- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
906

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arabien

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og selve det røde Hav med Sues-Bugten og
Akaba-Bugten er ligesom Aden-Bugten
Gravsænkninger, som i en relativt sen Tid har skilt
A. fra Afrika.

Klima. Klimatiske Observationer gennem
en nogenlunde lang Aarrække foreligger for A.’s
Vedkommende kun fra nogle faa Steder ved
Kysten. Aden har i Middeltemperatur for koldest
og varmest Maaned (Jan. og Juni): 24,3°
og 31,1°. Temperaturforholdene er saaledes
fuldstændig tropiske, og Klimaet er meget hedt, selv
om det er betydelig køligere end ved Vestkysten
af den sydlige Del af det røde Hav. I Djedda har
koldest og varmest Maaned Middeltemperaturerne:
22,3° og 30,9°, i Maskat: 20,7° og 32,1°.
I Djedda er August varmest, i Maskat Juni.
Middelekstremerne er for Djedda: 14,8° og
42,1°, for Maskat: 14,2° og 41,6°. Ogsaa her
hersker tropiske Temperaturforhold. Den aarlige
Regnmængde er i Aden: 5,8 cm, hvoraf 3,8 cm
faldt i Maanederne Jan.—April, i Djedda 8,0
cm. Maanederne Febr—Oktbr er fuldstændig
regnløse. I Maskat falder 12,5 cm, hvoraf 11,5
cm fra Novbr til Marts. Det maa dog bemærkes,
at Observationerne kun gælder en kort
Aarrække, saa at Nøjagtigheden ikke er stor. Af
Interesse kan det ogsaa være at anføre et Par
Stationer nær A.’s Grænse, nemlig Port Said
og Bagdad. I Port Said er Middeltemperaturerne
13,6° og 26,9° for koldest og varmest Maaned,
i Bagdad: 9,3° og 33,6°. Ved A.’s Nordgrænse
findes altsaa subtropiske Temperaturforhold.
De absolute Ekstremer i Bagdad er:
÷ 5,6° og 48,6°. Regnmængden i Port Said er 8,2
cm, hvoraf 7,4 cm fra Novbr til Marts. I Bagdad
falder 22,7 cm, hvoraf 21,8 cm fra Novbr til Apr.
Ved det sydlige A.’s Kyster hersker altsaa
tropiske Temperaturer, medens Lavlandet i det
nordlige A. allerede har subtropisk Klima. Ved
alle A.’s Kyster er Regnmængden yderst ringe,
og hele den sparsomme Regn falder i
Vinterhalvaaret, selv længst mod Syd. I det sydlige
A. hersker et regelmæssigt Monsumskifte. Om
Vinteren blæser Vinden hyppigst fra Nordøst,
medens Sommerens overvejende Vindretning er
Sydvest. Endnu ved Djedda spores Monsunen
svagt. Luftfugtigheden er saaledes større om
Sommeren end om Vinteren. Hede Faldvinde
fra Nordøst indtræffer ofte og medbringer meget
høje Temperaturer, medens Luftfugtigheden
synker til omkr. 5 %. Regn er sjælden, selv
om Vinteren, men enkelte Aar kan der indtræffe
Skybrud. Saaledes faldt 11. Dec. 1884 13,3
cm med en eneste Tordenbyge. I Maskat er
om Vinteren Nordvestvind hyppig. Den er frisk
og bringer undertiden Regnbyger. Om
Sommeren er svage sydøstlige Vinde overvejende.
De medbringer stor Fugtighed og gør derved
Heden næsten uudholdelig. Dersom Vinden
slaar om til Nordvest, indtræder høje Temperaturer
med ringe Fugtighed. Medens Regnen
ved Kysten er meget sparsom og indskrænket
til Vinteren, forekommer i Bjergene heftige
Tordenvejr med stærke Regnskyl om Sommeren.
Klimaet i det indre af A. kendes kun
gennem Beretninger fra Rejsende. Observationer
gennem flere Aar findes ikke. Landets Højde
maa dog bevirke, at Temperaturerne i den
største Del af Landet er subtropiske. Vinteren
er ikke hed, og Nattefrost forekommer.
Sommeren er yderst hed. De daglige Temperatursvingninger
er overordentlig store. 2. Febr. 1893
fandt en Rejsende om Morgenen Ørkenen Nefud
vidt og bredt dækket af et flere cm dybt Lag
Sne. I samme Egn oplevede en anden Rejsende
i Aug. 45°, medens Termometret om Natten
sank til 14°—18°. I Foraaret 1884 indtraf, efter
at der Vinteren i Forvejen var faldet
usædvanlig megen Regn, en stærk Kulde, saa
Mennesker og Faar i stort Antal frøs ihjel, og i to
Uger frøs det hver Nat. En Nat noteredes
endog ÷ 5°. Endnu i Marts laa der Sne paa
Bjergene. I det nordlige A. er nordlige Vinde
herskende hele Aaret. Mod Syd afløses de om
Sommeren af sydlige Vinde. Regn falder i det
indre af Landet vistnok noget rigeligere end
ved Kysterne. I hvert Tilfælde falder der
nogenlunde rigelige Mængder i Bjergene. I det
nordlige A. er Nedslaget indskrænket til
Vinterhalvaaret. I Sinai-Halvøens Bjerge falder om
Vinteren undertiden stærke Regnskyl, som
fylder Dalen med Vand, hvilket kan være
særdeles farligt for Rejsende, hvem det træffer
uforberedte. Paa Vestsiden af Sydarabiens
Bjerge giver Sydvestvinden rigelig Regn om
Sommeren. Mængden af denne Sommerregn i
Bjergenes suptropiske Region er dog ganske
ukendt, men den er tilstrækkelig til at skabe
en frugtbar Egn. Paa Østsiden af Bjergene er
Regnmængden igen ringe. Der falder en ringe
Mængde Regn om Sommeren. Rimeligvis er
Vinteren ikke regnløs. I Bjergene falder i det
mindste noget Sne. I Sana har man om
Vinteren iagttaget Nattemperaturer paa ÷ 5°, og
Nattefrost er almindelig. Luftfugtigheden kan
ofte synke til meget smaa Værdier.

