Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Appel, Ingeborg - appel comme d'abus - Appell, Paul Emile, fransk Matematiker, f. 1855 - appellabel - Appellant - Appellanter, se Jansenisme - Appellation (lat.), d. s. s. Appel - Appellationsret - Appellativ, se Nomen - appellere, at iværksætte Appel - Appelløf, Jakob Johan Adolf, svensk-norsk Zoolog, f. 1857 - Appelretter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
for Skolen 1910—13, medens hendes Mand var
Minister.
L. M.
appel comme d’abus [a↱pæl-kåm-d-a↱by] ell.
rigtigere recours pour abus (fr.), Appel ell.
Besværing p. Gr. a. Misbrug, kaldes i Frankrig det
Retsmiddel, som iflg. en Lov af 1802 kan anvendes,
naar man vil klage til Staten over Misbrug
af Kirkens Magt, og som omvendt ogsaa fra
Kirkens Side kan bruges over for Indgreb i Kirkens
Frihed fra Regeringens Side. Appellen gaar til
den øverste administrative Statsdomstol, Statsraadet,
der ikke maa forveksles med Ministerraadet.
K. B.
Appell [a↱pæl], Paul Emile, fransk
Matematiker, f. 1855 i Strassburg. Han er siden 1885
Prof. i rationel Mekanik ved Sorbonne; 1892
optog det franske Akademi ham som Medlem. Af
hans mange betydelige Arbejder om Funktionsteori
findes fl. i Acta mathematica, saaledes den
i Anledning af Kong Oscar II’s 60 Aars Fødselsdag
prisbelønnede Afhandling Sur les intégrales
de fonctions à multiplicateurs (13. Bd); sammen
med Goursat har han skrevet Théorie des
fonctions algébriques et de leurs intégrales (Paris
1895). Ogsaa den rationelle Mekanik har han
behandlet med fremragende Dygtighed, bl. a. i
hans store Traité de mécanique rationelle (1893).
Chr. C.
appellabel kaldes en Sag, der kan gøres til
Genstand for en Appel. For at kunne dette maa
den i Reglen have en vis Værdi (summa
appellabilis), som efter nugældende dansk Ret for
Appel fra Underret til Overret er 20 Kr, fra
Overret til Højesteret i Alm. 200 Kr. I Sager, der
angaar nogens Ære ell. personlige Stilling, jfr
D. L. 1—6—10 og 18, kræves imidlertid ingen
Appelsum, dog at der for Appel til Højesteret,
naar nogen er dømt til Straf, kræves et vist
Minimum af Straffen, jfr Pl. 23. Maj 1840.
Dernæst maa den Frist, inden hvilken Appel
efter Loven skal anstilles, Appelfristen,
ikke være udløbet. Den alm. Appelfrist er nu
efter Lov af 11. Apr. 1890 § 7 til Overretten 4,
til Højesteret 6 Maaneder. Er Fristen udløbet,
kan der endnu være Tale om at faa
Oprejsningsbevilling (s. d.). Appelfrist kræves dog ikke i
kriminelle Sager, lige saa lidt som naar der
appelleres til Stadfæstelse, ell. naar Modparten
har vundet Sagen ved Svig ell. Falsk jfr D. L.
1—6—17. Endvidere er alle før den afsluttende
Dom i Sagen afsagte Kendelser ikke a., før den i
vedk. Instans afsluttende Dom er faldet, jfr
Frd. 17. Maj 1690. Endelig maa Vedk. ikke have
foretaget visse Handlinger, der afskærer fra
Appel, ell. have givet Afkald paa Appel, hvilket
Afkald efter endnu gældende dansk Ret i
Modsætning til, hvad der gælder i de fleste nyere
Procesordninger, og efter den stadig ikke i Kraft
traadte danske Retsplejelov af 1909 gyldig kan
gives, før Dom endnu er faldet ell. i øvrigt
Retshandlingen sket, skønt derved den Svageres
Adgang til Retshjælp let kan gøres illusorisk.
