- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Andet Bind /
524

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Poesien

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

skatte det rolige Danmarks stille Aands blide
Fortjenester og Danmark med stolt Beskedenhed
erkjende, hvad Jorden skylder sin største Samling af
oplyste Borgere, den Nation, af hvis frugtbare Skjød
Europas Frihedsaand, Bogtrykkerkunsten, Astronomien,
Reformationen i Kristendommen og Reformationen i
Filosofien fremgik.«

I Pyrmont, hvor Baggesen brugte en Badekur, traf han
sammen med en af sine adelige Bekjendte, Grev Adam
Moltke (Fader til den senere slesvigske Minister
Carl M.). »Misforstaaelse, ulykkelig Kjærlighed,
overnaturlig Anstrengelse og Brystsyge har sat mig i
den Tilstand, hvori Du her seer mig, udbrød Moltke
ved deres første Møde, idet Blodet styrtede ham af
Munden - Misforstaaelser, ulykkelig Kjærlighed, utidig
Anstrengelse og Nervekrampe har bragt mig i denne
Forfatning, gjentog jeg, og heftige Krampetrækninger
ledsagede min Fortælling.« Baggesen indviede Vennen
i sin Livsskjæbne: »hvorledes han efter et yderst
møjefuldt Liv paa Grændserne af Døden og Slutteriet,
et stedsevarende Rov fra hans spædeste Ungdom af
for de voldsomste Sygdomme, paa Pinebænken af et
rasende, hans Væsens sidste Kraft fortærende Sværmeri,
efterhaanden havde seet alle Glimt af Haab om Udkomme,
Sundhed og Sindsro slukte.« De to Valetudinairer
besluttede at gjøre hinanden Selskab paa Rejsen
og fulgtes ad over Frankfurt, Worms, Mannheim,
Heidelberg og Strassburg til Schweiz.

Saalangt har Baggesen beskrevet sin Rejse i de to
Bind af »Labyrinthen« (i en senere Udgave kaldet
»Digtervandringer«), som han udgav 1792-93 - den
ypperste Prosa, som indtil da var skreven paa Dansk,
en i sit Slags enestaaende Rejsebeskrivelse. »Le
style c’est l’homme« - dette ofte misbrugte Citat
gjælder her, om det ellers gjælder nogensinde; thi
ligesaa proteusagtig omskiftelig Baggesens Natur var,
ligesaa villigt former hans Sprog sig i »Labyrinthen«
efter hans vexlende Stemninger, og ligesaa sikkert
forstaaer det at meddele Læseren just det Indtryk,
der efterstræbes. Man skal ikke let kunne læse
f. Ex. Pas-Historien lige i Værkets Begyndelse, uden
at betages saaledes af den usalige Splid mellem de
stadig voxende Forhindringer og den rastløs bortilende
Tid, at det næsten stemmer En for Brystet, som naar
man i Drømme har travlt og dog ikke kan komme ud af
Stedet. Og har man Spor af Tendenser til Svimmelhed,
vil man ikke undgaa Fornemmelsen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:44:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/2/0544.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free