Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arabien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
skarpe Grænser over i Syrien og Mesopotamien.
A.’s Sydspids ligger ved 12° 45′ nordl. Br.,
medens de nordligste Dele af A. naar op imod 35°
nordl. Br. Arealet af A. kan paa Grund af
de ubestemte Grænser kun angives tilnærmelsesvis
til ca. 3 Mill. km2. Befolkningen kan
anslaas til omkring 3 Mill.
Terrainforhold. Langs Kysterne af A.
strækker sig et smallere eller bredere Bælte af
Lavland, Tehamah, som paa Grund af sin
overordentlige Regnfattigdom er en trøstesløs
Ørken. Længere inde i Landet begynder
Terrainet at hæve sig og danner en relativt frugtbar
Skraaning, inden for hvilken det tørre, ufrugtbare
indre Højland begynder. A. er dannet af
Højsletter, hvis Jordlag gennemgaaende endnu
ligger vandret. Ved Spring er Højsletterne delt
i større og mindre Flager, som ligger i
forskellig Højde, og paa Randene af disse Flager har
rindende Vand dannet sine Kløfter og Dale, til
hvis endelige Udformning ogsaa Vinderosion og
Sandflugt har bidraget betydelig. Langs den
persiske Bugt ligger Kystlandskabet El-Hasa,
et lavt, sandet Land, som de fleste Steder er
tørt og ørkenagtigt, men enkelte Steder, hvor
Grundvandet ligger nær Overfladen, er rigt paa
frugtbare Oaser. Ved Kysterne findes lave
Sandstensklipper. Øst for Halvøen El-Katar er
Kysten lav og sandet, men lidet kendt, og endnu
længere mod Øst træder Omans Bjergland
ud til Kysten i Kap Mesandum med
sine nøgne Klipper af Basalt og Fonolit. Ved
Kysten af den persiske Havbugt ligger Øgrupperne
Bahr-el-Benat og Bahrein-Øerne,
Hjemstedet for et betydeligt Perlefiskeri. Omans
Bjergland er væsentlig dannet af tertiære
Kalksten, som hviler paa ældre Bjergarter. Det naar
i Djebel-el-Achdar en Højde af 3020 m,
men er for øvrigt lidet kendt. Bortset fra
Klippeøerne Masirah og Kurian-Murian er
Sydarabiens Kyst fra Ras-el-Had til Ras
Nus lav og sandet. Mellem Ras Nus og Ras
Fartak ledsages Kysten af Kalkstensklipper.
Om det indre vides i denne Egn saa godt som
intet. Vest for Ras Fartak begynder
Landskabet Hadramaut. Kysten er her en
sandet Slette, som hist og her afløses af Mergel,
oversaaet med Flintknolde, og enkelte Sandklitter.
Kystsletten er hed, næsten regnløs og
næsten uden Vegetation. Med lange Afstande, hvor
Grundvandet er til at faa fat i, ligger usle
Landsbyer med deres Daddelplantninger. I
nogen Afstand fra Kysten begynder Terrainet at
hæve sig. Bakkelandet er furet af enkelte Dale,
som efter stærke Regnskyl i det indre af
Landet kan føre Vand. Jo højere man kommer,
desto bedre bliver Regnforholdene, og flere af
Dalene er i denne Egn yderst frugtbare. Har
man endelig naaet Højlandet, træder man ind
i et Vildnis af Bjerge og Dale, som strækker
sig mod Nord indtil Ørkenen. Hvide Kalksten
med Lag af sort Flint veksler med sorte Lavaer.
Erosionen har sønderskaaret de vandrette
Jordlag og udmodelleret stejle Klipper, ofte af
fantastiske og maleriske Former. I Kløfterne
findes Kratskove af Akacier og Tamarisker, hvis
Grene sammenvæves af utallige Slyngplanter.
Nord for dette vilde Bjergland følger en tør
Slette, hvis Overflade er dækket med groft Grus.
