Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Appel (jur.) - Appel, Axel - Appel, Cornelius - Appel, Jacob Christian Lindberg - Appel, Ingeborg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
A. i kriminelle Sager. I kriminelle
Sager indskrænkes Adgangen til A. endnu
yderligere, dels fordi Mundtligheds- og
Umiddelbarhedsprincippet her er strengere gennemført,
dels og navnlig fordi her Nævninger i vigtigere
Sager i Reglen afgør Bevisspørgsmaalet. Thi da
Nævningeinstitutionens Anerkendelse bygger paa
den Forudsætning, at det faktiske Spørgsmaal
mere betryggende afgøres af edsvorne Nævninger
end af retslærde Dommere, vil Nævningernes
Erklæring ikke kunne underkendes af den af
retslærde Dommere sammensatte Overinstans.
Retsmidlet er her i det højeste Revision ell.
Kassation og kan kun støttes paa retslige
Anfægtelsesgrunde. Men ogsaa over for Straffedomme,
hvorved Nævninger ikke har medvirket, indskrænkes
A. som Regel betydelig. I Frankrig f. Eks.
tilstedes saaledes kun A. mod Straffedomme for
Overtrædelser og Forseelser (contraventions et
délits), derimod ikke mod Domme for grovere
Forbrydelser (crimes). — Efter den danske
Retsplejelov af 1909, som paa dette Punkt ikke
foreslaas væsentligt ændret i det ny af Justitsminister
Zahle 1914 forelagte Retsplejeforslag, er
ogsaa A. væsentligt indskrænket i Nævningesager,
idet Anke her navnlig ikke kan støttes
paa, at Spørgsmaalet om Tiltaltes Skyld er
urigtig afgjort af Nævningerne som Følge af en
fejlagtig Bedømmelse af Beviserne, og dette
ligegyldigt, enten Nævningernes Kendelse har været
fældende ell. frikendende. Straffedomme, afsagte
ved Underret samt ved Landsret, naar Nævninger
ikke har medvirket, kan derimod ligesom
Domme i borgerlige Sager ved Paaanke prøves
paa ny ved højere Ret baade hvad Bevis- og
hvad Retsspørgsmaalet angaar. Ogsaa her
hjemles det nemmere Retsmiddel Kære ved Siden
af Anke i egl. Forstand. Ligeledes staar
Genoptagelse af Sagen i visse Tilfælde aaben i
Straffesager, dels i Tilfælde af Tiltaltes Udeblivelse,
naar Anke ikke kan ske, og dels naar
ny Oplysninger af Vægt fremkommer (se
Genoptagelse).
I Norge, hvor L. 1. Juli 1887 i Straffesager
indførte mundtlig Rettergang med Edsvorne og
Meddomsmænd, gælder i Straffeprocessen de
moderne Grundsætninger, saaledes at A. her
ligeledes kan ske ved Hjælp af tre forsk.
Retsmidler, Anke, fornyet Behandling og Kæremaal, og
ogsaa her kan Anke fra Nævningedomstol
(Lagmandsret) ikke bygges paa Fejl m. H. t. det
faktiske Grundlag for Afgørelsen af Skyldspørgsmaalet,
men kun paa Rettergangsfejl, fejlagtig
Afgørelse af Straffeloven m. v.
K. B.
Appel, Axel, dansk Statskonsulent i
Husdyrbrug, f. 13. Septbr 1858 i Tønder, Søn
af nedenn. C. A. Til sit 24. Aar deltog A. i
praktisk Landbrugsarbejde, gennemgik et Kursus
paa Tune Landboskole, tog 1884 Landbrugseksamen
og 1887 Eksamen som Dyrlæge, hvorefter
han foretog længere Studierejser i Ind- og Udland.
A. deltog 1886 i den Konkurrence, der
fandt Sted ang. Stillingen som Husdyrbrugskonsulent,
1889 udgav Landhusholdningsselskabet
hans og P. A. Mørkeberg’s Konkurrenceafhandlinger
(»Kvægbrugets Udvikling i Danmark i de
sidste 25—35 Aar og særlig dets Udvikling paa
Fyn og Lolland-Falster«), og 1890 ansattes han
som Statskonsulent med den Opgave særlig at
have sin Opmærksomhed henvendt paa alt, hvad
der kan bidrage til Udviklingen af det jyske
Kvæg og Kødracerne samt af Landets Faareavl.
