- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
799

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ansigtskrampe - Ansigtslamhed - Ansigtspleje - Ansigtsrosen, se Rosen - Ansigtssmerte, se Nervesmerter - Ansigtsvinkel, opr. et i Kunstneranatomien meget benyttet Udtryk - Anskuelse - Anskuelsesundervisning, se Iagttagelsesundervisning - anskyde - Anslag (mus.) - Anslag (milit.) - Anslagshastighed - Anslagsjern er et lille Stemmeværktøj - Ansley, se Annesley - Anson, George, Baron af Soberton, eng. Admiral (1697-1762)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

krampagtige Sammentrækninger af Ansigtsmuskulaturen,
f. Eks. om Øjet, saa at der opstaar
grimacerende Bevægelser.
A. F.

Ansigtslamhed, Lammelse af Ansigtsnerven
(Nervus facialis), hvorved fremkommer en
Skævhed af Ansigtet, naar Lammelsen, som det
hyppigst er Tilfældet, er enkeltsidig. Fænomenet kan
være af en forbigaaende ell. af blivende Natur.
A. F.

Ansigtspleje. For Mennesker med sund og
fuldstændigt normalt funktionerende Ansigtshud
vil en særlig A. for saa vidt være unødvendig,
som den i alt væsentligt falder sammen med den
almindelige Hudpleje. Imidlertid vil dog denne
Legemsdels særligt udsatte Stilling, saavel over
for ydre Paavirkninger som over for kosmetiske
Fordringer, meget ofte, særligt hos Kvinder,
udkræve specielle Forholdsregler. Dette gælder
navnlig to bestemte Typer af vanskelig
Ansigtshud.

Den ene repræsenteres af den grove, urene
Teint, som skyldes en stærk Udvikling af
Hudens Kirtler, særlig Fedtkirtlerne, og som derfor
ofte præsenterer sig som fedtglinsende, ujævn,
dækket med Comedoner og Filipenser. Den
findes stærkest udtalt i Pubertetsaarene, og den
modvirkes bedst ved Sæbevaskninger med
Boraks- ell. Svovlsæbe, Ansigtsdoucher og
Dampbade.

Den anden Type er den sarte, let irritable,
lidt tynde og tørre Hud, som hyppigst findes hos
blonde Personer, og som bedst bevares ved at
skaanes for stærke Paavirkninger af Lys og
Luft, ved sparsom Anvendelse af Vand, og da
helst af blødt Vand, uden Sæbe, og som
undertiden, især om Vinteren, maa holdes ren
udelukkende ved Hjælp af Coldcream ell.
Mandelklid.

Særlige Indgreb kræver ogsaa de Rynker, som
Alderen før ell. senere fremkalder i Ansigtet.
Deres Dannelse modvirkes simplest og bedst ved
forskellige lette Former af Massage, Gnidninger
ell. Vibrationer, som helst maa udføres af
kyndige og øvede Folk ell. i alt Fald efter
saadannes Anvisninger.

Disse forskellige sanitære og hygiejniske
Metoder maa anses for fuldt berettigede og til Dels
nødvendige Forholdsregler for at bevare en god
Teint og Ansigtshud. Mere omtvistelige er vel
nok de kunstige Midler, der som Pudder, Sminke
o. l. fremkalder Indtrykket af en smuk Teint,
men som fra et rent sanitært Synspunkt nærmest
maa kaldes skadelige for Huden. De maa i alt
Fald regnes som staaende uden for den egl.
Hudpleje.
E. P-n.

Ansigtsrosen, se Rosen.

Ansigtssmerte, se Nervesmerter.

