Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Baggesen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ægte, store, det er at sige: den med alle højere
og lavere Evner i et harmonisk Forhold udrustede,
sin Udvikling dyrkende og sin Dyrkning fuldendende
Kunst-Genius kjender paa sin Bane Intet uden
Fremskridt. Det store, glimrende Talent derimod,
det er at sige: den ufuldstændige, blot ved
Overvægt af enkelte, gemenlig lavere Kræfter
sig udmærkende Naturbegavelse, den nu saakaldte
romantiske Genialitet, der ofte blænder sig selv
og Andre mer end den klassiske Genius, netop ved
straalende Fremragen af en eller anden særdeles Evne
(f. Ex. Fantasi), hæver sig og synker i allehaande
Bugter«, og en Ejendommelighed ved dens Bevægelse
er, at dens Aftagen i Almindelighed varer længer end
dens Tiltagen, især naar denne har været overordenlig
glimrende. Definitionen er saa øjensynlig møntet paa
Oehlenschläger, at man ikke vilde kunne tage fejl af
Adressen, selv om Konklusionen ikke kort efter blev
dragen i de klare Ord: »Digteren Oehlenschläger, uden
egenlig poetisk Geni i den her antagne Betydning, er
af Naturen begavet med et uhyre poetisk Talent. I den
blotte Fantasis lykkeligste Momenter overflyver han
stundom alle talentfulde Digtere, kun er det mer enten
et Spring eller et glimrende Raketskud end en Flugt;
han falder brat igjen fra sin Højde eller slukkes
pludselig i samme, uden egenlig at dale, ved slige
Lejligheder.« Hvad nu det her kriticerede Skuespil
angaaer, da betegner Baggesen »Axel og Valborg« som
Kulminationen af Oehlenschlägers dramatiske Talent
og anviser det Plads »mellem de største tragiske
Digteres Mesterstykker af anden Rang - og hvor faa
ere de af første!« De Udsættelser, han har at gjøre,
savne ikke Berettigelse: Handlingens Svækkelse i de
to sidste Akter, den scenisk betænkelige Optræden
af hellig Olafs Stedfortræder som Spøgelse - »dette
tydske Gjenfærd af den norske Konge« - med det
hele Tilbehør af de vagthavende Kæmpers Fortælling,
Valborgs udramatiske Død o. s. v.
Med Undtagelse af det ved sinSkildrings gribende Magt
højst ejendommelige episke Fragment »Thora fra Havsgaard«
fra 1814, havde Baggesens hele Produktion i dette Kampaar
en polemisk Karakter. De i Efteraaret udgivne »Poetiske
Epistler«, en Fortsættelse af de skjemtsomme Rimbreve,
bære heltigjennem Vidne om den Stridens Tid, i hvilken de
saae Lyset, og de ere i deres let spøgende Affattelse et
Udtryk for den gratieuseste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