Sletten er ørkenagtig, men furet af frugtbare
Dale, hvoriblandt den 600 m br., ca. 150 m dybe
Vadi Doan, som forener sig med
Vadi-er-Rakhia til Vadi Hadramaut.
Dalenes Skrænter ledsages af store Dynger af Grus
og Sten, men Dalbunden er frugtbar og rig paa
Kornmarker og Daddelplantninger. Længere
mod Nord følger Sandørkenen Roba-el-Chali.
Det højeste Punkt i Hadramaut er
Djebel-Tsahura (2400 m). Ved Strædet
Bab-el-Mandeb ligger Aden, hvis fortrinlige Havn
dannes af et gammelt Krater. Her begynder
Landskabet Jemen, det lykkelige Arabien, A.’s
bedste Landsdel. Kysten er klippefuld og inden
for den begynder det regnfattige, ørkenagtige
Tehamah, hvor sandede Strækninger veksler
med Stenørkener. Imod det indre hæver
Landet sig i Terrasser, og med Højden forøges
Regnmængden. Ørkenen har en Bredde af ca.
50 km, hvor Højden over Havfladen er steget
til ca. 800 m. Her begynder den frugtbare
Vestskraaning, som vandes af en rigelig
Sommerregn. Talrige Dale gennemskærer Landet, men
Floderne forsvinder, saa snart de naar ned i
Lavlandet, og kun faa fører efter Regnskyl Vand
ud til Havet. De største Dale er Vadi-el-Kebir,
Vadi Sebid og Vadi Taban.
Det indre af Jemen er tørt og øde, men
frugtbare Dale findes ogsaa paa Skraaningen mod
det indre. Paa Bjærglandets Rand hæver
Djebel Sabar sig til 3000 m, og længere inde i
Landet naar Djebel Hadhur en Højde af
ca. 4000 m. Nord for Jemen følger Landskabet
Asir. Kystørkenen er her bredere. Højlandet
indenfor lavere, og den frugtbare Vestskraaning
er smallere end i Jemen. I Hedschas,
Landskabet mellem Mekka og Akaba-Bugten er
Kysten klippefuld og stejl. Det lavtliggende
Kystomraade er smalt, men Bjerglandet i det Indre
naar ikke til store Højder og er ligesom
Kystlandet meget regnfattigt. De højeste Punkter er
Djebel Subh (1500 m) og Djebel Radhva
(1800 m). Først i Landskabet Midjan,
længst mod Nordvest, naar Djebel-e-Shar en
Højde af 2750 m. Bjergskraaningerne fures af
tørre, vegetationsfattige Dale, af hvilke flere kan
forfølges temmelig langt ind i det indre, f.
Eks. Vadi-el-Hamd og Vadi-e-Safra.
Flere af Vadierne har i deres øvre Løb en
Retning parallelt med Kysten, sandsynligvis
opstaaet i Længdebrud. Andre Dale indeholder
Bifurkationer, ligesom deres Bund ikke har
nogen jævn Skraaning. Det er øjensynligt, at
saadanne Dale ikke er dannet ved Vanderosion,
men skyldes tektoniske Spalter, som er blevne
udvidede ved Vejrsmuldring og Vinderosion.
Kystzonens Bjerge bestaar i Hedschas ligesom i det
østlige Ægypten af Granit. Længere inde i Landet
findes store Lavadækker (Harra), af hvilke
det største er Harra Kheiber ved
omtrent 26° nordl. Br. En anden stor Harra ligger
mellem Mekka og Medina. Harraernes Overflade
er et vildt Virvar af Basaltklipper, gamle
Vulkankegler og grusbesaaede Lavamarker. Inden
for Lavamarkerne, som ligger i en Højde af
ca. 1000 m, hæver sig en anden Stejlrand til
større Højder, saaledes ved Taif til 1880 m, ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
