Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Abt, Franz, tysk Sangkomponist (1819-1865) - Abu (arabisk), Fader - Abu-al-Farabi, d. s. s. Al-Farabi - Abu-al-Ghazzali, d. s. s. Algazel - Abu-al-Kindi, d. s. s. Alkendi - Abuam, By i Oasegruppen Tafilet S. f. Marokko - Abuam Arisch (Abu Arisch) - Abubacer - Abu Békr - Abudé, se Aburi - Abu-Fázl, Storvesir hos Stormogulen Akbar j fra 1564 til 1602 - Abu Ibn Badja, se Ibn Badja (Avem-lpace) - Abukir (det gl. Kanopos), lille By og Havn i Nedreægypten - Abu Kléa, Abu Tleh, Landsby i det anglo-ægyptiske Sudan - Abulfarádsh, se Bar-Hebræus - Abulfeda, Ismail ibn Ali, arab. Forfatter (1273-1331) - Abulghazi Behadir, tatarisk Kan - Abulhásan, jødisk Digter, se Juda ha-Levi - Abul-Hásan Hibatullah ibn at-Tilmid (d. 1164), Livlæge hos Kalifen af Bagdad - Abuli - Abulkasem (Abûl-Kâsim), sædvanlig kaldet Albukasis, arab. Læge, d. 1106 ell. 7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dem (f. Eks. »Gute Nacht, du mein herziges
Kind«) er gaaet fuldstændig over i Folkemunde.
Fra 1852—84 var A. Hofkapelmester i
Braunschweig.
S. L.
Abū (arabisk), Fader, anvendes hyppig til
Dannelsen af arabiske Egennavne; da det nemlig
hos Araberne er en Hæder at have Sønner,
kaldes Faderen hellere med Sønnens Navn med
foransat Abu, end med sit eget. Overført
betyder Abu »Besidder af« og anvendes ogsaa i
denne Bet. ved Dannelsen af Navne, f. Eks.
Abulhaul, Rædslens Fader ɔ: frygtindgydende,
Betegnelse for den store Sfinks ved Gizeh.
J. Ø.
Abu-al-Farabi, d. s. s. Al-Farabi.
Abu-al-Ghazzali, d. s. s. Algazel.
Abu-al-Kindi, d. s. s. Alkendi.
Abuām, By i Oasegruppen Tafilet S. f.
Marokko, Hovedmarked og Oplagssted i det
nordvestlige Sahara for saavel europæiske som
afrikanske Varer.
Abuam Arisch (Abu Arisch) 1) Landskab i
Arabien langs det røde Hav, tyrkisk Provins
Jemen. — 2) By samme Sted med c. 8000 Indb.,
har Stensaltgruber og er Hovedmarked for det
nordlige Jemen.
Abubacer [abu↱baker], (latiniseret Fordrejelse
af Abu Bekr Muhammed ibn Tufail), ogsaa
kendt under dette sidste Navn, arab. Filosof og
Mediciner, f. i Guadix i Spanien, d. i Marokko
1185. Hans Hovedværk Hajj ibn Jaqzân, ɔ: den
Levende, Søn af den Vaagne, skildrer Fornuftens
Udvikling hos et ensomt Barn, der er født paa
en øde Ø; det er oversat paa fl. Sprog.
J. Ø.
Abu Bekr (arab. »Jomfruens Fader«) var
Købmand og Dommer i Mekka paa
Muhammeds Tid og blev en af dennes første
Tilhængere. Sit opr. Navn Abd-ul-Kaabah (ɔ:
Kaaba’ens Tjener) forandrede han efter sin
Overgang til Islam til Abdullah (Allah’s Tjener) og
senere, da Muhammed havde ægtet hans Datter
Aïsha, der blev Profetens Yndlingshustru, fik han
Navnet Abu Bekr. Efter Profetens Død (632) blev
han udnævnt til hans Efterfølger og antog som
saadan Navnet Khalifat rasul-illah (ɔ: Guds
Sendebuds Efterfølger). Da de farlige Opstande,
som udbrød mellem fl. Stammer efter Profetens
Død, var dæmpede ved Hjælp af hans dygtige
Feltherre Khalid, virkede han for Islams videre
Udbredelse ved Vaabenmagt, men afbrødes ved
sin Død, der indtraf allerede 634. Før denne
udnævnte han sin Ven Omar til Kalif. Abu Bekr
gjorde sig tillige fortjent som den, der begyndte
paa Sammenstillingen af en fuldstændig
Korantekst, et Arbejde, der først afsluttedes under
hans Efterfølgere.
J. Ø.
Abudé, se Aburi.
