Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arabien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Djebel Anas til 1850 m. Halvøen Sinai
bestaar mod Syd af et stort Højland, hvis Jordbund
dannes af Granit, Gnejs, Diorit og Porfyr.
Højlandet gennemfures af flere Vadier, som
deler det i flere Bjergpartier: Djebel Katherin,
Djebel Musa (2602 m) og Djebel
Serbal (2050 m). Den nordlige Del af
Halvøen er lavere. Mod Øst bestaar Jordbunden af
nubisk Sandsten fra Kridttiden, indeholdende
Kobbermalm og Turkiser, mod Vest dannes
Bunden af Eocen. De Flager, som danner A.’s
Randlandskaber, skraaner gennemgaaende nedad
mod det indre, saaledes at dette kommer til at
ligge noget lavere end Randene. Det indre af
A. er udstrakte Højsletter, som ligger
500—1000 m over Havets Niveau. Over Sletterne
hæver sig flere Steder Bjergpartier, hvor der
falder noget rigeligere Regn til Fordel for de
Steder, som ligger ved Bjergenes Fod. Hele
Sydarabiens Indre optages af en stor, lidet kendt
Ørken, som paa forskellige Steder gaar under
forskellige Navne. Mod Syd kaldes den El Ahkaf
eller Bahr-es-Safi, mod Øst Dahna
eller Roba-el-Chali. Ørkenen er rig paa
udstrakte Flyvesandsomraader. Fra Vest og Syd
fører et Antal Vadier ned til Ørkenen. Mod
Nordvest findes nogle langstrakte Bakkedrag.
Mod Nordøst svinder Ørkenen ind til et smalt
Bælte, som mellem 23° og 28° nordlig Bredde
adskiller Kystlandet El Hasa fra de mere frugtbare
Strækninger i det indre. Dette Ørkenbælte
kaldes den lille Nefred ell. Dahna.
Jordbunden bestaar paa forsk. Steder af Grus,
Mergel eller Sand. Det røde Flyvesand danner
dels fastere Bakker, dels løse, vandrende
Klitter. Mod Øst afsluttes Ørkenen af
Kalkstensskrænter med snævre Kløfter, f. Eks.
Vadi Furak, i hvilke der kan findes ophobet store
Masser af Flyvesand. Vest for Ørkenen hæver
sig Djebel Tueik og Djebel Arid med
gode Græsgange. Ved Foden af disse Bjerge
ligger Landskabet Nedschd, hvor frugtbare,
vandrige Oaser veksler med Flyvesandsstrækninger
og tørre, hvide Kalkklipper. De større
Stæder, saasom E-Riad, ligger omgivne af
Haver og Palmelunde. I det fjerne ses
Bjergene, som omgiver Nedschd, og hvorfra
Vandet kommer. Talrige Dale, som kun fører Vand
efter Regnskyl, furer Bjergene. I dem findes
enkelte Træer og Kratskove af Akacier og
andre tornede Buske, paa sine Steder ogsaa Oaser
med Marker og Haver. Vandmængden er dog
ikke stor, og man maa økonomisere med den.
Nordvest for Nedschd ligger Landskabet
Kasim, som bestaar af en lavere sydlig Del og
en højere liggende nordlig Del. Det lavere
Kasim er fuldt af Sandbakker og Kalkstenshøje.
Det er om Sommeren meget tørt, men Grundvandet
ligger ikke langt under Overfladen, og
om Vinteren kan Brøndene, som ligger i
Lavningerne, endog flyde over deres Bredder.
Landet er rigt paa Oaser, med Marker, Haver og
Daddellunde. Det nordlige Kasim har paa Grund
af sin højere Beliggenhed mere Regn, og Græsset
holder sig selv om Sommeren. I Terrainets
Lavninger vokser Træer, og Oaserne ligger tæt
ved hverandre. Nord for Kasim hæver sig
Djebel Selmah og Djebel Serra (1077 m),
mellem hvilke ligger en frugtbar Slette med
Nordarabiens største Oase Hail. Endnu
længere mod Nord hæver sig Djebel Adja ell.