Plantevækst. Da A.’s Klima er saa tørt,
bliver Ørken og Busksteppe de Plantesamfund,
som indtager de største Arealer. Kun paa
særlig gunstige Steder findes Græsstepper,
Trægrupper og Kratskove. Ved Sydarabiens Kyster
findes en tropisk Ørkenvegetation. Den tropiske
Karakter træder især frem ved det store Antal
dværgagtige Buske, som i Modsætning til, hvad
der er Tilfældet i den subtropiske og tempererede
Zones Ørken- og Steppeegne, overgaar
de etaarige Urter i Artsantal. Paa Kystsletterne
findes foruden uanselige Smaabuske fl.
Græsser, hvoriblandt Panicum turgidum og
Aeluropus mucronatus. Højere oppe i Bjergene, hvor
Klimaet begynder at blive mere fugtigt, viser
sig i Terrainets Lavninger aabne Kratskove af
Akacier og andre Træarter. Mærkelige er især
den ægypt. Sykomor, Perseatræet (Mimusops
Schimperi
), Balsamtræet (Balsamodendron
myrrha
), Kathbuske (Catha edulis), hvis Knopper
indeholder et narkotisk Stof, Boswellia sacra,
som leverer en aromatisk Harpiks, o. fl.
Arter af Acacia, som leverer Gummiarabicum.
Fremdeles findes Cassia fistulosa, træagtige,
bladløse Euphorbier, Aloe-Arter o. fl. a. træagtige
Liliaceer. I de højere Kløfter træffes Enebærbuske
og den pragtfulde Amaryllidace Crinum
yemense
. Alle disse Arter viser nært Slægtskab
med de nærliggende tropiske og montan-subtropiske
Egne i Afrika. I de lavere liggende

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:46:50 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/1/0954.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free