Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Poesien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
I Baggesens Forherligelse aC Trykkefriheden gjenfinde
vi her Tidsalderens naive Tro paa en formel Frihed som
Palladium mod alle Samfundets Brøst, men unægtelig
udtalt med mere spøgefuldt flydende Tunge, end denne
Sags alvorlige Talsmænd raadede over. I Digterens
Øjne er Pressens Frihed Oprindelsen til og Borgen for
al social Lyksalighed. Kallundborg har »i Konning
Dans forlængst henfarne Dage« faaet ubetinget
Trykkefrihed:
Man derfor og fornam, at mer og mer
de gamle Hexe svandt med deres Herre;
at Haandværksfolk blev efterhaanden fler
og Tiggere hver Løverdag blev færre;
thi Kunster, Videnskaber voxte frem
og Klogskab i hver Næringsvej med dem.
Man boede mageligt i nette Huse,
som fordetmeste stod i lige Rad,
man spiste god og veltillavet Mad
og drak sin Mjød af skjønt glaserte Kruse.
Aar efter Aar den mer oplyste Stad
blev smukkere. Rundt om dens vestre Side
en Skov af Skibe saaes, opfyldte med de
fjerne Jordens Egnes Herlighed.
End skjønnere man saae mod Østerlide
det velopdyrkte, rigdomssvangre Land
at prange, lig et Strøg af lutter Haver,
med alle Jordens moderlige Gaver.
Saaledes overalt paa Mark og Vand,
i Husene, paa Torvet og paa Gaden,
var nyttig Flid; og Ploven, Aaren, Spaden,
Knibtangen, Øxen, Naalen - Alt blev brugt
med mærkeligen mer og mere Frugt.
Mer ordenlig gik Sagerne til Thinge,
mer ordenlig i Kirken Sangen gik,
man hørte bedre Byens Klokker ringe;
kort Alt - endog de Halte - bedre gik.
Hvorlunde den gode Stad atter mister denne
heldbringende Institution, fortælles nu med det
kosteligste Lune; vi betragte Fortællingen som
bekjendt og minde kun om, at ogsaa den har det Træk
af Railleri med Gejstligheden, som saa hyppigt kan
iagttages i Oplysningstidens komiske Digtning. Der
gives et Portrait af Byens Sjælesørger Hr. Morten:
Han stærk og fyldig var og lidt tilaars,
særdeles Kjender, fremfor Alt af Heste,
men af sig selv, som Folk er flest.
Donat og Sligt han engang havde læst,
og glemt igjen; forresten som den Bedste
han brægede for Altret, præked blot
et maadeligt Kvarteer og dog saa godt
som Nogen fik sin Menighed i Slummer.
I Skriftestolen var han meget skrap.
især mod dem, hvis Ofring var lidt knap.
»Den rette Vej til Himmelen er Kummer!«
hans Mundheld var, og som en Sjæleven
han derfor rundelig uddelte den
med Lovens Straf og Profetiens Varsler
og skrubbede de Døende med Klem,
til Lægen fra hans Torden frelste dem -
iøvrigt: aad for Fire, drak for Fem
ved alle Brylluper, Begravelser og Barsler.
Ved Pram var Baggesen bleven præsenteret for
Førstnævntes Foresatte, Finansministeren Grev
Ernst Schimmelmann, og dette Bekjendtskab førte til
en jevnlig, den forfængelige Digter højlig tiltalende
Omgang med de finest dannede, overvejende tydske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
