Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Michael Rosing
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Men de nu tro sig stærke,
fordi hos Markens Lærke
jeg satte dem i Lære, mens end det var Vaar,
fordi de har fornummet,
at de min Sjæl har rummet,
og at mit Hjertes Pulsslag igjennem dem slaaer.
Tag dem da hen og hør dem
og ej for stærkt berør dem,
at ikke de skal angre, de fløj fra mit Bur.
Du Fejl vil sagtens finde,
men ogsaa dybest inde
Du mærke vil en dansk og en ærlig Natur.
»Et Foraarsbillede«, ligeledes 1875, behandler en
Billedkunstners Udvikling gjennem Vildfarelse til
Sandhed; den benyttede Versform fremmaner en farlig
Sammenligning med Stanze-Bygningen i »Danserinden«
og »Adam Homo«, en Erindring, som gjør baade Digtets
Satire og dets Pathos blege i Farven. 1877 udkom »Fire
Digte«, prægede af Digterens dybere og dybere søgende
Religieusitet. Med »Løvfald og Løvspring«, ligeledes
1877, slog Rosing ind paa Prosafortællingens Enemærker
og fortsatte med Fortællinger. »To Fortællinger« 1879
og »En Romantiker«, 1880. At en saa udpræget lyrisk
Natur som hans skulde kunne magte den novellistiske
Komposition i ubunden Stil, stod ikke til at vente,
og Fremstillingen lider da ogsaa af megen Ufærdighed
og adskillige Misforstaaelser. Især gjælder dette den
sidste af Fortællingerne, hvor der tilsigtes at give
en psykologisk Skildring i moderne Stil. Romantikerens
Karakterbillede er blevet fyldt med saa mangfoldige
hinanden modsatte og modsigende Træk, at det sprænges
i Stumper og Stykker, og paa lignende Maade gaaer det
den uvorne Fiskerpige og senere store Kunstnerinde
Marie. Skikkelser som disse ere ikke af denne Verden,
og Virkeligheden, som de ville afspejle, kan ikke
gjenkjende sig selv i disse overjordiske Linier,
som overhovedet selve Stilen og Fortællemaaden
jevnlig slaaer over i lyrisk Henrevethed og religieus
Betagethed eller breder sig i en Naturbeskrivelse, der
netop ved at ville tage altfor meget med bliver taaget
eller usand. Hverken som Kunst eller som Tidsbillede
kan denne Roman tilfredsstille; den ligner ikke Livet
og behersker ikke Kunstformen. Hvor Rosing kan støtte
sig til Metrum og Rim, har han. - besynderligt nok -
bedre Magt over Stoffet, maaske fordi den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
