Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Absorption 1) Indsugning af Luftarter i faste ell. flydende Legemer; 2) Absorption af Straaler; 3) Absorption, kemisk, se Jordbund; 4) Absorption, fysiologisk, se Opsugning - Absorptionsevne, se Absorption (af Straaler)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
staar af 21 Volumprocent Ilt og 79
Volumprocent Kvælstof, hvis Tryk (»Partialtryk«) altsaa
er 21/100 og 79/100 af Atmosfærens. 1 Lit. Vand
ved 0° indsuger af Luften 50 cm3 Ilt maalt ved
21/100 Atm. Tryk ell. 10,5 cm3 maalt ved 1 Atm.
Tryk samt 19 cm3 Kvælstof maalt ved samme Tryk.
Som Følge heraf kommer den absorberede Luft til
at indeholde 35 % Ilt mod Atmosfærens 21,
hvilket er af Bet. for de Vanddyr, der aander paa
anden Maade end ved Lunger. Af en fri Lufts
ringe Kulsyreindhold vil 1 Lit. rent Vand ved
alm. Temp. kun kunne optage omtr. 1/2 cm3; da
Kilde- og Brøndvand er langt rigere paa
Kulsyre, vil saadant Vand ved Henstand i Luften
tabe det meste af sin Kulsyre. Vil man befri en
Vædske for absorberede Luftarter, maa man
koge den, helst i luftfortyndet Rum, men
undertiden lader Luften sig ikke uddrive fuldstændig;
saaledes taber Saltsyre (Vand, mættet med
Klorbrinte) kun en Del af sit Klorbrinteindhold ved
Kogning. Vil man forhindre en Vædske i at
afgive den absorberede Luft, maa man sørge
for, at Luften over dens Overflade indeholder
den samme Luftart i tilstrækkelig Mængde. Man
aftapper Øl under Kulsyretryk, for at Øllet ikke
skal tabe sin Kulsyre ved Berøring med
atmosfærisk Luft. Sodavand er Vand, som er mættet
med Kulsyre, under et Tryk, der er større end
Atmosfærens. I en Sifon vil det holde sig, fordi
Rummet over det er fyldt med sammenpresset
Kulsyre, men i fri Luft vil det hurtig afgive
Kulsyre og kun beholde en Rest, som kan
mætte det ved lidt over 1 Atm. Kulsyretryk,
d. v. s. det Tryk, der findes i de Kulsyreblærer,
som dannes i Vædsken. Denne Rest vil derpaa
langsomt gaa bort ved Diffusion (s. d.) gennem
Vædsken til Luften. Naar gærede Drikke, som
Øl og Champagne, skummer, beror dette paa, at
de er mættede under højt Tryk med den ved
Gæringen dannede Kulsyre. Naar Vand fryser,
afgiver det de absorberede Luftarter, der viser
sig som Blærer i Isen. Sølv forholder sig paa
lignende Maade, idet smeltet Sølv indsuger Ilt,
der ved Sølvets Størkning for største Delen
undviger og kan give Anledning til, at Metallet
sprøjter.
Dog kan ogsaa faste Metaller indsuge
Luftarter, hvilket undertiden kaldes Okklusion.
Her gælder Henry’s Lov dog ikke; den
indsugede Luftmængde er nærmere proportional
med Kvadratroden af Trykket. Mærkeligst er
Palladiums Indsugning af Brint, 1 Rumdel
Palladium kan ved Ophedning og paafølgende
Afkøling i Brint under Atmosfærens Tryk optage
fl. Hundrede Rumdele Brint, ja ved at lade det
staa længere Tid i fortyndet Svovlsyre som
negativ Pol for et galvanisk Batteri har man
faaet det til at optage 900 Rumdele. Brint
trænger med Lethed gennem glødende Platin og
Jern, og det sidste Metal kan ved Glødhede
optage over 4 Gange sit eget Rumfang Kulilte
og vedblive at beholde denne Luftart efter
Afkøling. Alle faste Legemer kan fortætte
Luftarter paa deres Overflade (Adsorption),
og porøse Legemer, hvis Overflade p. Gr. a.