Djebel Schammar, et Virvar af
Granitklipper af fantastiske Former, som i Djebel
Farra naar en Højde af 1405 m. Nord for
Djebel Schammar ligger den store Nefud
ell. den røde Ørken med store
Flyvesandsstrækninger, hvor det røde Sand er
sammenblæst til 60—90 m høje Klitter. Mod Syd bestaar
Undergrunden af Granit, mod Nord af rød
Sandsten og Kalksten. Karakteristisk for Nefud
er lange Kløfter, Fuldsch, som milevidt
strækker sig gennem Landet, uden Tvivl
tektoniske Spalter. Ligeledes findes en Del 30—50
m dybe Huller, stejle mod Vest, jævnt skraanende
mod Øst. Gennem Ørkenen strækker sig
en dyb Spalte, Vadi Sirhan, med en Bund
af Grus og Sand. I denne Dal findes gode
Græsgange og flere Oaser, hvoriblandt El Djof.
Vest for Vadi Sirhan er Landet meget øde.
Græspletterne er faa, og mellem dem findes en
trøstesløs Ørken, hvis sorte Basaltbund om
Sommeren opvarmes til meget høje Temperaturer.
Den syriske Ørken, Badiet-e-Scham,
som breder sig Nord for Nefud, er ikke nær
saa øde. Jordbunden bestaar af Sten og Grus.
Nogle Steder er ganske vegetationsløse, andre
Steder findes tornede Buske og Halvbuske. I
Lavningerne mellem Højdedragene, hvor
Vandet samler sig og fordamper, findes hvide
Saltskorper. Forskellige lave Bjergdrag strækker
sig gennem Ørkenen mellem Syrien og Eufrat,
f. Eks. Djebel-isch-Scherki,
Djebel-id-Dahik, Djebel-il-Bischri og
Djebel Abuschir. Den mest bekendte Oase i
denne Del af A. er Tedmur, Oldtidens
Palmyra.
Ligesom i det nordøstlige Afrika findes i A.
et Grundlag af Gnejs og Granit, som træder frem
i en Trekant mellem Mekka, Djebel Schammar
og Midjan, paa Sinai-Halvøen og ligeledes i
Jemen og Hadramaut. Af gamle Eruptiver
findes foruden Granit, Gabbro i Oman, Dioritter
og Porfyrer paa Sinai-Halvøen og Syd for det
døde Hav. Sedimenter, ældre end Kridttiden,
mangler fuldstændig, ligesom i det nordøstlige
Afrika. Ved Merbat, Kap Sakar og Kap Fartak
paa Sydkysten ligger Kalksten fra Kridttiden,
men størst Udbredelse har Kridttidsdannelserne
i det nordlige A. N. f. en Linie fra E-Riad til
Akaba ligger horisontale Kridttidslag, som
vedbliver indtil Damaskus og Eufrat. Underst
ligger den nubiske Sandsten, som ved sin
Forvitring danner det hvide, lyserøde eller
mørkerøde Sand, som Vinden blæser sammen paa
Flyvesandsstrækningerne. Over Sandstenen
ligger Kalksten. Efter Kridtet følger Tertiær,
navnlig Eocen, som i Form af Nummulitkalk og
Alveolinakalk danner den største Del af
Hadramauts Bjerge og tillige forekommer i det
nordligste Hjørne af den syriske Ørken.
Ungvulkanske Basaltdækker danner Jordbunden over
store Dele af A. Navnlig er Egnen Nord for
Mekka rig paa Lavastrømme og udslukte Kratre.
De tektoniske Forhold i A. ligner i høj Grad
de østafrikanske. Mægtige Gravsænkninger har
dannet Lavninger og Dale, ligesom i Afrika,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
