Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Michael Rosing - Leopold Budde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
metriske Fortælling af sig selv nødes til at give
Afkald paa den fulde psykologiske Stringens. Saaledes
er den mandlige Hovedperson i Digtcyklen »Mod
Strømmen« (1881), Lykkeridderen Otto Falk, bleven en
mere sammenhængende Figur end den romantiske Petersen,
og de fremstillede Begivenheder kunne dog vække nogen
Anelse om Virkeligheden, om de end ere langt mere
skematiserede, end det ret vel lader sig forene med
Livets saa uendelig sammensatte Væsen. Handlingen
er fortalt i en Række Digte af en paa sine Steder
endog meget kunstfærdig Strofebygning, om hvilken
det kun maa bemærkes, at den stundom er saa udpræget
lyrisk af Form, at den episke Beretnings Strøm kun
vanskeligt kan finde sit bekvemme og naturlige Leje
i den. Bedst Hold paa den versificerede Fortælling
har Forfatteren, hvor han (som tidligere i »Frelst«)
arbejder med et ensartet, letfatteligt Metrum,
saaledes det prunkløst berettende firefods Jambevers i
»Broder Bengt« (1882), hvis folkelige Emne, atter fra
Reformationstiden, netop kommer bedst til sin Ret i
Knittelversets jevntskridende Gang. Imidlertid er
Forfatteren i sine seneste Arbejder, Fortællingerne
»En uskyldig ung Mand«, 1886, og »Kjærlighed taaler
Alt«, 1895, paany vendt tilbage til Prosaformen; den
har her et egent gammeldags eller gammelagtigt Tilsnit,
der især virker besynderligt, hvor saa aktuelle
Fænomener som den radikale Litteraturbevægelse og nogle
af dens Førere skulle skildres; de have neppe taget sig
Satiren nær, dertil staaer den i sin naive Opfattelse
sin Gjenstands centrale Væsen altfor fjernt. Sorø synes
endnu, som i fjerne litteraire Dage, at være en lille
Verden for sig selv, hvis Idyl er for uskyldig til for
Alvor at kunne oprives af Livets stærke Strømbrydning.
Med større Styrke i en snevrere Begrænsning virker
LEOPOLD BUDDE, f. 15. April 1836 og opdragen i jydske
Præstegaarde under frie Forhold og med fri Adgang til
alskens romantisk Læsning. Atten Aar gammel blev han
Student fra Randers, tumlede planløst eller plansøgende
omkring endel Aar og havnede som Lærer ved Hindholm
Folkehøjskole 1861. Her fandt han sit Tilknytningspunkt
til en dygtig og duelig Livsvirksomhed, der satte ham
som den rette Mand paa den rette Plads. Efter
Soldatertjenesten i Krigen 63-64, efter Studium i
Kjøbenhavn med en Magisterkonferens i Mathematik 1867
vendte han tilbage til sin Højskolegjerning og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
