Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den romantiske Skole - Steffens og Oehlenschläger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kjøbenhavn i Sommeren 1802. Byen var den gamle -
stille og død for Den, der kom fra det livlige Felttogs
Hovedkvarteer; men den havde dog været Skuepladsen
for en Kamp i den virkelige Verden, hvis Løftelse hin
Aandens Høvding vilde have givet meget for at have
været delagtig i. Endnu var mangt et Sind fyldt af
dens friske Pust - ikke mindst den søgende og higende
Yngling, som Steffens nu ret snart skulde staa Ansigt
til Ansigt med.
»En forhenværende Kjøbmand Richter - fortæller
Oehlenschläger meget ædrueligt og omstændeligt,
hvor han i sit »Levnet« naaer til denne Begivenhed -
havde omtrent paa den Tid etableret et Gjæstgiveri
paa Kongensnytorv, hvor man spiste god Beafsteak og
drak god Rødvin. Der sad jeg en Middag, da Nogen
klappede mig paa Skuldren. Jeg vendte mig om og
saae O.H. Mynster bag min Stol med en ung, rank
Mand, der havde et smukt Ansigt, fuldt af Liv og
Aand. »Maa jeg gjøre Dig bekjendt, sagde Mynster
til den Fremmede, med en ung Mand, som allerede
har udgivet flere Digte«. - »Jeg har allerede læst
nogle af disse,« sagde den Fremmede høflig. - »Du
taler med Dr. Steffens,« sagde Mynster. Jeg sagde
Hr. Doktoren atter nogle høflige Ord, og han gik
med Mynster. Siden fortalte Sander mig, at Steffens
var en ivrig Tilhænger, et vigtigt Medlem af den
saakaldte nyere Skole, og at man maatte tage sig vel
iagt for ham. Dette tog jeg mig ad notam. - I Dreiers
Klub traf jeg ham nogle Aftener derefter. Han talede
meget og ytrede med Veltalenhed og Dristighed mange
nye Meninger, hvorved Haarene rejste sig paa vore
Hoveder og vi bleve ligesaa forbausede som Degnen og
Fogden i Erasmus Montanus, naar denne vil bevise,
at Jorden er rund og at Degnen er en Hane. Jeg
spillede paa en Maade Degnens og Fogdens Roller og
»fandt i min Samvittighed«, at Steffens havde Uret;
men jeg kunde ikke hamle op i at disputere med ham,
ogsaa vare mine filosofiske Kundskaber for svage til
at jeg skulde vove mig paa glat Is med denne dristige
Kæmpe. Dog gjorde jeg, hvad jeg kunde, og var den
eneste af alle Tilstedeværende, som vovede at sige
ham imod. Han paastod iblandt Andet, at Lessing ingen
virkelig Digter var, og jeg, som elskede Lessing,
søgte paa alle mulige Maader at bevise det. - Da
Steffens var gaaet, roste mine Troesforvandte mig og
sagde, at jeg havde forsvaret den gode Sag godt. Jeg
sagde: »Hør Børnlille! I tage fejl, hvis I tro,
at jeg altid vil stride med denne Mand. Jeg føler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