Dog kan der ikke i et Pantebrev, hvori der
vedtages Adgang til uden Lovmaal og Dom at gøre
Eksekution i en fast Ejendom, forud gives
Afkald paa at paaanke Eksekutionen, jfr
Udpantningslov af 29. Marts 1873 § 15.
Efter den danske Retsplejelov af 1909, hvori
det 1914 forelagte ny Retsplejeforslag paa dette
Punkt ikke gør Forandring, vil den alm. Ankefrist
i borgerlige Sager fra Underret til Landsret
være 4 Uger, fra Landsret til Højesteret 8 Uger.
I Straffesager vil den sædvanligt være 14 Dage,
dog at Anke til Fordel for den Tiltalte af det
Offentlige altid kan iværksættes ogsaa efter
Udløbet af denne Frist og uden Hensyn til, at
Tiltalte har givet Afkald paa Anke. I øvrigt
indfører Loven tillige det i de fleste nyere
Proceslove hjemlede nemmere og hurtigere Retsmiddel
Kære, se Appel. Kære-Fristen er
sædvanligvis to Uger, efter at den Afgørelse, hvorover der
kæres, er truffet. I Norge gælder i borgerlige
Sager lgn. Regler som endnu i Danmark, dog er
bl. a. Appelfristen til Overretterne kun 3 Maaneder,
til Højesteret derimod som i Danmark 6
Maaneder. I Straffesager gælder lgn. Regler som
de i den danske Retsplejelov af 1909 ang.
Retsmidler i Straffesager fastsatte.
K. B.
Appellant kaldes den, der iværksætter Appel.
Som A. kan optræde den, for hvem Dommen er
bindende (er res judicata), altsaa Parterne og de,
der er indtraadte i Parternes Rettigheder ell.
Forpligtelser, ell. som lovlig har været
repræsenterede af Parten, som i Alm. Konen ved
Mandens Optræden, ell. om hvem der i øvrigt med
Retsvirkning er fastsat noget i Dommen, som
Sagførere, der ikendes processuelle Mulkter for
Sagens Førelse.
K. B.
Appellanter, se Jansenisme.
Appellation (lat.), d. s. s. Appel.
Appellationsret kaldtes tidligere under
Forbindelsen med Danmark den øverste Domstol i
Slesvig, medens den øverste Domstol i Holsten
benævnedes Overappellationsretten.
K. B.
Appellativ, se Nomen.
appellere, at iværksætte Appel.
Appelløf [↱apəlø.v], Jakob Johan Adolf,
svensk-norsk Zoolog, f. 2. Novbr 1857 paa
Gotland. Efter at have studeret Zoologi i Upsala,
hvor han derpaa virkede et Par Aar som
Docent, udnævntes han 1889 til Konservator ved
Bergens Museum og senere, 1906, til Lærer i
Zoologi smst. 1911 vendte han dog atter tilbage
til Upsala. Han har foretaget Studierejser i Italien
og Nordafrika, samt udfoldet en betydelig
videnskabelig Forfattervirksomhed. Af hans Skr
kan særlig nævnes adskillige Arbejder over
Blæksprutternes Bygning, over Søanemonernes
Udvikling samt over Hummerens Biologi og
Udvikling. Hans udstrakte Kendskab til den norske
Havfauna er yderligere kommet de mange til
Gode, som har deltaget i de hver Sommer af
Bergens Museum afholdte Kursus i Havforskning.
R. H. S.
Appelretter, Retter, hvortil der kan appelleres
fra underordnede Retter. I Danmark findes for
Tiden 4 A., nemlig Højesteret og tre Overretter,
henholdsvis i Kbhvn, Viborg og Reykjavik. Den
vestindiske Overret, der siden 1857 kun beklædtes
af 1 Dommer, ophævedes ved Lov 22. Marts
1907. Paa det islandske Alting har der Gang paa
Gang været stillet Forslag om at afskaffe Rigets
Højesteret som øverste Appelret og at indføre en
øverste Domstol paa Island selv, og i det
dansk-islandske Kommissionsudkast af 1908 var det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
