Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Absorptionskoefficiént, se Absorption (af Straaler) - Absorptionsmaskine, se Kuldemaskiner - Absorptionsorganer og -væv, Planters, se Opsugningsorganer og -væv - Absorptionsprincippet, se Kumulation - Absorptionsspéktrum,se Spektralanalyse - ábsque úlla conditione - abstergere - ábstine et sústine - Abstinénssymptomer - abstinere - abstrahere - abstrákt, Abstraktion, se abstrahere - Abstrákter - absúrd - Absurdite - absýrtos, Søn av Aietes - Abt, Franz, tysk Sangkomponist (1819-1865)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Absorptionskoefficient, se Absorption (af Straaler).
Absorptionsmaskine, se Kuldemaskiner.
Absorptionsorganer og -væv, Planters, se
Opsugningsorganer og -væv.
Absorptionsprincippet, se Kumulation.
Absorptionsspektrum, se Spektralanalyse.
absque ulla conditione (lat.), ubetinget,
uden noget Vilkaar.
abstergere (lat.), afføre, rense (Saar ved
Udvaskning). Abstergentia, udvortes
afførende, rensende Midler.
abstine et sustine (lat.), vær maadeholdende
og taalmodig.
Abstinenssymptomer kaldes de Fænomener,
som indtræder under Forsøg paa Afvænning fra
Morfinisme, og som især indfinder sig, naar
Morfinen forholdsvis hurtig unddrages Patienten.
De bestaar væsentlig i: alm. Uro, Klagen,
Raaben paa Morfin, Kvalme, Diarré, undertiden
Forstoppelse, Opkastninger, Appetitløshed, alm.
Aftagen af Kræfterne og Sammenfalden,
hvorfor saadanne Patienter maa nøje overvaages og
Afvænningen gaa Haand i Haand med en
Understøttelse af Patientens Kræfter. Smlg. Morfin.
A. F.
abstinēre (lat.), afholde sig fra en Nydelse
for derved at efterkomme en moralsk ell.
religiøs Pligt; faste, undlade at nyde Kødspiser
visse Dage (Katolikkernes Abstinensdage,
nemlig Fredag o. a. Fastedage). Abstinèns,
Afholdenhed, Faste, abstinènt, afholdende.
abstrahere (lat.), betyder at skille noget ud
og betragte noget for sig selv alene, medens
man ser bort fra noget andet. Det tilsvarende
Hovedord er Abstraktion.
1) Ved abstrakte Videnskaber forstaar
man det samme som formale Videnskaber,
d. v. s. Videnskaber, der ser bort fra Indholdet
og kun betragter Formerne, det være sig den
formale Logiks Rammer ell. Matematikkens
kvantitative Begreber (rumlige ell. ikke rumlige).
Modsætningen hertil er de reale Videnskaber
(Naturvidenskaberne og Psykologien). Alle
Begreber er som Begreber abstrakte.
2) I den ældre Psykologi opstillede man
abstrakte Forestillinger som en særlig
Gruppe. Menneskene skulde endog adskille sig
fra Dyrene ved en særlig »Abstraktionsevne«.
Modsætningen til de abstrakte Forestillinger
dannede de konkrete; Forestillingen om dette
bestemte Menneske eller denne bestemte Ting
var konkret, Forestillingen om Mennesker ell.
Ting i Alm. abstrakt. Den psykologiske Proces
tænktes alm. paa følgende Maade: ligesom
Forestillinger optræder forbundne (Association),
skulde de ogsaa kunne adskilles, saaledes at man
uddrog visse fælles Mærker og saa bort fra de
øvrige. En Forestilling om Hesten i Alm. skulde
man saaledes kunne danne alene paa Grundlag af
de for alle Heste fælles Egenskaber. Dette er
psykologisk umuligt; man kan f. Eks. ikke forestille
sig en Hest uden Størrelse, Farve o. s. v. Alle
Forestillinger er uden Undtagelse konkrete;
»abstrakt« kalder man kun den konkrete
Forestilling, man sætter som Repræsentant for en større
ell. mindre Gruppe. At just denne konkrete Forestilling
bliver Repræsentanten, bestemmes i
første Række ved Gentagelsen, men for en Del
ogsaa ved Interessen. For største Delen er mere
kultiverede Menneskers repræsenterende Forestillinger
konkrete Ordbilleder (fra Syns-, Høre- ell.
