Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anson, George, Baron af Soberton, eng. Admiral (1697-1762) - Anson-Arkipelag - Ansonia, By i U. S. A., Stat Con-necticut - Ansorge, Konrad, tysk Klaverspiller, f. 15. Oktbr 1862 - Anst, se Andst - Anstand (jur.), se Udsættelse - Anstand. I Jagtsproget - Ansted, David Thomas, eng. Geolog og Bjergværksingeniør, (1814-1880) - Ansteinsson , Ove Arthur, norsk Forf., f. 23. Marts 1884 - Anstey, se Guthrie - Anstey, Christopher, eng. Forf. 1724-1805) - Anstiftelse til en Forbrydelse - Anstruther, Søhavn og Flække paa Østkysten af det skotske Shire Fife - Anstrøg, Overtræk paa en Brugsgenstand - Ansvarlighed (jur.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1723 blev han Kaptajn (Kommandør) og var
Chef for Fregatten »Scarborough« paa Togtet til
Sydkarolina mod spanske Kapere og Sørøvere,
1739 bestemtes han til Chef for en Eskadre paa
6 Skibe til det Stille Hav, paa Togt mod
Spanierne. Efter store Vanskeligheder kom
Ekspeditionen af Sted Septbr 1740, men naaede
p. Gr. a. Storm først Novbr 1741 St Juan
Fernandez. A. havde da af sin opr. Styrke, 961
Mand, kun 335 tilbage. Ikke desto mindre
angreb han Perus rigeste Stad, Payta, gjorde et
umaadeligt Bytte og afbrændte Byen. Senere
erobrede han en sp. Sølvgaleoth og gjorde et
Bytte af 1/2 Mill. Pd Sterling. Efter sin
Hjemkomst forfremmedes han til Kontreadmiral, men
kom i Stridigheder med den daværende
Regering, indsendte sin Bestalling og trak sig tilbage.
Da Hertugen af Bedford Aaret efter dannede
en ny Regering, kom han paa ny i Aktivitet og
ansattes som 3. Admiralitetslord. 1746 forfremmedes
han til Viceadmiral. Aaret efter slog han
i en Kamp ved Kap Finisterre den berømte
franske Admiral, la Jonquière, tog ham til
Fange og gjorde atter et stort Bytte i den
franske Konvoy. Han udnævntes nu til Peer
som Baron af Soberton og kom atter ind i
Marinens Administration som Admiralitetslord. Det
var A., der 1756 udrustede den engelske
Middelhavsflaade. Han tog ogsaa virksom Del i de
uheldige Landgangsforsøg ved Rochefort og Saint
Mâlo (1758). 1761 fik han Titlen Admiral of
the fleet og trak sig derefter tilbage til
Privatlivet. (Litt.: Kippis, Life of Lord Anson).
C. W. S.
Anson-Arkipelag [↱änsən-] er et Fællesnavn
for de smaa ubeboede Øer i den nordlige Del
af det store Ocean, som strækker sig paa begge
Sider af Krebsens Vendekreds fra Magalhaens-Arkipelaget
til Havaii-Øerne mellem 150 og 180° ø. L.
Ansonia [än↱sounja], By i U. S. A., Stat
Connecticut, ligger 26 km NØ. f. Bridgeport. (1910)
15152 Indb. A. er Industriby.
Ansorge [an↱sårgə], Konrad, tysk
Klaverspiller, f. 15. Oktbr 1862 i Buchwald i Schlesien,
gennemgik Leipzig-Konservatoriet, studerede
yderligere hos Liszt, foretog større Koncertrejser
i Amerika og bosatte sig 1896 i Berlin, hvor
han 1898—1903 var Lærer i
Klindworth-Scharwenka-Konservatoriet. A. har skrevet en Del
Klaversager og Sange.
S. L.
Anst, se Andst.
Anstand (jur.), se Udsættelse.
Anstand. I Jagtsproget forstaas ved A.,
at Jægeren stiller sig paa Post ved en af de
Veksler, som i Aften- og Morgendæmringen
benyttes af Vildtet til og fra de Steder, hvor det
søger sin Føde.
Ansted [↱änstid], David Thomas, eng.
Geolog og Bjergværksingeniør, f. 5. Febr 1814 i
London, d. 13. Maj 1880 i Melton ved Woodbridge.
