Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Poesien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
avler den større Ufordragelighed, just støde paa
det Tros af travle Menige, der ved Budbringen og
Udfordringer sørgede for, at Striden ikke skulde dø
hen af Mangel paa Fjendtligheder.
Medens de Norske slog Lejr i Md. Juels Kaffehus,
samledes Det danske de Danske hos Md. Neergaard
i Badstuestræde, og medens det fra først af frie
Omgangsliv hist udviklede sig til det sluttede
Norske Selskab, blev det Neergaardske Kaffehus
Arnen for det »Danske Litteraturselskab«, stiftet
af ABRAHAMSON, ROSENSTAND-GOISKE, THAARUP, Brødrene
TROJEL o. Fl. Institutionen var ikke mindre akademisk
end den tilsvarende norske; ved de ugenlige Møder
skulde ethvert Medlem »kvartaliter forelæse noget
selvforfattet Stykke«, hvilke Arbejder saa skulde
drøftes baade mundtlig og skriftlig og, hvis de
godkjendtes ved Stemmeflerhed, udgives i Selskabets
Skrifter; ved Optagelse af nye Medlemmer var eet Nej
tilstrækkeligt til at udelukke den Foreslagne. Til
dette Selskab Æresmedlem kaaredes 1776 den syge og
hensygnende, til det ugjæstmilde Søbækshus forviste
Digter JOHANNES EWALD, underrettet om Hæderen i et
Brev fra ABRAHAMSON, hvori det hedder: »Tro mig,
kjæreste Ven, Antallet blive daglig større paa dem,
der læse Dem med Smag og føle Deres Skjønheder;
og lad det være Dem en nogenledes Modvægt imod den
Fortrædelighed, De ventelig føler ved Tanken om
Tossernes og de øvrige Abderiters Domme. Mange, ret
Mange, længes efter snart at se og læse Noget fra
Dem. Deres Balder kan de Fleste saagodtsom udenad,
og, ligesaa, mange af Deres ældre Digterværker«.
Johannes Ewalds Liv var, hvor sørgelig kort det
end blev, rigere paa et bevæget Indhold end de
fleste danske Digteres, men er vel netop derfor
ogsaa saa almindelig kjendt, at vi her kunne nøjes
med at fremstille det i dets Hovedtræk. Han var
en Søn af den pietistiske Præst ved Vajsenhuset,
Prof. E. Ewald (S. 126) og blev født i Kjøbenhavn
den 18. Novbr. 1743. Fra Faderens Dødsleje blev
den elleveaarige Dreng sendt til Rektoren ved
Slesvig Skole, for at denne korrekte Filolog kunde
stemme op for Barnets vidtstrømmende Fantasiliv.
En underlig Natur var han, og en fejlagtig
Opdragelse kunde ikke kue dens Synderlighed. Ogsaa
herom udtaler Ewald sig i sit autobiografiske Fragment
»Levnet og Meninger«, den i sin næsten Rousseau’ske
Uforbeholdenhed mest ubesmykkede Selvbekjendelse,
vor Litteratur ejer. »Jeg har,« siger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