Bevægelsesomraadet). Den første, der paa
dette vigtige Omraade af Psykologien har set
det rigtige, er Hobbes (Elements of law, 1640,
Kap. 5); den, man alm. gav Æren for det, var
Berkeley (først i Commonplace book, skrevet
mellem 1706 og 1708, senere i Principles of
human knowledge, 1710. Afs. XIII). Den sidste
bekendte Repræsentant for den gamle Abstraktionsteori
Abstraktionsteori var Locke (Essay concerning human
understanding, 1690). I Oldtiden og
Middelalderen gik man undertiden saa vidt, at man
tillagde de »abstrakte Forestillinger«, der
forveksledes med de logiske Begreber, Realitet uden
for Bevidstheden (Platonismen og den skolastiske
»Realisme«). Denne Opfattelse blev atter bekæmpet
af Nominalismen, der hævdede, at det
abstrakte kun var Ord.
A. T-n.
abstrakt, Abstraktion, se abstrahere.
Abstrakter (lat.; fr.: Abrégés), Led i Orgelets
Mekanisme: de smalle Trælister, der forbinder
Tangenterne med Vindladen, og som, naar
Tangenterne nedtrykkes, aabner Ventilerne i denne
og derved skaffer Luften Adgang til de
paagældende Piber (se Orgel).
abstrakt Løfte, se causa.
abstrus (lat.), uforstaaelig, dunkel, forvirret.
absurd (lat., Etymologien usikker; dog
formodes Ordet at hænge sammen med surdus =
døv, der ogsaa kan betyde dump, uklar. Etymologien
med ab er ikke forklaret) er gaaet
over til at betyde meningsløs. At reducere
noget in absurdum vil sige Paavisningen af, at det
er selvmodsigende. Tertullian’s bekendte Ord
credo quia absurdum betyder: jeg tror, fordi det
strider mod Fornuften; hans Tanke gaar igen
i Søren Kierkegaards Hævdelse af Troens Paradoks.
A. T-n.
Absurditet, Urimelighed, smlg. absurd.
Absyrtos, Søn af Aietes, Broder til Medea.
Paa Flugten fra Kolchis sønderhuggede Iason
og Medea ham og kastede Stykkerne af hans
Lig i Havet for at standse Forfølgerne.
C. B.
Abt, Franz, tysk Sangkomponist, f. 22. Decbr
1819 i Eilenburg i preussisk Sachsen, d. 31. Marts
1885 i Wiesbaden. A. studerede først Teologi
ved Thomas-Skolen i Leipzig, men kastede sig
snart over Studiet af Musik og blev Dirigent
for den filharmoniske Studentersangforening.
1841 blev han ansat som Musikdirektør ved
Hofteatret i Bernburg, og kort derefter fik han en
lignende Stilling i Zürich, som han beklædte
indtil 1852. I Schweiz blomstrede paa den Tid
firstemmig Mandssang, og A., der altid havde
et aabent Øre for, hvad Tiden og Moden
krævede, fandt her et passende Felt for sit
Kompositionstalent. Hans firstemmige Mandssange,
der udmærker sig ved en behagelig Melodiøsitet
og en letfattelig Harmonisering, og som ved
deres ofte meget sentimentale Tilsnit er typiske
for den tyske »Liedertafel«-Smag, er sungne
overalt, hvor denne Gren af Musikken dyrkes.
En lignende Popularitet har hans Romancer
for en enkelt Stemme erhvervet sig, og fl. af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
