Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Antisemitisme er Navn paa en socialpolitisk Bevægelse imod Jøderne - Antisepsin ell. Asepsin (Para-Bromacetanilid) er et Antiseptikum - Antiseptik (Stammen græsk) betyder strengt taget »som modvirker Raaddenskab«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
et nyt kristeligt socialt Parti, hvis Leder Fyrst
Liechtenstein blev. Det gjorde sig særlig
gældende i Wien, hvor Jøderne jo ogsaa udgjorde
en langt større Brøk af Indbyggerne (en Tolvtedel)
end i Berlin, og hvor de var endnu mere
fremherskende i Forretningslivet; her søgte A.
under Borgmester Lueger’s Ledelse i en lang
Aarrække (1895—1910) efter bedste Evne at
trænge Jøderne tilbage. Fra Wien bredte
Bevægelsen sig ogsaa til Landskabet Nedre
Østerrig. Det kristelig-sociale Parti fik valgt ikke
faa Medlemmer til Underhuset og efter den ny
Valgordning 1907 endda 90, d. v. s. over en
Sjettedel af Husets hele Medlemstal; men det
var da langt snarere alm. katolsk end særlig
antisemitisk. Det har heller ikke kunnet hindre,
at Regeringen vedblivende hævder Jødernes
Rettigheder, og at baade Embeder og andre
Udnævnelser stadig bliver dem til Del. — I
Ungarn fik Istoczy allerede 1880 stiftet en
antisemitisk Forening, og 1882 gjordes ved
Tisza-Eszlar-Sagen et kraftigt Forsøg paa at vække
en Storm imod Jøderne ved at fremsætte
Beskyldninger om Ritualmord. Men da dens
Udfald n. A. blev, at Løgnagtigheden heraf fuldt
godtgjordes tillige med Myndighedernes
gennemførte Forvanskning af alle Retsbegreber,
medførte dette et Tilbageslag, som helt
tilintetgjorde A.’s Indflydelse. Vistnok gjorde det
klerikale Parti ihærdige Bestræbelser for at hindre
Vedtagelsen af det jødiske Trossamfunds lovlige
Godkendelse 1895, men var ikke i Stand dertil.
Omtr. paa samme Maade er det gaaet A. i
Frankrig trods al den Iver, Ed. Drumont og
hans Meningsfæller har udfoldet. I sin Bog
La France juive (1886, 6. Udg. 1888) udviklede
han, hvorledes alle Frankrigs Ulykker skrev
sig fra Jøderne, hvis Moral i det hele kun fik
et daarligt Skudsmaal, og i hans Blad La libre
parole fortsattes Kampen. Panama-Skandalen
1892 gav A. god Vind i Sejlene, skønt Jøder
kun spillede en underordnet Rolle i denne
og mest som Mellemmænd, og i Dreyfus-Sagen
(1894—99) satte A. sin skønneste Blomst, samt
gav Stødet til Dannelsen af et nyt politisk
Parti »Nationalisterne«. Men til Gengæld
medførte Sagens endelige Udgang, da Sandheden
helt kom for Dagen, ligesom i Ungarn 16 Aar
tidligere, et afgjort Nederlag for A. baade i
Frankrig selv og i Algérie, hvor en Æventyrer,
Max Régis, i et Par Aar havde spillet en Rolle
som dens Forkæmper, og hvor dens Repræsentanter
med Lethed havde kunnet opnaa Valg til
Deputeretkammeret. — Ogsaa til Nordamerika
har A. naaet, dog i en forholdsvis mild
Form. Den vældige Indvandring i den sidste
Menneskealder af fattige russiske Jøder har ret
naturlig vakt en lgn. Uvillie mod dette udpræget
fremmede Element som imod Negerne, og
Uvillien har givet sig Udtryk i Bestræbelsen
for at udelukke Jøder fra Klub- og Selskabslivet,
samt fra de fineste Hoteller og de højere
Privatskoler. Derimod kan det ikke henregnes
under A., at engelske Arbejderkredse har ytret
Ængstelse for, at den tilsvarende Indvandring
af russiske Jøder, som fra deres Hjemstavn har
været vante til Sulteløn, skulde medføre en
farlig Konkurrence og trykke Arbejdslønnen ned.
