Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Poesien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Se den lille Blomst, som smiler
hist paa Vandringsmandens Vej!
Naar hans Øje paa den hviler,
beder den; forglem mig ej !
Blaa den er som Vaarens Himmel,
Uskylds Billed paa vor Vej;
mest blandt alle Blomsters Vrimmel
elsker jeg en Glemmigej - o. s. v.
Torsdagen den 2. Maj 1793 var en mærkelig
Theateraften for Kjøbenhavn. Uagtet i de Tider
Forsøg paa Fremkaldelse var noget næsten Ukjendt,
steg Publikums Begejstring over det nye Stykke,
der for første Gang gik over Scenen, til en saadan
Højde, at man efter dets Slutning stormende forlangte
den ubekjendte Forfatter frem, for at yde ham sin
Hyldest. Han viste sig imidlertid ikke og forstod
ogsaa fremdeles at skjule sig saa godt, at Publikum
i flere Aar var henvist til Gisninger, der tourvis
nævnede ikke mindre end en Snes forskjellige
Forfattere som rette Ophavsmand.
Stykket var Femakts-Lystspillet »Guiddaasen«,
en af de bedste danske Komedier imellem Holberg og
J.L. Heiberg, præget af ægte nationalt Lune, medens
Handling og Karaktertegning selvfølgelig overvejende
er et Udslag af hin tidlige Kunsts usammensatte
Væsen. Den hæderlige Proprietair Visberg er som
Enkemand falden i Kløerne paa sin Husbestyrerinde
Jfr. Æbeltoft, der har tiltaget sig Overkommandoen i
Huset og sammen med sin Broder, Gaardens Forvalter,
udplyndrer det intet anende villiesvage Offer.
Ved Stykkets Begyndelse faaer Jomfruen ved sine
Sledskerier Visberg til at fornye et tidligere givet
Ægteskabsløfte, og Bryllupet berammes til den følgende
Dag. For at holde sin Broder skadesløs for Tabet af
det Bytte, der saaledes for Fremtiden vil tilfalde
hende alene, giver hun ham Anvisning paa Visbergs
Datter Vilhelmine og hendes Mødrenearv. Til hende
er der imidlertid just kommet en Frier, den unge
Landsvig, som lige har faaet baade Datterens og
Faderens Ja. Ham gjælder det nu at skaffe afvejen,
og hertil benyttes en Intrige, der tager sin Udgang
fra et samtidig indtruffet Tilfælde. Visbergs afdøde
Kone har efterladt sig et Familiestykke, en overmaade
kostbar Gulddaase, som det havde været hendes Agt at
forære sin Datter paa hendes Bryllupsdag. Dette hendes
Ønske vil Enkemanden opfylde nu, da han har bortgivet
sin Datters Haand; men da han vil hente Daasen, viser
det sig, at den er forsvunden fra sit Gjemme. Det
er Jfr. Æbeltoft og hendes Broder, der have stjaalet
den og foreløbig deponeret den hos en Værtshusholder
i Nærheden af Gaarden. Ved snedige Hentydninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
