Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - administrative Retter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fra at underkende den. I Østerrig hedder det
i Loven af 22. Oktbr 1875 om Oprettelsen af en
Forvaltningsdomstol, at denne er kompetent
i alle Tilfælde, i hvilke nogen »durch eine
gesetzwidrige Entscheidung oder Verfügung
einer Verwaltungsbehörde in seinen Rechten
verletzt zu sein behauptet«, hvorimod den er
inkompetent i Sager, i hvilke og for saa vidt
»die Verwaltungsbehörden nach freiem
Ermessen vorzugehen berechtigt sind«. En lign.
Regel var optaget i Udkastet til den ny svenske
L. om Oprettelsen af en »regeringsrätt«, idet
det i § 3 hed, at denne Ret »äger pröfva . . .
huruvida det öfverklagade beslutet kränker
klagandes enskilda rätt eller eljest hvilar på
orättvis grund eller tillkommit utan iakttagende af
laga ordning eller står i strid med allmän lag
eller författning eller annorledes öfverskrider
dens befogenhet, som beslutet fattat«, hvorhos
det tilføjedes: »Ej må regeringsrätten ingå i
pröfning af fråga, som beror på bedömmande
af besluts eller åtgärds lämplighet och
ändamålsenlighet«, medens § 7 dog samtidig
nævnede en Rk. Arter af Sager, som særlig skulde
høre under denne Rets endelige Afgørelse. I
den paa Grundlag af dette Udkast udstedte
sv. Lov af 26. Maj 1909 er man imidlertid —
formentlig dog uden derved at forlade det
principielle Hovedsynspunkt — gaaet over til
udelukkende at bestemme Rettens Kompetence ved
en Opregning (»Enumerationsmetoden«). —
Regler af lignende Art som de her omtalte findes
i Tyskland.
Angaaende de a. R. i de enkelte Lande skal
i øvrigt følgende bemærkes:
For Danmarks Vedkommende maa som
specielle a. R. nævnes Sessionerne,
Admiralitetsretterne, Landvæsenskommissionerne (derunder
Oversynskommissionen i Kbhvn efter L. 27.
Jan. 1872 § 27), Vandsynsmændene,
Kystkommissionen, Ligningskommissionerne,
Skatteraadene, Overskyldraadet, Patentkommissionen,
den særlige Kommission efter Patentlovens §
19. Aalegaardsnævnene, Arbejderforsikringsraadet
og Værgeraadene saavel som forsk.
Afløsnings-, Ekspropriations- og Erstatningskommissioner,
om end fl. af disse Institutioner
tillige for en Del af deres Virksomheds
Vedkommende er rent adm. Myndigheder. I
Modsætning til de alt nævnte Myndigheder har
Institutioner som Toldraadet, Appel-Udvalget i
Toldtvistigheder, Forsikringsraadet, Arbejdsraadet,
Sundhedsstyrelsen og Retslægeraadet ingen af
vedk. Minister uafhængig afgørende Myndighed.
I Norge er ligesom i Danmark Reføjelsen
til at bedømme, om Administrationen har holdt
sig inden for sit Omraades Grænser, henlagt til
de alm. Domstole.
M. H. t. Sverige henvises til det ovf. om
»regeringsrätten« bemærkede.
I Tyskland findes ingen Rigs-Institution
for Forvaltningsretspleje i Alm. Derimod findes
der saadanne med Kompetence ang. visse
forvaltningsretlige Spørgsmaal, saaledes
»Bundesamt für das Heimatwesen«,
»Reichsversicherungsamt«, »Patentamt« m. fl. Inden for de
enkelte tyske Lande findes derhos et helt
System af a. R. med almindeligere Kompetence,
hvilken dog gerne er bestemt gennem
Opregning af de til den a. R. henlagte Emner. I fl.
af disse Retter findes et Lægmands-Element.
Til Afgørelse af Kompetencekonflikter mellem
paa den ene Side de alm. Domstole og paa
den anden Side de a. R. ell. Forvaltningen
findes gerne en særlig Domstol.
I Østerrig er der den Ejendommelighed ved
den ovf. omtalte i 1875 oprettede
Forvaltningsdomstol, at den ikke modtager en Sag til
Paakendelse, før de adm. Myndigheder har truffet
en for deres Vedk. endelig Afgørelse af den,
samt at Forvaltningsdomstolen kun er en
Kassationsdomstol. Men Forvaltningsmyndighederne
er selvfølgelig ved Sagens Genoptagelse bundne
ved Forvaltningsdomstolens Udtalelser ang.
Retsspørgsmaalet. En adm. Specialret: »das
Reichsgericht« afgør bl. a. Kompetencekonflikter
mellem de alm. Domstole paa den ene Side og
Forvaltningsdomstolen ell. Forvaltningen paa
den anden Side.
Ejendommeligt for Frankrig er en skarpt
gennemført Adskillelse mellem de judicielle og
adm. Myndigheder, saaledes at den ene Art
Myndigheder normalt end ikke som Incidenspunkt
kan afgøre Spørgsmaal, der hører under
den anden Art, men maa henvise dem til
Afgørelse af denne. Den alm. a. R. i 1.
Instans er les conseils de préfecture, hvorfra der
kan appelleres til den fra det danske Begreb
»Statsraad« ganske forsk. Institution conseil
d’état, hvis ene Afdeling som section du
contentieux afgør forvaltningsretlige Spørgsmaal.
Til Afgørelse af Kompetencekonflikter mellem
Domstolene og Administrationen findes en særlig
Domstol (tribunal des conflits), bestaaende af
Justitsministeren som Formand samt af lige
mange Medlemmer fra conseil d’état og cour
de cassation. Til denne kan bl. a. Ministrene
henskyde Afgørelsen, naar de mener, at section
du contentieux beskæftiger sig med Spørgsmaal,
der hører under Administrationens
diskretionære Afgørelse.
I Italien deltes 1865 de da bestaaende a.
R.’s Kompetence mellem Domstolene og
Administrationen; men ved L. fra 1888—90
indførtes paa ny a. R., nemlig dels i hver Prov.
en giunta provinciale amministrativa, hvis
Kompetence navnlig omfattede Klager over
Beslutninger af forsk. Art, tagne af kommunale ell.
provinsielle Myndigheder, og dels en nyoprettet
Sektion af Statsraadet per la giustizia
amministrativa, der foruden at øve en vis Kontrol med
Provincialgiunta’ernes Afgørelse navnlig er en
Kassationsinstans, der kan erklære adm.
Myndigheders Beslutninger ugyldige, naar disse i
en Sag, som angaar en fysisk ell. juridisk
Persons Interesser, har været inkompetente ell.
har overskredet deres Beføjelse ell. krænket
Loven.
Afgørelsen af Kompetencekonflikter mellem
Domstolene og Administrationen blev 1865
henlagt til Statsraadet, men overflyttedes 1877 til
Kassationsretten i Rom.
Det i England herskende System danner
for saa vidt en Modsætning til det franske,
som man i England fra gl. Tid har haft og
endnu for en Del har judicielle og adm.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