A. har vel nok — uden at tilsigte det — blandt
de mere ængstelige og lunkne Jøder fremkaldt
noget Frafald med Overgang til Kristendommen,
men samtidig har den hos Flertallet af
Jøderne vakt en stærkere Fællesfølelse med
forøget Ærbødighed for deres Byrd og Tro, og den
har utvivlsomt fremmet saavel Zionismen med
dens Længsel efter et selvstændigt jødisk
Fædreland som den fra England udgaaende
Makkabæer-Bevægelse, der stræber at højne Jødernes
Karakter og Tankegang.
Af de antisemitiske Skr kan særlig nævnes A.
Rohling »Der Talmudjude« (Münster 1871),
der stadig paaberaabes som Hjemmelsmand for
Paastandene om Jødernes Pligt iflg. Talmud til
at hade og bedrage de Kristne og om deres
fortsatte Ritualmord; W. Marr, »Der Sieg des
Judenthums über das Germanenthum« (Bern
1875, 11. Opl. 1879), der gav Stødet til A. i Tyskland;
A. Stöcker, »Das moderne Judenthum«
(Berlin 1880) og Th. Fritsch,
»Antisemiten-Katechismus« (Leipzig 1887, 25. Opl. 1893), der
opsummerer hele Materialet for Agitationen.
(Litt.: Leroy Beaulieu, Les juifs et la
antisémitisme [Paris 1893]; B. Lazare, La
antisémitisme, son histoire et ses causes [Paris
1894]; »Antisemiten-Spiegel« [Danzig 1892] og G.
Winter, »Der Antisemitismus in Deutschland«
[Magdeburg 1895]).
E. E.
Antisepsin ell. Asepsin, Para-Bromacetanilid,
er et Antiseptikum. Det danner farveløse
Prismer, der smelter ved 165—166° C., er
uopløselige i Vand, opløselige i Alkohol.
E. K.
Antiseptik (Stammen græsk) betyder strengt
taget »som modvirker Raaddenskab« (σήπω, gør
raadden); men Ordets Bet. er dog en ganske
speciel, nemlig Indbegrebet af de Metoder i
Saarbehandlingen, hvorved man hindrer
Saarene i at blive Sæde og Udgangspunkt for de
saakaldte Saar- og Hospitalssygdomme, hvilke
man har opdaget har deres Oprindelse fra lgn.
Forhold som de, der betinger Forraadnelsen
af organisk Stof saavel af Plante- som af
Dyreriget.
I Tidernes Løb havde man mere og mere fæstet
sin Opmærksomhed paa, at de som Saar- og
Hospitalssygdomme betegnede Lidelser fremkom
ved, at skadelige Stoffer kom i Berøring med
Saarene. Men nogen klar Forestilling om, hvad
det var, der virkede skadelig, og hvorledes
Paavirkningen skete, havde man ikke. Hvad
der betingede nogle Kirurgers Held med deres
Patienter og andres Uheld, nogle Hospitalers
yderlig slette Forhold, andre Hospitalers
gunstigere Tilstande, vidste man ikke. At Overfyldning
med kirurgiske Patienter, at Adgang til
Hospitalsafdelingerne af Rosentilfælde,
stinkende Saar o. l. virkede skadelig ind paa
Sundhedstilstanden, det vidste man; at Adgangen af
talrige Studerende til de saarede Patienter
medførte mindre gode Sundhedsforhold, end
naar Studenterne var udelukkede fra
Hospitalerne, kendte man talrige Eksempler paa.
Fra nogle Sider rejste der sig Stemmer for den
Opfattelse, at de her nævnte Forhold hidrørte
fra, at Berøring af Saar med Hænder ell.
Genstande, der havde været i Berøring med Lig ell.
raadne Stoffer, kunde betinge Fremkomsten af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
