Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ingemann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dennes næste Frugt var »Smaadigte og Rejseminder« (1832,
de sidste en Fortsættelse af »Rejselyren«, S. 154).
Aaret efter udkom »Blade af Jerusalems Skomagers
Lommebog«, en Række Livsbetragtninger i som oftest
kortere Digte, alle udspringende fra eller samlende sig
om Sagnets Ahasverus som individualiseret Fremstilling
af den jødiske Folkekarakter og nationale Aand i dens
Udlændighed; »for det store Publikum er dette Digt
ligesaalidt skrevet som Huldregaverne«, siger Ingemann,
»men hvor dette Livsbillede er blevet seet med poetisk
Blik og opfattet med levende Fantasi og selvvirksom Aand,
har det ikke forfejlet en dyb poetisk Virkning«. 1835
udkom de tre Fortællinger »Varulven«, »Den levende Døde«
og »Corsikaneren«, i Formen sluttende sig til de
»Noveller« (»Kunstberider-Familien« o. fl.), hvormed
Digteren 1827 have fortsat sin efter Udenlandsrejsen saa
heldig begyndte moderne Digtning. Endelig saae 1837
Ingemanns herlige Cyklus »Holger Danske« Lyset. Den
udgjøres, ligesom »Ahasverus«, af en Række beskrivende
og betragtende Digte af monologisk Art, og den skal
ligesom det jødiske Livsbillede tegne en Folketype i
individuel Skikkelse, her dog ikke i Straffetilstandens,
men i Forherligelsens Udødelighed, »som Ridderaandens
Gjenføder i Middelalderen og i sin nationalheroiske
Karakter som Nationallivets og Folkeaandens evige
Gjenføder gjennem Tiderne« (se Fortalen i den samlede
Udg. af Romanerne). Intetsteds med Undtagelse af Psalmerne
har Ingemann paa eengang naaet et klarere og dybere Udtryk
for sin inderste Stemning og sit sublimeste Tankeliv, og
medens han følger Krønikens Holger gjennem hans Ungdoms-
og Helteliv, paa hans Eventyrfærd i Nord og Øst, frem og
tilbage i »det gamle romantiske Land«, forstaaer han hos
Helten at fastholde noget folkeejendommelig Jevnt, noget
Frejdigt, Djærvt og Livsfriskt, der betegner Holger som
Danskeren blandt Karl den Stores Jævninger. Denne
ejendommelige national-romantiske Grundtone træder os
imøde strax i det første Digt »Vær hilset, mit gamle
Fædreland!« og følger os gjennem alle fem Sangkredse i
Digte som f. Ex. »Ved Lejre græsser nu Faar paa Vold«,
»Der fløj gjennem Verden en Tanke«, »Jeg stod en
Vinteraften i Frankernes Land«, »Haand! Du dejlige
Haand, som leged paa Strenge!«, »Jeg frit mig tumled i
Verden om«, »I alle de Riger og Lande«, »Jeg saae kun
tilbage; mig Livets Lyst bortklang«, o. fl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
