Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berg, Christen, dansk Politiker, (1829-1891) - Berg, Claus, Billedskærer - Berg, Fredrik Teodor, sv. Læge og Statistiker (1806-87) - Berg, Fridtjuv, sv. Skolemand og Politiker, (1851- )
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Øjeblik kom, hvor den afgørende Beslutning skulde
tages, veg han ofte tilbage for Risikoen og
tøvede, indtil det var for silde. Som Partifører
besad han en ualmindelig organisatorisk Evne,
og han forstod som faa at knytte Mennesker til
sig og indgive dem Tro paa og Varme for den
fælles Sag. Men paa den anden Side var hans
store Herskelyst og hans alt for fremtrædende
Selvfølelse, der ikke sjælden lod ham forveksle
Sag og Person, ofte skæbnesvangre for ham,
netop som Partileder. Heri maa Hovedgrunden
søges til de mange Gruppesprængninger,
hvorpaa hans Historie er saa rig. B. var en
ualmindelig frisindet og rummelig Natur, hvilket ogsaa
gjorde ham det muligt til forskellige Tider at
arbejde sammen med saa højst forskelligttænkende
Mennesker. Som Person var han i en
sjælden Grad brav og elskværdig, afholdt af
alle, med hvem han i menneskelige Forhold
kom i Berøring. Hans Hjem var i mange Aar
det hyggelige og gæstfri Samlingssted for hans
Partifæller i allervideste Forstand. Særlig
udviklede han i de Aar, han var Formand, en
storartet, repræsentativ Gæstfrihed, der hidtil
har været uden Sidestykke i vort politiske Liv.
Mindet om B. er endnu stærkt og levende i den
danske Venstrebefolkning, og et Vidnesbyrd
herom er de Mindesmærker, som er rejste for
ham 1897 paa Bogø, 1902 ved Bovbjerg og 1907 i
Kolding. (Litt.: H. Nutzhorn, »Til Minde
om Folketingsmand C. B.«; H. Begtrup, »C.
B., en dansk Politikers Udviklingshistorie 1829—66«
[1896]).
N. N.
Berg, Claus, Billedskærer, f. i Lübeck. B.,
der synes at have tilhørt en lybsk
Patricierfamilie og næppe selv har været udøvende
Billedskærer, blev c. 1500 indkaldt til Danmark af
Kong Hans’ Dronning, Christine, der satte ham
meget højt, skænkede ham Gaard i Odense og
en af sine Jomfruer til Ægte og holdt hans Søn,
der siden blev Præst ved Nikolaj Kirke i Kbhvn
og Biskop i Norge, over Daaben. B. udførte
Tegningen til og hans medfølgende 12 lybske
Svende udskar til Graabrødrenes Kirke i Odense
den navnkundige Altertavle, »Kristi Lidelseshistorie«
med Portrætter af Kong Hans og hans
Familie. Altertavlen overgik ved Graabrødrekirkens
Nedbrydning 1806 til Frue Kirke
(Odense) og findes nu, efter 1885, i Skt Knuds
Kirke smst. Om B.’s øvrige kunstneriske
Virksomhed vides intet med Sikkerhed. Et
udskaaret Alter i Wittstock og et lgn. i Museet i
Lübeck tilskrives ham. Hans Navn har ligeledes
været sat i Forbindelse med Altertavlen i
Sanderum Kirke og et Trækrucifiks i Sorø Kirke.
Hans Dødsaar er ubekendt, han levede endnu
i Odense 1532.
A. R.
Berg [bærj], Fredrik Teodor, sv. Læge
og Statistiker (1806—87), blev cand. med. 1830
og var derefter i nogle Aar Forstander for det
medicinsk-farmaceutiske Institut i Lund. 1836—39
var han Læge ved Sthlm’s Garnisonssygehus,
1841—45 Lærer ved »Karolinska Institutet«
og 1842—51 Overlæge ved »Allmänna barnhuset«.
B., som 1839 havde taget den med. Doktorgrad,
var fra 1849 Medlem af Sundhedskommissionen.
