Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Baggesen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Diktionen, Versene angaaer«, hedder det videre,
»kjende vi ikke Mage til sammes Skjødesløshed og
Slethed i noget andet dansk Skuespil, Original eller
Oversættelse. Ikke blot den simpleste Grammatik
og Metrik, men den gemeneste naturlige Logik er
saaret paa hver Side . . . Stykket indeholder en
næsten utrolig fuldstændig Prøveliste paa alle
de Fejl, Digteren for Skuepladsen, for Sangen,
for Deklamationen og selv for den blotte Læsning
bør undfly. Det er, som om Forfatteren deri havde
villet levere et Mester-Fuskeri ved Overtrædelse af
alle hidtil antagne Kunstens Regler.« Til Slutning
forvandler Baggesen, uden at forandre eller borttage
noget Ord, en af »Røverborgens« Dialoger til en
Samtale mellem den gamle Kritik og den nye Romantik:
Gammel Kritik.
Saa Fru Romantik
slet intet kjender til Samvittigheden?
(den æsthetiske nemlig.)
Ny Romantik.
Hidtil har Gud bevaret mig min Helbred.
Jeg har ej lidt af Sting, Samvittighed,
(ikke engang af Vittighed)
Vapeurs og hvad de dumme Streger hedde,
(Ewald var stærk i Streger, som man veed)
som kommer af et hypokondert Blod;
men jeg har ogsaa tidlig lært at finde
mig i Omstændighederne, mit Barn!
(i Jamber f. Ex. som disse.)
Kritiken (i Tanker).
Hvorledes var det nu? I blev jo ranet!
Ny Romantik.
Ja, jeg blev ranet i mit tredie Aar
(tre Aar omtrent varede Perioden af de »Nordiske Digte«)
i Polen, Preussen eller hvad det hedder.
(Sachsen hedder det.)
Du vide maa, jeg er et Grevebarn,
(Jarl Hakons formodenlig)
thi jeg blev stjaalet af et Slot med Taarne
og kunde gaaet i Fløjl og Hermelin
saa godt som Du og Nogen.
(i ægte dansk Sprogdragt.)
Men, min Tro!
Zigeunerne
(Vildtydskerne)
er ogsaa brave Folk.
De tugtede mig op, det maa jeg sige!
Som Lille stjal jeg, smidig, som en Ræv
i Gaasestien. Da jeg ældre blev,
da spaaede jeg i Hænder og af Kaffe,
stjal mangen Ridder Guldet af sin Lomme,
mens han, forelsket, stjal mit Øjekast;
(spiller maaske paa Goethe)
thi jeg var dejlig, maa Du tro!
(Det er sandt!)
To Arme
som drejet til at favne med - et Bryst,
som raabte: Plads! hvergang det steg -
(Det er sandt!)
To Ben,
en Ryg en Midie!
(Det har Flere!)
Nu er det forbi!
(Desværre! rent forbi, paa Benene, Ryggen og Midien nær.)
Jeg var lidt brun i Huden;
(Det er ogsaa sandt!)
thi de bejtsed
mig ind med Svinefedt for Middagssolen.
(Vildtydskerne nemlig.)
Og jeg blev Dronning, maa Du vide! ægted
Zigeunerkongen,
(Tieck)
red i Flammetaft,
med Messingkrone, Flor i Haaret, gjennem
den dunkle Skov. Min Mand blev hængt..
(kritisk nemlig.) o. s. v.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
