- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Andet Bind /
452

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Poesien

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

dets Antagelse skaffer Familien den øjeblikkelige
Rigdom af 200 Rdl. og Halvdelen af denne Sum aarligt,
indtil Faderen kan vedkjende sig Barnet: Dukken har
været dem en »Dragedukke«, thi den har draget Lykken
til Huset. - Særlig anden Akt udenfor Urtekræmmeren
maa have været af megen scenisk Virkning, og det
episodiske Optrin med de halvdrukne Værtshusgjæster,
Vægterne og de af Søvne vækkede Husbeboere i den
kun af enkelte Lygter belyste Gade, medens Jacob
sidder skjult i Kjælderskuret, kunde endnu friste en
Sceneinstrukteur som en morsom Opgave.

»Envold Falsens Skrifter« udgaves 1821 i to
Bind af Prof. L. STOUD PLATOU.

Inden vi gaa over til at skildre den litteraire
Modsætning til den norske Skole eller den poetiske
Anskuelse, som det Norske Selskab stillede sig
polemisk imod, vil det ikke være ufornødent paany at
minde om, at denne Modsætning ingenlunde var saa skarp
og uforsonlig, som Litteraturhistorikerne stundom have
fremstillet den. Det var to Temperaments-Sfærer,
to Aandsretninger, der brødes med hinanden, og begge
kæmpede de for berettigede Principer: Ewaldianerne
for højere Emner og en mere løftet poetisk Diktion,
end Nyttepoesien sædvanlig kjendte, de Norske for en
Klarhed, Renhed og Korrekthed, tillige for en national
Ædruelighed, som de fandt tilsidesat i hines Pathos;
naar de Første saae ned paa disse Fordringer som
en filistreus Smags og de Sidste spottende søgte at
hente de mod Ætheren Stræbende ned paa Jorden igjen,
kunde man vel nærme sig Forkjætrelsens Grændser,
men det maa i denne Forbindelse vel erindres, at
Retningernes Førere eller til Samlings-Centrer
udkaarede Personligheder paa ingen Maade vare
fremtrædende Polemikere. Ewald tager ingensteds
tilorde imod det litteraire Modparti, og Wessels
Raillerier med de ha-stemte Toner eller med den
ewaldske Sømand, der »sadler dristig Havet op«, ere
af en saare godmodig Natur; ja saa lidet var den
vittige Digter hildet i noget Landsmands-Koteri,
at det jo netop var to Normænd, hans dramatiske
Parodi nærmest gik ud over. Jo højere vi naa op i
de to Partiers Rækker, des mindre møde vi af den
aandelige Forblindelse, der ikke kan se noget Godt
hos Modstanderne; derimod er det letforstaaeligt,
at vi længere nede, hvor de ledende Principer ere
stivnede til Stikord og hvor det mindre Overblik

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:44:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/2/0470.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free