Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Poesien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Alt fra Ungdommen af havde Falsen havt den mest
levende Interesse for Theatret og tidlig forsøgt sig
som Skuespilforfatter, debuterende med den borgerlige
Tragedie »Salvini og Adelson«. Af hans Skuespil -
til hvilke Emnerne hyppigt toges fra Fortællinger i
fremmede Litteraturer, uden at Dramatikeren dog altid
havde nogen klar Forestilling om de episke Sujetters
Brugbarhed - har det kgl. Theater opført adskillige:
»Arven i Marseille«, »Frieren og Kjæresten«,
»Hvad vil Folk sige?«, »Idda«, »Kunstdommeren«,
»De snurrige Fættere«. Men hverken for Scenen eller
for Litteraturen have disse Arbejder havt nogen
Betydning, hvilket derimod højlig blev Tilfældet
med Syngespillet »Dragedukken«, 1797, som holdt sig
paa Scenen henved femogtyve Aar og er blevet opført
omtrent et halvthundrede Gange, i den første Tid
som Publikums erklærede Yndlingsstykke, hvis Sange
til Kunzens Musik: »I Haven gik Signe, en Rose at
plukke«, »Hold Lampen tændt, sy Støvler, Sko«, »Druen
voxer paa vor Klode« o. fl. vare i Alles Munde. Fra
Scenen er det nu gaaet over i Litteraturhistorien
som et Arbejde, der fortjener Opmærksomhed paa Grund
af sit Sammenhæng med vor Skuespildigtnings bedste
Traditioner: en letoverskuelig og dog ved original
Opfindelse fængslende Handling fra Folkelivet,
velordnede Situationer, kraftig Karaktertegning
og det Hele gjennemstrømmet af et jevnt, godmodigt
Lune, men ganske vist ogsaa udført med den Bredde,
der for os svækker den ældre Komedies Virkning. Den
brave Skomager-Frimester Jacob Olsen seer til sin
Bekymring sin iforvejen tilstrækkelig store Børneflok
forøget med Tvillinger. Han fatter da den fortvivlede
Beslutning at skille sig af med den ene af dem ved at
hensætte Drengen, gjemt i en Kurv, foran en velhavende
Urtekræmmers Dør. Moderen, der, da det kommer til
Stykket, ikke kan skilles fra sit Barn, ombytter det
hemmeligt med en i Hast paaklædt Trædukke, og med
denne vandrer Mester Jacob i Nattens Mørke afsted til
Urtekræmmeren. Men denne griber Misdæderen paa fersk
Gjerning, og da en Ubekjendt faa Timer forinden har
øvet akkurat den samme Streg imod ham, mener han,
at begge Børnene ere Jacob Olsens Tvillinger, og
tvinger med Trusler om Politiet den forbløffede
Skomager til at vandre hjemad med en Kurv under
hver Arm. Alle Ængstelser og Misforstaaelser i det
Følgende opløse sig sluttelig i Glæde, da det af et
Brev i det paatvungne Barns Tøj viser sig, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
