Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Baggesen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Trods Stykkets Misgreb og Forsyndelser maa dets
Kritiker imidlertid indrømme, at det med alt dette
dog er i Besiddelse af »et vist jeg veed ikke hvad,
der er aldeles modsat det almindelige Indtryk af
Fuskeri, og gjør, at man næsten imod sin Villie
morer sig lidt, idetmindste er langt fra at falde
i Søvn som ved andre ulige bedre skrevne og langt
mindre fejlfulde dramatiske Forsøg«, og Grunden til
dette Særsyn finder Baggesen meget rigtigt i »en
vis sandselig Kraft og Livelighed, der næsten aldrig
ganske mangler vor Forfatters endog allersletteste
Produkter« - den samme Iagttagelse, som AARESTRUP
næsten en Menneskealder senere udtrykte i sit
fortræffelige Vers om Oehlenschlager:
Gud denne Digtersjæl beskjærme!
En Rus af ham endnu jeg haaber;
thi der er flere Kræfter i hans Bærme
end i de Andres Førstedraaber.
Betydeligere end Baggesens to nysnævnte Kritiker er
den tredie, der har »Axel og Valborg« til Gjenstand;
thi her føres vi ind i almindelige Bestemmelser med
Anvendelighed paa videre Omraader. Baggesen drager
en Parallel mellem den politiske Revolutions Misbrug
af Friheden og den poetisk-filosofiske Revolutions
Misbrug af Kunsten, hvorefter han paaviser, at man i
det ene som i det andet af de derved opstaaede
Anarkier førtes fra det Objektive til det Subjektive
og frembragte, hvad der i Borger-Uvæsenet kaldtes
Patriotisme, i Digter-Uvæsenet Geni; det
Karakteristiske for begge er Lovtrodsen. Medens man
forlængst har faaet Øjnene op for Betydningen af en
politisk Heros (Napoleon, hvem Baggesen var bleven en
afgjort Modstander af), havde man endnu ikke ret Rede
paa, hvad en filosofisk eller poetisk Genius egenlig
vil sige. Baggesen søger saa at drage Grændselinierne
imellem Geni og Talent, hvilket han tydeligt udfører
med den Hensigt for Øje, at faae Oehlenschläger
indordnet i en lavere, sig selv i en højere Kategori.
Geni bestemmer han som en alsidig Naturbegavelse, i
hvilken ingen af de højere eller lavere Sjæleevner
maa fattes; deres Fuldstændighed og Symmetri er endog
vigtigere end hver enkelts Styrke i og for sig. Talent
er derimod en ensidig Naturbegavelse, der kan fattes
flere eller færre af Geniets Evner, naar kun Styrken
af dem, det besidder, er overordenlig. Geniet opfinder
(i raa Tidsaldre, i Sprogets Barndom) og fuldender
Kunsten; Talentet udvider blot dens Spillerum. »Den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
