Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Henrik Pontoppidan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Haar, et Par mørkegraa Øjne under endnu ganske sorte
Bryn, fyldige Læber og skjægløst Ansigt. En elegant
soigneret Paaklædning fuldender hans altid korrekte
Fremtræden og passer godt til de Omgivelser, hvorunder
han som Enkemand lever med sin smukke Datter, i en
stor og stilfuld Præstegaard med en prægtig Have -
begge stammende fra hans hovedrige, adeligt gifte
og adeligt anlagte Forgænger i Embedet. Han er en
rettænkende Mand, med en udviklet Selvfølelse og
afgjort Hang til det udadtil Imponerende og
velbehageligt Docerende. I en saadan Situation
træffes han strax i Begyndelsen af Bogen ligeoverfor
dens anden Præstefigur, Romanens Hovedperson, den
sexogtyveaarige Kapellan Emanuel Hansted, hvem han
lige efter hans Ankomst til Præstegaarden vejleder
angaaende Sogneforholdene i Særdeleshed og kirkelige
Spørgsmaal samt »praktisk Theologi« i Almindelighed.
Den unge Pastor Hansted er af fin kjøbenhavnsk Familie,
har en Etatsraad til Fader, en Gardelieutenant til
Broder og en Konsulinde til Søster, men selv er han
falden ud af Arten; han slægter sin religieust bevægede,
noget sygeligt, overspændte afdøde Moder paa, og det er
efter hendes Ønske han har studeret Theologi og valgt
Præstegjerningen til Livskald.
Hele Romanen er nu egenlig Emanuel Hansteds
Udviklingshistorie, men saaledes som denne former
sig gjennem Sving og Brud, med Kamp og Anfægtelse
og under stadig Berøring med og Opgaaen i den
brede Befolknings Liv og Trang, oprulles der et
Billede af Firsernes Liv i Danmark, det sociale
og det politiske med Modsætningen mellem
Gaardmandsvelstand og Landproletariat, Højre- og
Venstresyn, Kjøbstad og Land, Højskoledannelse og
Bykultur, saavelsom det kirkelige med dets
stridende Strømninger: den grundtvigianske som den
pietistiske Folkelighed, Kirkens Autoritet og
Lægprædikanternes Opløsningsværk. Stoffet er varmt
følt og dog nøgternt seet, Fortællemaaden forener
dybt Lune med klar Skarphed, og Begivenhedsrækken
taber ingensinde, trods det brede Anlæg, sin
fængslende Magt. Usvækket følger Interessen den
mere og mere fantastisk sværmende Emanuel Hansted,
til han som en hallucineret Asket ender paa
Sindssygeanstalten og Dommen over hans Liv og hans
Tid udtales af en af Bogens Personer:
»Fejlen er vel overhovedet den, at man har opfattet
ham altfor alvorligt. Dersom man fra allerførste Færd
havde betragtet ham fra den humoristiske Side, var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
