinget;
men bag det stod et andet og større: at gøre
Folketingsflertallet til den ledende Faktor i
hele Statslivet og saaledes virkeliggøre den
Tanke om folkelig Selvstyre, som for ham var
Grl.’s Kerne. Mægtig bidrog han til Partiets
Vækst ved sine Agitationsrejser og Bladforetagender.
Under Valgkampen 1872 slog han
enhver tidligere Rekord for dansk Agitationsvirksomhed
ved sin af Modstanderne paa en Gang
spottede og frygtede 600 Miles Rejse rundt til
Møder i Landet. Valgene gav »det forenede
Venstre« Flertal i Folketinget, og B. forfulgte
Sejren. S. A. stiftede han »Kolding Folkeblad«,
der efterhaanden fik forskellige »Aflæggere«
omkr. i Jylland, og senere oprettede han for
egen Regning »Frederiksborg Amtsavis«,
»Thisted Amtstidende« og »Holbæk Amts Dagblad«,
fra hvilke der atter udgik Aflæggere, ligesom
han havde Part i Oprettelsen af andre
Venstreblade paa forskellige Steder. Det blev
efterhaanden en meget omfattende og i økonomisk
saavel som i politisk Henseende betydningsfuld
Virksomhed, B. saaledes kom i Spidsen for, og
han styrede den med overordentlig praktisk
Dygtighed og med den aldrig svigtende
Arbejdskraft, der var hans Særmærke i offentlige
som i private Sager. Imidlertid var B.’s
politiske Indflydelse i stadig Stigen. I Samlingen
1872—73 blev han Finansudvalgets Ordfører, og
til denne Stilling genvalgtes han Aar efter Aar,
indtil 1878. Ingen har i den sidste Menneskealder
behersket Finanslovens Detail som B., og
han fik i disse Aar en alt overvejende
Indflydelse paa denne Lovs Behandling. I den
almindelige Politik var B. tilbøjelig til at gaa rask
frem i Kampen for at sikre Folketingsflertallet
den overvejende Magt i Staten og navnlig den
Indflydelse paa Regeringens Sammensætning, som
han med saa megen Styrke hævdede som dets
Ret. Det kom til Finanslovnægtelsen 1873; men
det paafølgende Valg viste ikke nogen stærk
Sympati hos Vælgerne for saa yderliggaaende
Skridt, og man slog atter ind paa Forhandlingens
Vej. Under Ministeriet Fonnesbech kom
det 1874 til et Sammenstød mellem Kultusminister
Worsaae og B. i Anledning af den saakaldte
»Kjældernæs Sag«. Lærer Andersen i
Kjældernæs havde for en Udtalelse paa et offentligt
Møde modtaget en skarp ministeriel
Tilrettevisning, uden at hans Erklæring om Sagen var
indhentet. Dette dadlede B. stærkt i en
Avisartikel og modtog selv i sin Egenskab af
Folkeskolelærer en Tilrettevisning af
Kultusministeren, men protesterede imod den og tog
samtidig sin Afsked. Han bosatte sig nu for en
Aarrække i Hillerød, hvor han, som allerede
nævnt, havde oprettet et Blad. Han blev snart
et virksomt Medlem af Byraadet og skaffede sig
betydelig lokal Indflydelse.
Under Ministeriet Estrup skærpedes Modsætningen
mellem Regering og Folketing betydelig,
og 1877 kom det til den første provisoriske
Finanslov. Da Regeringen imidlertid paa denne
kun havde opført de Bevillinger, om hvilke
begge Ting var enige, var der Mulighed for en
Overenskomst uden væsentlige Ofre fra
Folketingets Side, og en saadan tilvejebragtes da
ogsaa 8. Novbr s. A. mellem det overvejende
Ft. af Folketinget, Landstinget og Regeringen.
B. i Spidsen for en Del af Venstre, hvoriblandt
Hørup, vilde imidlertid ikke deltage heri, og af
denne Uenighed fulgte saa 1878 en Spaltning
af det forenede Venstre i en »moderat« og en
»radikal« Gruppe, af hvilke den sidste vel opr.
var den mindste, men ved Valget 1879 voksede
paa den førstes Bekostning, væsentlig p. Gr. a.
B.’s dygtige og ihærdige Agitation. I de
paafølgende Samlinger svækkedes imidlertid B.’s
Stilling en Del p. Gr. a. hans Holdning i
Militærspørgsmaalene. B. var ingen Modstander af en
videre Udvikling af Forsvarsvæsenet. Han var
i Princippet villig til at styrke Hær og Flaade,
ligesom til at udvide Kbhvn’s Søbefæstning.
Kun Landbefæstningen omkr. Kbhvn var han
en erklæret Modstander af. Ligeledes var han
tilbøjelig til at strække sig forholdsvis vidt m.
H. t. militære Bevillinger, for at undgaa ny
Konflikter mellem Folketinget og Landstinget
om Finansloven, hvoraf han frygtede en
Svækkelse af det førstes Indflydelse i finansielle
Spørgsmaal. Betragtninger af denne Natur
ledede da ham og en Del af hans Meningsfæller
til i Foraaret 1879 at bevilge 6 store Kanoner
til Kbhvn’s Søbefæstning, medens andre
Medlemmer af hans Parti i Misnøje herover skilte
sig fra ham og dannede en egen Gruppe »de
Udtraadte«. I de flg. Samlinger forsøgte B. ved
Forhandling med Regeringen at naa til Enighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