1839 var han med til at stifte Tidsskriftet
»Hygiea«. Som ivrig Ven af Afholdssagen valgtes
han 1842 til Medlem af Styrelsen for »Svenska
nykterhetssällskapet«. 1850 blev B. Medlem af
»Tabellkommissionen«, og han slog sig nu mere
og mere paa Statistikken, som han helt fra
Studenteraarene ivrigt havde syslet med. 1858 fik
B. det vigtige Hverv at forestaa det statistiske
Centralbureau og indlagde sig her store
Fortjenester. Han opgav nu fuldstændig
Lægevidenskaben. 73 Aar gl fik han sin Afsked som
Overdirektør ved det stat. Centralbureau. 1877
udnævntes B. til Æresdoktor ved Upsalas Univ.,
1879 ved Kbhvn’s. Af B.’s store Forfatterskab
kan nævnes: »Om torsk hos barn« (1846),
»Bidrag till Sveriges medicinske topografi« (1853),
»Befolkningsstatistik« (1851—55), »Dödligheten
i första lefnadsåret« (1869), »Proportionen
mellan könen« (1871) og »Årstidernas inflytande på
dödligheten« (1879).
A. M. D.
Berg [bærj], Fridtjuv, sv. Skolemand og
Politiker, f. 20. Marts 1851 i Ödeshög i
Östergötland, hvor hans Fader, senere Sløjdinspektør
i Stockholm, var Skoleforstander. Efter at
have bestaaet Skolelærereksamen ved Göteborg
Seminarium 1875 blev han Lærer ved Finspång
Folkeskole. 1881 kaldtes han til Lærer ved
Sthlm’s Folkeskoler. I Hovedstaden fandt hans
mangesidige Interesser et vidt Arbejdsfelt. 1885
blev han Medlem af Bestyrelsen for Sveriges
Lærerforening og var i en Aarrække dens
Sekretær. 1890 valgtes han i en Stockholmskreds
til Medlem af Rigsdagens andet Kammer og er
siden stadig blevet genvalgt. 7. Novbr 1905 blev
han kaldt til Ekklesiastikminister i Staaf’s
Ministerium, og skønt dette kun bestod i 7
Maaneder, lykkedes det dog B. i denne Tid at
gennemføre en Lønreform for Folkeskolens Lærere
og Lærerinder, at faa bevilget Bidrag til
Undervisning i huslig Økonomi, til en udvidet
Sløjdundervisning, til Opførelse af en
Seminariebygning i Vexiö, samt forøget Bidrag til
»Pedagogiska biblioteket«; han udvirkede, at Lærerne
fik en Repræsentant i Skoleraadene, og fik
vedtaget en Simplificeren af sv. Retskrivning,
hvilken dog ikke blev modtaget med saa stor Glæde
af alle som af Folkeskolens Mænd. 29. Maj 1906
afgav han Ministerportefeuillen og vendte
tilbage til sin Lærergerning ved Storkyrkoforsamlingens
Folkeskole. I Staaf’s 2. Ministerium (7.
Oktbr 1911 til 10. Febr 1914) blev B. atter
Kultusminister og fik i denne Tid udført et betydeligt
Arbejde til Gavn for Folkeundervisningen:
Oprettelsen af en Overstyrelse for Folkeskolen, en
gennemgribende Seminariereform, Hjælp til
Folkehøjskolerne samt til Folkebibliotekerne og de
populær-videnskabelige Forelæsninger. B. har
været en flittig social-pædagogisk Forf. Hans
første Bog »Folkskolan såsom bottenskola. Ett
inlägg i en viktig samhällsfråga« (1883)
efterfulgtes af en lang Række pædagogiske Skr og
Lærebøger, hvilke sidste har fundet stor Udbredelse
i de svenske Skoler. Sit Kendskab til andre
Landes Skoleforhold har han udvidet ved fl. Rejser
i pæd. Øjemed. Ved Upsala Universitetets
Linné-Fest 23. Maj 1907 udnævntes B. til Doctor
philosophiae hon. causa. Som mangeaarig
Medarbejder ved og fra 1. Jan. 1907 til Oktbr 1911
og atter fra 1915 Redaktør af det ansete »Svensk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
