Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Poesien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
. . . d’une voix légère
passer du grave au doux, du plaisant au sévère.
Den saa heldigt indslagne Vej til Hæder og Ry
fortsatte Baggesen i den nærmest følgende Tid. 1786
tryktes den rimede Fortælling »Emma«, Sagnet om
Carl den Stores Datter og hans Skriver Eginhard,
indledet med den erotisk-varme Tilegnelse til Fru
Pram, Baggesens første Digterperiodes platonisk
tilbedte Seline (S. 352):
O Du, mit Haab, min Fryd, min Sang,
min Sjæls tilbedede Veninde!
Siig, kan min Harpes svage Klang
en Adgang til dit Hjerte finde?
Kan Musens stille Harmoni
Dig, Elskte! haabe mildt at røre?
Vil Du dens kjælne Sværmeri
med sympathetisk Vellyst høre?
Kan den opfylde dette Bryst,
hvor sig min hele Himmel hæver,
hvorpaa min Tanke henrykt bæver,
med Tusinddelen af sin Lyst?
Naar ingen Kval min Sjæl betynger,
fordi Du smilte til mig ned,
naar om lyksalig Kjærlighed
jeg, drukksn af min Vellyst, synger
og drømmer mig i Glædens Hjem
imellem smilende Camener
og seer de højtidsfulde Scener
og fuld af Ild udmaler dem
og i hver yndig Elskerinde
kun stræber at beskrive Dig,
naar skjøn som Kjærligheds Gudinde
Du med dit Smil bestraaler mig -
kan Du da kjende svagt igjen
et Glimt af dine Yndigheder,
lig Duggens Blink, naar Solen spreder
sin Glands paa Blomsterengen hen?
O, vil Du se hvert Træk, hver Tanke,
som sand og skjøn udmærker sig,
og tro, Camenerne dem sanke,
som Bier af en Blomst, af Dig,
og i hver rigtig Tone høre
en Gjenlyd af den Harmoni,
hvormed Du tryller tidt mit Øre
i Glædens egen Melodi;
og vil Du ej med Haan foragte,
naar Tiden kjeder Dig engang,
den ubetydelige Sang,
Dig i sin Rus min Elskov bragte,
men venlig skjænke Bifalds Smil
til Sangerindens svage Toner -
jeg ej min Løn bortbytte vil
med alle Digtres Laurbærkroner!
En slig Lethed i Versbygningen, en slig strømmende
Fart i Følelsesudbruddet var hidtil uden Lige, en Sejr
for Sproget, som endnu Ingen havde drømt om. Og dog
var det kun een af sine Strenge, Baggesen her rørte,
den galant tilbedende Erotiks; hvor han kunde lade
flere klinge ved samme Greb, viste sig først hans
Kunsts virkelige Virtuositet, og hvor hans Satire,
let flagrende hen over sin Gjenstand, ustadig i
sin Flugt og med bratte Vendinger lig en Sommerfugl,
kunde strejfe Tidens brændende Spørgsmaal, der var han
uforlignelig i Udtrykkets Finhed og som Følge deraf
trold-domsagtig beherskende en Slægt, der kun var
vant til Sprogets grovere Virkninger. Saaledes i den
ligeledes 1786 offentliggjorte Fortælling »Censurens
Oprindelse eller Kallundborgs Krønike«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
