Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Henrik Pontoppidan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kampaar: om gammelt Ungdomsvenskab Mand og Mand
imellem, der maa brydes paa Grund af Anskuelsernes
Uforligelighed (»To Venner«); om den løjerlige lange
Bogbindersvend, der troskyldigt rejser til Kjøbenhavn,
opsøger den stormægtige liberale Folkefører og
tilbyder ham sin Arm og sin Kniv, hvis han vil have en
Minister eller maaske en endnu højere stillet Person
ryddet afvejen, men af den bestyrtede Partihøvding
faaer det Svar, at han maa have misforstaaet det
Hele, at Vejen er en helt anden: Meld Dem ind i vor
Vælgerforening, støt vore Blade, stil flittig til
Møderne, giv Deres - om end nok saa ringe - Skjærv
til vore Fonds ... . og De skal se: Sejren bliver
dog eengang vor! (»To Gange mødt«); om den første
Gendarm, hvem de krigerske Bønder i Lillelunde love
en extra varm Modtagelse, som dog indskrænker sig
til en spottende Latter, da den stejlende Hest,
foruroliget at en bjæffende Hund, smider sin Rytter
i Landevejsgrøften - »men i Lillelund kunde man
nu hovere; takket være Skrædderens Mops havde man
holdt sit Løfte: den første Gendarm, der viste sig
i Byen, var ikke kommen helskindet igjennem den«;
eller om gamle Peder Brusgaard (i »Tro til Døden«),
der dødssyg lader sig kjøre ind til Kjøbstaden for
at afgive sin Stemme ved Folkethingsvalget og maa se
Forræderiet i Venstres egen Lejr skaffe Højre Sejren.
Samme Aar som »Skyer« udkom et lille Bind »Krøniker«,
tolv Smaafortællinger, Eventyr eller Anekdoter, der
et Par Steder benytte Træk af gamle danske Folkesagn
og gjennemgaaende ere holdte i disses naivt drastiske
Stil. I enkelte af Smaastykkerne brydes denne Tone
(f. Ex. i »Digterliv), men det lune Vid og den
rammende Satire bliver derfor ikke mindre.
1891 udkom »Muld, et Tidsbillede«, der med sine
Fortsættelser »Det forjættede Land«, 1892, og
»Dommens Dag«, 1895, danner en sammenhængende
Trebinds-Roman, som i anden gjennemsete Udgave
1898 bærer Hovedtitlen »Det forjættede Land«.
Den er Forfatterens Hovedværk og i sig selv et
interessant og betydeligt Arbejde. Til den
Række Præstetyper, Pontoppidan tidligere har
tegnet, slutter sig her to meget udførte Skikkelser
(foruden en kvik Skizze af Monrads Bispepersonlighed).
Den ene er Sognepræst til Vejlby og Skibberup Provst
Tønnesen, en af Højkirkens Værger og Værnere, en
myndig Mand af et smukt, kæmpebygget Ydre, med et
mægtigt formet Hoved, snehvidt, kortstudset
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
