Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ansvarlighed (jur.) - Ansvarsforsikring - Ansvarshavende ell. a. Redaktør - Ansætning. Smeden ansætter - Ansætning af et Projektil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ikke har undgaaet at handle uretmæssig (se
Tilregnelighed). Heraf følger, at ligesom
Tilregnelighed ikke findes ell. kun findes
svagere udviklet hos Børn og ikke sjælssunde
Voksne (Taaber og helt Afsindige), saaledes er
disse Personers A. begrænset ell. helt udelukket.
I Alm. er alle voksne Mennesker undergivne
det samme Ansvar, men dog kan den Enkeltes
særegne Stilling ændre hans Pligter og saaledes
hans Ansvar.
V. B.
Da enhver Deltagelse i det offentlige Liv og
Medvirkning i Statens Styre naturligt maa
medføre en Pligt til at udøve denne Medvirkning
paa forsvarlig Maade, vil der ved Siden af det
borgerlige Ansvar i større ell. mindre Omfang
kunne komme et offentligretligt. Saaledes vil
ikke blot alm. Borgere, der medvirker i
Retsplejens Tjeneste, som Vidner ell. som Nævninger
kunne paadrage sig Ansvar ved Krænkelse
af de dem som saadanne paalagte Pligter, men
det samme kan ogsaa gælde Vælgere ell.
Valgmænd, der ikke afgiver Stemme, se Valgpligt,
ell. undertiden ogsaa Rigsdagsmænd,
jfr f. Eks. norsk Lov af 7. Juli 1828, 3. Kap.,
ang. Stortingets Medlemmer. Navnlig er dog et
særligt Ansvar med særlige Straffe og ofte
særlige Domstole, fastsat m. H. t. de egl.
Statsembedsmænd, se Embedsforbrydelse,
Embedsmisbrug og Embedsmyndighed.
En Særstilling inden for
Statsembedsmændene indtager atter i konstitutionelle
Monarkier Statens øverste Embedsmænd,
Ministrene, hvis særlige A. der har været saa
meget stærkere Trang til at fremhæve og
fastslaa, som Statens egl. Overhoved her altid selv
er retlig uansvarlig (se Ministeransvarlighed).
I Republikker derimod er Statens
Chef principielt selv ansvarlig, og der er derfor
her ikke den samme Trang til at fastsætte
andre Regler for Ministrenes A. end for andre
høje Statsembedsmænds.
K. B.
Ansvarsforsikring. Den Person, der har det
retlige Ansvar for en bestemt skadegørende
Handling, maa, naar det ikke kan bevises —
hvilket i de fleste Tilfælde vil være vanskeligt
—, at den anrettede Skade skyldes et rent
Tilfælde, der ikke kan lægges Skadevolderen til
Last, efter dansk Rets alm. Erstatningsregler
yde den Skadelidte en passende Erstatning, der
i Mangel af mindelig Overenskomst mellem
Parterne fastsættes af Domstolene, og under visse
Omstændigheder kan blive saa betydelig, at den
kan virke ganske ødelæggende for paagældende
Ansvarliges hele økonomiske Stilling; denne
søger man da at beskytte ved Hjælp af Ansvarsforsikringer,
der værner Forsikringstageren mod
de økonomiske Følger af det
Erstatningsansvar, han iflg. Lovgivningen kan ifalde, ikke
blot for de af ham selv personlig forvoldte
Skader, men ogsaa for saadanne, der er
forvoldte enten af Personer, for hvis Handlinger
i hans Interesse han har Ansvaret, ell. af hans
Husdyr. I de færreste Tilfælde er Erstatningsansvaret
fastslaaet ved særlig Lov; dette er
dog sket f. Eks. ved Loven af 18. Maj 1910
om Kørsel med Motorvogne og Motorcykler, ved
Loven af 12. April 1889 om Straf og Erstatning
for Skader, foraarsaget af Hunde, og i enkelte
andre Tilfælde; som Regel idømmes Erstatning
imidlertid efter de almindelige Regler,
vor Lovgivning indeholder herom bl. a. i D. L.
3. Bog, 19. Kap. 2. Art. I H. t. disse almindelige
Regler løber f. Eks. enhver Køretøjs- og
Hesteejer, enhver, der for at foretage bestilt
Arbejde sender Funktionærer, Arbejdere, Svende,
Lærlinge m. m. ud for at foretage Arbejde paa
ell. i Bygninger, ell. enhver Husejer, der til
Bestyrelse og Pasning af sin Ejendom benytter
Vicevært, Administrator, Portner o. l., en
betydelig Risiko, idet paagældende hæfter for al
den Skade, som hans Underordnede i de nævnte
Egenskaber tilføjer Trediemand og fremmed
Ejendom, enten direkte ell. ved ikke paa
behørig Maade at opfylde deres Pligter. Foruden
paa de her antydede Maader kan
Erstatningsansvar opstaa paa talrige andre, f. Eks. for
Indehavere af Hoteller, Restaurationer,
Forlystelsesetablissementer etc. derved, at f. Eks.
Gæsternes ell. de Rejsendes medbragte Ejendele
stjæles, ell. at der serveres sundhedsfarlige
Spise- ell. Drikkevarer o. s. v.
Til Ansvarsforsikringen som til de fleste andre
Forsikringsformer kan man finde Spiren meget
langt tilbage i Tiden. For Udviklingen af den
moderne Ansvarsforsikring har Frankrig i
særlig Grad Fortjenesten; her oprettedes 1868
det første Selskab, la Sauvegarde, der drev
Ansvarsforsikring som selvstændig
Forsikringsbranche. I Tyskland opstod en selvstændig
Ansvarsforsikring først i 70’erne i forrige Aarh.
Herhjemme drives Ansvarsforsikringen foruden
af en Del Agenturer for udenlandske Selskaber
tillige af de to danske Selskaber »Absalon« og
»Hejmdal«.
Chr. T.
Ansvarshavende ell. a. Redaktør. Da iflg.
dansk Presselov af 3. Jan. 1851 § 3 enhver
Forfatter kan unddrage sig Ansvaret for det af ham
forfattede og udgivne Skrift, naar han ikke selv
navngiver sig paa Skriftet, og da omvendt en
Udgiver paadrager sig Ansvaret for en andens
Skrift ved at udgive det anonymt, og eventuelt
straffes i Forfatterens Sted, saaledes at Ansvaret
altsaa frivilligt kan overtages af en anden,
har man i dansk Retspraksis anerkendt, at den,
der paa et Blad betegner sig som A., derved ene
overtager Ansvaret, selv om han ikke i Lovens
Forstand er Udgiver af Skriftet, og selv om der
paa Bladet tillige staar angivet den virkelige
Udgiver eller Redaktør af Bladet, og skønt
den A. maaske blot er en ren Straamand, se
Trykkefrihed.
K. B.
Ansætning. Smeden ansætter en varm
Jernstang ved at lægge den et Stykke, der
svarer til den ønskede A.’s Længde, ind over
Ambolten og slaa derpaa med en Hammer, som
griber længere ind paa Stangen; Ambolten
trykker sig da op i Stangen og frembringer A. ved
at formindske dens Højde. Dobbelt A. frembringes
ved at lade Hammeren ikke gribe ind
paa Stangen længere end netop paa det af
Ambolten understøttede Stykke; foruden
Ambolten vil da ogsaa Hammeren trykke sig ned
i Stangen.
(F. W.). E. Th.
Ansætning af et Projektil kaldes den
Operation, hvorved Projektilet ved Ladningen af en
Kanon føres ind paa sin Plads i denne, det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
