Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Poesien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
en Mand, »der har baade Hoved og Hjerte til at være
en Skjelm eller en ærlig Mand og sjelden selv rigtig
veed, hvilket han vil være«. Her have vi for os et
virkeligt levende Menneske, som kan beskues fra alle
Sider, ikke en af Papir udklippet Theaterdukke,
som evig og altid kun kan vende den ene Profil til:
en velbegavet Natur, hvem Omsorgen for en stor Familie
og en vis Grad af medfødt Letsindighed fører ind i en
Sfære af Lovtrækkerier, skjøndt han, naar Valget stod
ham frit, hellere vilde ernære sig paa redelig Maade;
en Mand, der »for Kone og Børns Skyld« maa stille
sine juridiske Kundskaber til allehaande Slynglers
Tjeneste, uagtet han af Naturen har mest Sympathi
for de honnette Folk, men som dog ikke henfalder
til elegiske Betragtninger over denne sin Skjæbne,
hvilken han tvertimod kan raisonnere over med en
vis Galgenhumor, idet han »ikke beklager sig over det
slette Udfald af sine slette Handlinger, men over det
ulykkelige Udfald af sine ikke slette«, og skildrer
sin Livsgang med et Fynd, som endogsaa Beaumarchais’
Figaro kunde vedkjende sig: »Min Samvittighed var i
forrige Tider udenfor min Pung; men den klemte den
for stærkt sammen; nu har jeg den i Pungen, og nu
udvider den den« - en Slags dansk Giboyer, ikke saa
fint og aandrigt udpenslet som i Augiers Komedie,
men ikke mindre sikkert seet. Det er et ypperligt,
med Karakteren nøje sammenhængende Træk, at der i
det Øjeblik, da den en hel Formue repræsenterende
Daase ved Faldsmaals snilde Taktik omsider er kommen
i hans Hænder, paasniger sig ham en Fristelse til
at beholde den for egen Regning og saaledes med eet
Spring komme ud af al Nød og Elendighed - en Tanke,
som han foreløbig ikke fører til Ende, reserverende
sig dens Afgjørelse alt efter Sagens videre Gang.
Efter megen Gjætten frem og tilbage samlede den
offentlige Mening sig omsider om at tillægge CHRISTIAN
OLUFSEN (1764-1827) Forfatterskabet til »Gulddaasen«
og ved Udgaven 1827 vedkjendte han sig det selv ved
følgende Tilskrift til Udgiveren: »Titelbladet maa jeg
bede at blive saaledes: Gulddaasen. Et Lystspil i fem
Akter af Chr. Olufsen, Professor«. Ikkedestomindre har
der ned gjennem Tiderne holdt sig en Tvivl angaaende
dette Forfatterskab, nærmest formuleret som en
Beskyldning for litterairt Tyveri, idet Olufsen menes
at have tilegnet sig en Ungdomsvens, en begavet, men
indolent og noget forfalden Persons næsten fuldendte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
