Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den romantiske Skole
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Art. Den Digter, paa hvilken Ideens Naadevalg faldt,
saa han blev dens kaarne Talsmand, stilledes med
det Samme over de for det borgerlige Samfund ellers
gjældende Love, og der indrømmedes ham en Fritagelse
for moralske Forpligtelser, som førte til højst
forvirrede Optrin og Forbindelser allerede blandt
Høvdingerne for den nye Skole og de Kvinder, som stod
dem nær. Dette var vel den forkasteligste Side af
Selvforherligelsen; men stort mindre anstødelig er
ikke det arrogante Overmod, hvormed Skolen optraadte
litterairt, saa den endog til sine Tider vilde sætte
Digtere som Schiller og Goethe udenfor Poesien.
Men i sin Ide var Bevægelsen en naturlig og altsaa
berettiget, om end for vidt dreven Reaktion af den saa
længe tilsidesatte Fantasi imod Oplysningstidens ensidig
betonede Forstandskultus og dens i den rene Trivialitet
udmundende Nyttigheds-Tendens. Romantikens Overgreb vare
netop en Følge af, at den tilfredsstillede en dyb almindelig
Trang og derfor overmodig følte sig som Herre i Huset,
hvor den burde have været Tjener for Udviklingen. Paa
alle Punkter bragte den friske Nybegyndelser tilveje:
i Religion og Filosofi, i Kunst og Videnskab; af
den vage Kosmopolitismes Slummer vakte den Folkenes
nationale Aand til Bevidsthed og gjorde den klar paa,
hvad der var dens Særeje, og hvordan det skulde
bruges. Vor Tids Forstaaelse af Folkeminder og
Folkesange med hele det historiske Liv, der knytter
sig hertil, er dens Værk; den har gjenoprettet den
germanske Verdens brudte Forbindelse med Gothiken, og
samtidig med at fremdrage det Hjemlige har den aabnet
Døren for halvglemte fremmede Litteraturers Skatte.
Ogsaa Danmarks Aandsliv fik et foryngende Bad i
Romantikens Vover. Dens poetiske Impuls optoges
her i en sund, ufordærvet, ungdomsfrisk Digtersjæl,
og der fremskød en mangfoldigt blomstrende Digtning,
som vor Litteratur hverken før eller senere har kjendt
Mage til. (Se bl.A. L. SCHRØDER: »Oehlenschläger og
den romantiske Skole«).
HENRIK STEFFENS, der 1801 havde udgivet sit opsigtvækkende,
til Goethe dedicerede Skrift »Beiträge zur inneren
Naturgeschichte der Erde« og derved, som en nyere tydsk
Litteraturhistoriker siger, givet Romantikens hele
ungdommelige Retning et endnu mere ungdommeligt
og begejstret Anstrøg, gjæstede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
