- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Andet Bind /
508

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Poesien

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

forstaa de at lede Visbergs Mistanke hen paa den unge
Landsvig, og ved at føre falske Vidner forvandle de
hans Mistanke til Vished og foranledige det attraaede
Brud med den ubelejlige Bejler. Denne maa nu føre sine
Tropper i Ilden og faaer i denne Henseende virksomst
Hjælp af sin Ven, den unge Galning Vandbye, der efter
en med parodisk Extase fremført Kjærlighedserklæring
til Jfr. Æbeltoft bortfører hende i Kareth ved Hjælp
af fire haandfaste Landsoldater og kjører hende ud
i en Mose. Herved vindes der Tid til at faae den
hele Intrige afsløret, og da man har bragt Parrets
juridiske Raadgiver, Lommeprokuratoren Faldsmaal,
over paa sin Side ved at byde ham højere Honorar,
kommer Gulddaasen for en Dag ved hans Manoeuvrer,
under hvilke han bl. A. truer Hæleren med »det nye
Reskript, som siger, at Enhver, der sigter Nogen for
Tyv, har Lov at gjennemsøge alle hans Gjemmer«, og
fremstiller ham hans Slethed som saa uhyre, at han
»efter Loven ikke engang maa beredes til Døden af
en Præst, men skal lade sig nøje med en Degn«. Den
sande Sammenhæng bliver klar, Forbryderne kastes paa
Døren, Faldsmaal faaer til Belønning den ledigblevne
Forvalterplads, og de Elskende forenes.

Handlingen er, som man seer, ikke synderlig forviklet,
den ikke meget kunstfærdig bundne Knude snarere hugges
over end løses, og endda gaaer det ikke af uden et
Par iøjnefaldende Usandsynligheder. Ejheller aabne
Hovedhandlingens Karakterer Indblik i interessante,
paa menneskelig Vis sammensatte Naturer: Visbergs
Godtroenhed og Mangel paa Modstandskraft er et ligesaa
regelret Paradigma som Søskendparrets Skurkagtighed,
og Vandbyes Lystighed er mere theatermæssig end
livagtig. Men der er god og sikker Gang i Handlingen,
der er Optrin, saa ypperlig byggede og fyldte
med en saadan Situationskomik, at de aldrig kunne
forfejle deres Theatervirkning, og der er en sjelden
naturlig, klar og af godt Humeur gjennemstrømmet
Dialog. Dertil kommer, at Bifigurerne baade ere nye
og prægnant tegnede med faa Træk: Værtshusholder
Tapper, Tjenerskabet paa Gaarden, de falske Vidner,
Hans Hjulmand og Rasmus Skytte. Og endelig besidder
»Gulddaasen« een Skikkelse, der er opfattet og
gjengivet med større psykologisk Finhed end nogen Figur
i hele den foregaaende Skuespildigtning, Jeppe alene
undtagen. Det er et fortrinligt Fund, denne Prokurator
Faldsmaal, der i en Replik karakteriseres som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:44:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/2/0528.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free