Abu-Fazl, Storvesir hos Stormogulen Akbar
fra 1564 til 1602, i hvilket Aar han døde. Han
var ogsaa Forf. og skrev Akbars Historie, Akbar
nameh. Han regnes for en af Østerlandenes ypperste
Statsmænd.
Abu Ibn Badja, se Ibn Badja (Avempace).
Abukir (det gl. Kanopos), lille By og Havn i
Nedreægypten, 18 km N. f. Alexandria. Den er
berømt ved fl. Gange at have været Skuepladsen
for større Slag. 1.—2. Aug. 1798 blev her en fr.
Flaadeafdeling under Admiral Brueys, bestaaende
af 19 Linieskibe, 4 Fregatter og 30 mindre
Fartøjer, angrebet af Nelson med 13 Linieskibe,
1 Fregat og 1 Brig. Slaget, der varede fra Kl.
6 1/2 om Aftenen til Kl. 3 om Morgenen, endte
med Franskmændenes fuldstændige Nederlag;
Brueys faldt, Admiralskibet L’Orient sprang i
Luften med sin hele Besætning, og af hele den
fr. Flaadeafdeling lykkedes det kun 4 Skibe at
undslippe; Nelson mistede intet Skib. Ved denne
Sejr blev England Herre paa Middelhavet. — I
Juli 1799 landede en tyrk. Hær paa c. 18000
Mand ved A. og erobrede Byen og det
derværende Fort. Bonaparte angreb den (25. Juli)
og vandt en fuldstændig Sejr efter et morderisk
Slag, hvori fl. Tusinde Tyrker faldt ell.
druknede paa Flugten. — 8. Marts 1801 landede en
britisk Hær under General Abercromby ved A.,
uden at Franskmændene kunde hindre det.
General Menou angreb Englænderne 21. Marts,
men blev fuldstændig slaaet, hvorefter
Franskmændene maatte rømme Ægypten.
Abu Klea, Abu Tleh, Landsby i det
anglo-ægyptiske Sudan i Østafrika, ligger ved
Karavanvejen fra Korti til Metammeh, der forbinder
to af Nilens Slyngninger N. f. Khartum. A. K.
var 17. Jan. 1885 Skuepladsen for et Slag
mellem Englænderne, der vilde undsætte Gordon
Pasha i Khartum, og Mahdien’s Tilhængere, i
hvilket de sidstnævnte blev slaaede.
Abulfaradsh, se Bar-Hebræus.
Abulfēda, Ismail ibn Ali, arab. Forfatter
(1273—1331). Han var af Fyrsteæt og blev 1310
Statholder i sit fædrene Len Hama til Løn for
krigerske Bedrifter i den ægyptiske Sultans
Tjeneste, og 1320 fik han Titel af Sultan. Han skrev
en Verdenshistorie, Muchtasar tarich el-baschar,
og en alm. Geografi, Taqvîm el-buldân. Han var
ingen kritisk Historiker, men har bevaret fl.
Stykker af værdifulde ældre Kilder. Om Udgaver
af hans Værker, se Brockelmann:
»Geschichte der arabischen Litteratur«, II. 44.
J. Ø.
Abulghazi Behadir, tatarisk Kan, efter Fam.’s
Traditioner et Ætling af Djengis Kan, f. 1605 i
Urgendsch, fra 1644 Hersker i Chiva, nedlagde
1663 Regeringen til Fordel for sin Søn og
udarbejdede derefter en i østtyrkisk Mundart
affattet tyrk. genealogisk Historie, der efter
hans Død 1665 fuldendtes af Sønnen og anses
for en af de paalideligste Kilder til Datidens
Historie. Skr. udgaves 1825 i Kasan i
Originalsproget; en fr. Oversættelse med Kommentar
udgaves i Petersborg 1871—74.
V. S.
Abulhasan, jødisk Digter, se Juda ha-Levi.
Abul-Hasan Hibatullah ibn at-Tilmid
(d. 1164), Livlæge hos Kalifen af Bagdad, skrev fl.
lægevidenskabelige Værker. (Litt.:
Brockelmann, »Geschichte der arabischen Litteratur«
I, 487).
J. Ø.
Abuli betyder Viljeløshed, sygelig Mangel paa
Evne til at kunne ville (Udtrykket benyttes i
Læren om Sindssygdommene).
Abulkasem (Abûl-Kâsim), sædvanlig
kaldet Albukasis, arab. Læge, d. 1106 ell. 7.
Han er Forf. til et stort, lægevidenskabeligt
Værk Al-tassrif, der i latinsk Oversættelse, men
ufuldstændig, er udg. af Grimm (Augsburg 1519).
Afsnittet om Kirurgien blev udg. paa Arabisk og
Latin af Channing (Oxford 1778).
J. Ø.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
