Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Henrik Pontoppidan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1890 »Skyer, Skildringer fra Provisoriernes Dage«.
Han seer fra Bakkens skaldede Top det hele Herred
ligge milevidt udbredt for sine Øjne, »til de tre
Sider omgivet af Landets gamle Vogter, det
gendarmblaa Hav, hvis Bølger skimtes i det Fjerne.«
Over det kjønne, frodige, tæt befolkede Landskab
hviler der en inderlig Enfold. Dets tunge, fede
Muldbølger bærer fredelige Skove, Landsbyer, Kirker
og Møller eller reder trygge Lejer for sindigt
flydende Bække og spejlblanke Aaer; naar den synkende
Sol lægger et Skær som af smeltet Smør over Vandpytter
og Grøfter, naar Kirkerne begynde at kagle som hvide
Høns og Moserne brygge og Engene spinde, kan man tro
sig hensat til et Vidunderland, hvor Alt aander Fred
og Lykke. Bag Ilum By strækker sig en lang Allee af
ærværdige Ege helt hen til Herregaarden, Byens gamle
Arvefjende, der ligesom med ond Samvittighed skjuler
sig i en tæt Lund af Bøg og Gran. I Aarhundreder har
Bondeby og Herregaard kriget med hinanden, og braadne
Pander er der vanket, Baal og Bøddel har fulgt
Nederlaget og Sejren i Hælene. To Gange sved Bønderne
Ilumgaarden af og trak Herremanden op paa Galgebakken.
»Her klædte de ham først nøgen, rev saa Tungen ud af
Halsen paa ham, sprættede derpaa Maven op, saa de
rygende Indvolde hang ham ned over Knæene, og klyngede
sluttelig under vilde Jubelraab hans højadelige Krop
op i Galgens højeste Top til Føde for de sultne Ravne.
Men de Tider er forlængst - forlængst forbi!
Nu holder de Ilum Bønder sig udelukkende til Jorden,
og Kampen for deres Selvstændighed har antaget mere
civiliserede Former.
Nu bygger de Forsamlingshuse, opretter Skoler,
stifter Foreninger, danner uafhængige Laanekasser,
Brandkasser og endnu flere Kasser - alt til
Frihedens Bevarelse. Men først og sidst afholder de
Møder. Overalt og til alle Tider holder de Taler. I
store Skarer drager de i bevægede Tider herop paa
den minderige Galgebakke og rejser her det moderne
Skafot, Talerstolen, hvorfra deres Ordførere under
Forsamlingens Jubelraab først klæder Fjenderne nøgne
for ethvert Argument, derpaa hudfletter dem med
Sprogets hvasseste Ord, lemlæster deres Fortolkninger
og sluttelig giver deres Navne og Ære til Pris for
sultne Bladreferenter.
Og er da saaledes Hævntørsten stillet, opløfter Lærer
Zachariesen sin almægtige Haand - og fra begejstrede Struber
runger Tonerne af det gamle Bjarkemaal ned over Dalen:
Vaagner, vaagner, danske Helte!
Springer op og spænder Belte!»
Den bedske Satire i denne Prolog angiver Tonearten, i hvilken
»Skyer« fortæller om Personer og Begivenheder i de politiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