Efter at have studeret i Cambridge var
A. 1840—53 Prof. i Geologi ved King’s College i
London, senere hen Lærer ved Militærakademiet
og den civile Ingeniørskole. A. kastede sig
særlig over den praktiske Geologi og fik en ret
betydelig Indflydelse dels som Lærer og dels som
Forf. af forskellige Afhandlinger.
J. P. R.
Ansteinsson [↱an-], Ove Arthur, norsk
Forf., f. i Risør 23. Marts 1884, kom som 3 Aar
gl Gut til Hedemarken, hvor hans Fader købte
en Gaard. Kom 14 Aar gl i Juvelerlære i Kria,
var Teaterelev, Jordarbejder, Underofficerselev,
Typograf, Journalist. 1909 udkom hans første
Bog »Hedemarksfolk«, en Samling paalidelige
Folkelivsskildringer, som trods adskillig
Paavirkning fra Aanrud havde sin egen Tone.
»Ener Tuve« (1910) og »Broder Nikolai« (1911)
fortsatte i samme Spor. I »Det røde vælde«
(1912), som bærer Præg af at være blevet til i
for stor Hast, gjorde A. et mindre heldigt
Forsøg paa en Arbejder- og Digterroman; bedre
lykkedes Romanen »Svartskogen« (1913). A. har
skrevet adskillig Journalistik og er fra Nytaar 1914
Redaktionssekretær i »Drammens blad«.
E. S-n.
Anstey [↱änsti], se Guthrie.
Anstey [↱änsti], Christopher, eng. Forf.
(1724—1805). Han levede i adskillige Aar som
litterært interesseret Herremand. P. Gr. a. en
Sygdom opholdt han sig ved Badestedet Bath,
og til denne By er hans Navn som Forf. knyttet.
Plan udgav nemlig (1766) The New Bath Guide,
der, i Form af Rimbreve, i kvikke, flydende
Vers giver livlige, let satiriske Skildringer af
Livet ved Badestedet; Bogen gjorde stor Lykke
og oplevede adskillige Oplag.
(Ad. H.). I. O.
Anstiftelse til en Forbrydelse foreligger,
naar en Person ved psykiske Paavirkningsmidler
(f. Eks. Løfter, Trusler) har bestemt en
anden til at udføre den strafbare Handling.
Anstifterens Virksomhed straffes normalt lige saa
strengt som Gerningsmandens. Se
Meddelagtighed.
Anstruther [↱änstru.þə ell. än↱stru.þə],
Søhavn og Flække paa Østkysten af det skotske
Shire Fife, N. f. Firth of Forth, omfatter
Parlamentskredsene A.-Easter, A.-Wester og
Kilrenny og har c. 4200 Indb., der driver
Skibsbyggeri, Fiskeri, Garveri og betydelig
Kysthandel.
Anstrøg, Overtræk paa en Brugsgenstand,
frembragt ved at »stryge« den med en mere
ell. mindre flydende Substans, som enten blot
sætter sig paa Overfladen (Metallerne) ell. tillige
trænger noget ned i Genstanden (Træ, Gips)
og efter kortere ell. længere Tid størkner.
Hensigten med A. er dels at bevare Genstanden,
dels at forskønne den, i hvilket Tilfælde A. ofte
er en Maling med Farve; hyppig opnaar man
at forene begge Øjemed.
Ansvarlighed (jur.). Naar man taler om,
at en Person er den ansvarlige Indehaver
af et Firma, om ansvarlige og uansvarlige
Interessentskaber, mener man ved »ansvarlig«,
at Indehaveren af Firmaet ell. den enkelte
Deltager i Interessentskabet hæfter fuldt ud for de
kontraktmæssige Forpligtelser, som paadrages
Firmaet ell. Interessentskabet. I Alm. forstaar
man dog ved en Persons A., at han maa bære
de retlige Følger af sine uretmæssige Handlinger
og Undladelser, at han kan straffes ell.
maa give Erstatning derfor. Undertiden maa en
Person dog ogsaa bære Ansvaret for andres
Handlinger. Men dette maa være en Undtagelse;
thi A. bestemmes væsentlig efter et psykisk
Moment, at man kan tilregne Personen, at han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
