Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - administrative Retter - administrativ Justits - administrere - admirabel, se admirere - Admiral - Admiral, se Dagsommerfugle - Admiralitet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Funktioner forenede hos samme Myndigheder,
nemlig »Fredsdommerne« (justices of the peace),
hvor de derhos er undergivne samme
Behandlingsmaade. Hvad man særlig krævede af
Fredsdommerne, var ikke just korrekt
Lovfortolkning, men en billig, upartisk og
konsekvent Udøvelse af den dem betroede
Myndighed. For saa vidt Fredsdommerens Beslutning
overhovedet kan paaklages, rettes Klagen til
the quarter sessions, der er sammensat af fl.
Fredsdommere og en Jury. Herfra kan visse
Spørgsmaal — væsentlig Retsspørgsmaal —
under forsk. Former forelægges de centrale
Domstole. De ændrede sociale Forhold i den
nyere Tids tætbefolkede Byer har dog
efterhaanden skabt en Række særlige administrative
Myndigheder, fra hvilke der kan appelleres
enten til vedk. Regeringsdepartement ell. til
the quarter sessions. Dette sidste gælder f. Eks.
m. H. t. Skatteligningskommissionerne (the
assessment committees). Til egentlige a. R. maa
delvis regnes saadanne Institutioner som f. Eks.
the railway commission, der afgør Klager over,
at Jernbaneselskaberne ikke har opfyldt de
dem ved Loven paalagte Forpligtelser i
Henseende til Jernbanernes Drift, og the courts of
survey, der paadømmer Tvistigheder mellem
Redere og Handelsministeriet om et Skibs
Sødygtighed. Som alm. Regel maa for eng. Ret
opstilles, at de alm. Domstole i en ell. anden
Form har Kompetence til at paakende alle
Retskrænkelser. (Litt.: J. Ussing, »Om
Afgørelsen af Tvistigheder med Forvaltningen,
særlig om A. R.« [Kbhvn 1893]; H. L.
Hammerskjöld, »Om inrättande af en adm.
högsta domstol ell. regeringsrätt« [Stockholm 1907]).
E. T.
administrativ Justits ɔ: Afgørelse ad
administrativ Vej af saadanne Sager, der i og for sig
lod sig behandle og afgøre i processuelle
Former af de dømmende Myndigheder, kendes i
alle moderne konstitutionelle Stater, uagtet disse
i det hele skarpt har gennemført Sondringen
mellem de dømmende og de adm. Myndigheder.
I dansk Ret kan som Eks. paa a. J. bl. a. nævnes
Justitsministeriets Afgørelse af en stor Del
Skilsmissesager. Endvidere bør nævnes som
hørende herhen, at der saavel i dansk Ret
som i andre Retsforfatninger i stort Omfang
er tillagt adm. Myndigheder Beføjelse til at
diktere Straffe for mindre, særlig disciplinære,
Forseelser. Saadanne af administrative
Myndigheder dikterede Straffe kaldes undertiden
administrative Straffe.
A. Gl.
administrere (lat.), bestyre, forvalte;
Administration, Bestyrelse, Forvaltning;
Administrator, Bestyrer, Forvalter;
administrativ, hørende til Bestyrelsen o. s. v.
Se tillige Administration.
admirabel, se admirere.
Admiral. Ordet stammer fra det arab.
amir-al-bahr (emir-al-mar) ɔ: Havets Behersker,
men gik efterhaanden over til at betegne en
Anfører for en Flaadestyrke, i
Middelhavsmarinerne fra Slutningen af Middelalderen, i
Danmark fra Beg. af 16. Aarh.
Admiralsklassen inddeltes senere i forsk. Grader. I
Danmark kaldtes den øverste A. indtil 1683
Rigsadmiral; under ham stod en Rigsviceadmiral.
Efter den Tid benævnedes Flaadens øverste
Befalingsmænd: General-Admiral,
General-Admiralløjtnant, Admiral, Viceadmiral og
Schoutbynacht (fra 1771 Kontreadmiral). De to første
Betegnelser er senere blevne ophævede.
Kongen er Højstbefalende over Flaaden, og de
fremmede Monarker, der har modtaget Udnævnelse
til Æresadmiraler, er Admiraler i Flaaden.
Den højeste tjenestegørende Søofficer inden for
Flaadens Rammer er Viceadmiralen, der er
Chef for Søofficerskorpset, Generalinspektør for
Søværnet, Formand i Overkrigsretten og
kommanderende Admiral. Som saadan overtager
han i Krigstid Ledelsen af Søforsvaret uden
for Kbhvn, efter Omstændighederne tillige
Posten som Chef for den søgaaende Del af
Flaaden, og træder som Chef for Flaadens
Overkommando som sideordnet Myndighed i Forbindelse
med den General, der har Ledelsen af det
samlede Forsvar til Lands. Flaaden har endvidere
2 Kontreadmiraler, hvoraf den ene er Chef for
Orlogsværftet, den anden er Chef for den
flydende Defension paa Kbhvn’s Red og i
Krigstid overtager Ledelsen af det samlede Forsvar
af Khbvn mod Søsiden. Som Tegn paa sin
Kommando fører en Admiral sit Flag (se
Flag) paa Stortoppen, en Viceadmiral paa
Fortoppen og en Kontreadmiral paa
Mesanstoppen; et Admiralsflag er berettiget til at faa
Salut. Naar en A. ved officielle Lejligheder
befinder sig i sit Fartøj, fører han sit Flag i
Forenden af Fartøjet. I Norge haves kun een
A., som er Kontreadmiral, men da han
samtidig beklæder Stillingen som kommanderende
Admiral, tillægges der ham Rang som virkelig
A. I fl. større Mariner har man en endnu
højere Charge end denne, f. Eks. Admiral of the
Fleet i England, Gross-Admiral i Tyskland og
Admiralisme i Frankrig. Disse Officerer faar i
Reglen dog ingen Kommando til Søs, men
anvendes paa vigtige Poster i Land.
I Fiskerflaaderne i Nordsøen benævnes
undertiden særlig erfarne Førere af Fiskerfartøjer
A., hvorved der i deres Virksomhed tillægges
dem en vis Myndighed over Førerne af samme
Fiskeriselskab.
A. kaldes ogsaa en Sejldugspøs, som om Bord
bruges til at hale Vand op i ved Hjælp af en
smækker Line.
H. E.
Admiral, se Dagsommerfugle.
Admiralitet, i Alm. et Kollegium, som
besørger Marinens Forvaltning. I Danmark
oprettedes A. 1579, hvori alle Kommandosager
afgjordes, men som tillige fungerede som Domstol
i vigtigere Sager, Søværnet vedrørende; først
1655 fik dette A. dog en bestemt Instruks og
fast Sammensætning, nemlig: Rigsadmiralen,
Rentemesteren, Holmens Chef og
Næstkommanderende, 2 Admiralitetsraader, 3 Søkaptajner og
1 Sekretær; desuden hørte til A. ogsaa en
Fiskal, en Ekvipagemester og en Profos. Efter
Enevoldsmagtens Indførelse blev A. det
Regeringskollegium, som under Generaladmiralens
Præsidium førte Kommandoen og Jurisdiktionen
over alt Sømagten vedk.; det sammensattes da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