A. har som Raadgiver for Landmændene,
Dommer og Foredragsholder, ved Udarbejdelsen af
Stambøger, som Forfatter og paa anden Maade
udfoldet en betydningsfuld og ledende Virksomhed
inden for Kvæg- og Faareavlen. Han har
indlagt sig særlig Fortjeneste af Oprettelsen af
Avlsforeninger, og naar der i de senere Aar er
vakt fornyet Interesse i Danmark for Faareavlen,
skyldes det i første Række hans energiske
Arbejde herfor. 1902 udgav Landhusholdningsselskabet
et lærerigt Skrift af ham om »Faareavl
og Faarehold«.
H. H-l.
Appel, Cornelius, sønderjysk
Frimenighedspræst, f. 13. Maj 1821 i Aabel, Haderslev
Amt, d. i Dalum ved Odense 26. Marts 1901.
1841 dimitteredes han som Seminarist fra Lyngby
Seminarium og var Lærer forsk. Steder i
Sønderjylland (Lovrup, Løjt og Ballum), indtil han
1851 blev Lærer ved Seminariet og Borgerskolen
i Tønder, hvor det danske Sprog iflg.
Sprogreskriptet skulde indføres. Han deltog med Iver
i den nationale Bevægelse og hyldede den
saakaldte Klosterpolitik; men 1864 fik han sin
Afsked. Aaret efter tog han Ophold paa Rødding
Højskole, hvor han holdt Sommerskole for Piger.
Da det blev danske Præster forbudt at tale i
Sønderjylland, ønskede en Kreds af Sønderjyder,
som var udtraadt af den slesvig-holstenske
Landskirke, A. til Præst. 30. Juli 1874 ordinerede
Valgmenighedspræst V. Birkedal fra Ryslinge
ham paa Askov Folkehøjskole i Overværelse af
fl. andre kongerigske Præster, for hvilken
Handling Højesteret idømte Birkedal og de andre
Præster en Mulkt. A. samlede en stor Kreds af
Sønderjyder om sin Forkyndelse, indtil han 1887
efter en meget farlig Operation blev nødt til
at nedlægge sit Embede. Han levede derefter i
Dalum ved Odense i et Hus, som danske Mænd
og Kvinder havde skænket ham.
L. M.
Appel, 1) Jacob Christian Lindberg,
dansk Højskoleforstander, foreg.’s Søn, f. 23.
Apr. 1866 i Rødding i Nordslesvig. Efter privat
Forberedelse i Askov studerede han Matematik,
Fysik og Kemi paa »Polyteknisk Læreanstalt« i
Kbhvn 1885—90. Sammen med Assistent paa
Carlsberg Laboratorium H. Jessen-Hansen
besvarede han 1889 Univ.’s Prisopgave i Fysik,
blev 1890 Lærer ved Askov Højskole, 1899 Medlem
af Skolens Styrelse og 1906 Skolens Forstander.
A. var Kultusminister i Ministeriet
Berntsen 1910—13. Sammen med Poul la Cour
har A. skrevet »Historisk Fysik« I—II (1896),
som er oversat paa Finsk og Tysk, og udgivet
i en »Regnebog for Høj- og Landbrugsskoler« I—IV,
han har studeret »Tordenvejrets Gang i
Danmark« (Videnskabernes Selskabs Oversigter
1904), var Medstifter og i to Aar Medudgiver af
»Dansk Tidsskrift«.
L. M.
2) Ingeborg, dansk Højskoleforstanderinde,
f. i Askov 26. Juni 1868. Datter af L.
Schrøder og gift med ovenn. J. A. Hun er
uddannet som Lærerinde i Gymnastik ved
Centralinstituttet i Stockholm 1887—89, siden da
Lærerinde ved Højskolen i Askov og Forstander
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