Porerne er meget stor, kan derfor indsuge
megen Luft, naar de først ved Glødning er
befriede fra deres sædvanlige Luftindhold. Saussure
fandt, at 1 Rumfang Buksbomkul, som var
glødet og derpaa slukket ved Neddypning i
Kviksølv, kunde optage 9 Rumfang Ilt, 35 Rumfang
Kulsyre ell. 90 Rumfang Ammoniak. Luftarters
Fortætning paa Glasflader giver Anledning til
Dannelse af Dugbilleder (s. d.). Simple
Love, som ved A. i Vædsker, har man ikke
fundet for faste Legemers A.
Ved A. frembringes Varme, ofte mere end der
vilde fremkomme, om hele den indsugede
Luftmængde var bleven fortættet til Vædske.
Opvarmningen ved A. indleder undertiden kem.
Processer, der kan føre til Antændelse. Bunker
af Kul, især af Trækulspulver, som det bruges
til Krudt, kan tændes ved at henligge i Luften;
Jern, fremstillet i fint fordelt Tilstand ad kem.
Vej, brænder, naar Luften kommer til det, og
Platinsvamp (vundet ved Glødning af
Platinsalmiak), som har indsuget Ilt af Luften,
kommer i Glød ved at træffes af en Brintstrøm og
antænder denne (Döbereiner’s Fyrtøj).
Mange Legemer, især organiske, saasom Træ,
Tarmstrenge, Haar, Frøkapsler, indsuger
Vanddamp af Luften og forandrer derved Form og
Størrelse. Svovlsyre, vandfri Fosforsyre og
Klorkalcium indsuger saa begærlig Vanddamp,
at man kan befri Luften herfor ved at lade den
stryge hen over disse Stoffer. Kogsalt og
Potaske flyder ud i fugtig Luft p. Gr. a. det
indsugede Vand. Man kalder saadanne Legemer
hygroskopiske.
K. S. K.
2) Absorption af Straaler. En Lysstraale, der
gaar igennem et Legeme, vil i Reglen svækkes,
idet en Del af dens Energi optages — absorberes —
af dette. Et Legemes Evne til at
absorbere en Straale er karakteriseret ved dets
Absorptionskoefficient, der kan
defineres som Forholdet mellem den Brøkdel af
Straalens Middelenergi paa en lille Strækning af
Straalens Vej, som absorberes der, og denne
Strækning, udtrykt i cm, ell. nøjagtigere: den
Værdi, som dette Forhold nærmer sig til, naar
Strækningen tages uendelig lille. Har en Straale
gaaet en endelig Vej, f. Eks. 1 cm i et Stof
med Absorptionskoefficienten k, vil Straalens
Energi kun være Brøkdelen ke af dens Energi
ved Vejens Begyndelse, hvor e er Grundtallet
for de naturlige Logaritmer = 2,7183. Den givne
Definition af Absorptionskoefficienten gælder for
alle Slags Straaler. Om Absorption af
Lysstraaler, ultrarøde og ultraviolette Straaler, se
Afsnittet »Absorptionsspektra« i Spektralanalyse.
Om Absorption af andre Straaler,
som Röntgenstraaler, Katodestraaler, Radioaktive
Stoffers Straaler, se d. Art.
Absorptionskoefficienten maa ikke forveksles
med Absorptionsevnen (Indsugningsevnen).
Herved forstaas den Brøkdel af en
indfaldende Straales Energi, som et
uigennemsigtigt Legeme absorberer. Den
resterende Brøkdel kastes tilbage. Nærmere om
denne Størrelses Betydning, se Straaler.
E. S. J.
3) Absorption, kemisk, se Jordbund.
4) Absorption, fysiologisk, se Opsugning.
Absorptionsevne, se Absorption (af Straaler).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