Ansigtsvinkel, opr. et i Kunstneranatomien
meget benyttet Udtryk for Ansigtsprofilens
Hovedretning. Allerede Dürer opfattede
Ansigtsliniens større eller mindre Hældning
som et Udtryk for Ansigtets Skønhed, men
Camper var den første, der forbandt den
med en Horisontallinie og maalte den
derved dannede Vinkel, der er stor (indtil 100°)
ved den klassiske græske Profil og lille (c. 70°)
ved den dyriske Negerprofil. Senere indgik
Studiet af A. som et vigtigt Led i Kraniometrien,
idet man benyttede den til Klassificering af
Menneskeracerne, som kaldes prognathe, naar
A. er lille, orthognathe, naar den er stor. Saavel
Ansigtslinien som Horisontallinien kan dog
lægges paa mange forskellige Maader, og der er
efterhaanden opstaaet en saadan Forvirring m.
H. t. Maalingen af A., at man nu er tilbøjelig
til at opgive den som fysiognomisk Karakter og
foretrækker en Vinkel, som giver et Udtryk for
Størrelsen af Kraniets Ansigtsparti i
Sammenligning med Hjernekassen og som dannes af to
Linier fra Midten af Overkæbens Tandrand til
Næseroden og til Nakkehullets Forkant.
S. H.

Ansjos, se Sild.

Anskuelse betegner egl. en Sanseiagttagelse,
der er kommet i Stand ved Hjælp af Synet, men
Ordet anvendes ogsaa ofte til Betegnelse af et
hvilket som helst Synsbillede uden Hensyn til
dets Oprindelse, altsaa ogsaa Synsefterbilleder
og blot reproducerede Synsbilleder. Nok saa
hyppig bruges Ordet i overført Bet., nærmest
ensbetydende med »Mening«, dog saaledes, at
A. betegner den hele personlige Opfattelse af og
Indsigt paa et bestemt Omraade, medens Mening
snarere gaar paa de enkelte Detailspørgsmaal.
Saaledes er f. Eks. et Menneskes politiske
ell. religiøse A. Indbegrebet af hans Meninger
om hvert enkelt Punkt.
Alfr. L.

Anskuelsesundervisning, se
Iagttagelsesundervisning.

anskyde kaldes i Jagtsproget at træffe Vildtet,
dog uden at nedlægge det. Synonymt med at
»skyde til Skade«.

Anslag (mus.). Ved Tangentinstrumenter
(Klaver, Orgel o. l.) betegner A. Nedtrykningen
af Tangenterne, saavel selve Instrumentets
Spillemaade — det har et tungt ell. let A., alt efter
som Nedtrykningen af Tangenterne kræver større
ell. mindre Kraftanvendelse — som navnlig
Karakteren af den Maade, hvorpaa den spillende
»anslaar« Tangenterne og derved fremkalder
Tonen; man taler saaledes om smukt, blødt,
kraftigt ell. haardt, kantet, spinkelt A. Selve
Betegnelsen A. stammer fra den Tid, da
Mekanismen var saa tungt arbejdende og
Tangenterne saa brede og svære, at man for at trykke
dem ned maatte »slaa« dem med hele Haanden.
S. L.

Anslag (milit.), Anbringelse af Geværet, i
skudfærdig Stilling, til Kinden. (Se nærmere
Skydning).

Anslagshastighed kaldes den Hastighed, med
hvilken et Projektil slaar an mod Maalet. Den
angives i Længdemaal f. Eks. 300 m, og man
forstaar herved den Afstand, Projektilet vilde
gennemløbe i et Sekund, dersom det i denne Tid
beholdt samme Hastighed og Retning, som det
har i Anslagsøjeblikket. A. bestemmer i høj Grad
den Virkning, man kan vente af Projektilet mod
faste Maal, idet Projektilets Indtrængelses- ell.
Brydningsevne er proportional med Kvadratet
paa A.
H. H.

Anslagsjern er et lille Stemmeværktøj.

Ansley [↱änz£i], se Annesley.

Anson [↱änsən], George, Baron af Soberton,
eng. Admiral (1697—1762). Som Næstkommanderende
paa Linieskibet »Montagu« deltog han
med Ære i Kampen ved Passaro (31. Juli 1718).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:46:50 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/1/0843.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free