Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Poesien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og udfører sin Lære videre gjennem Exempler,
der som Mønster opstille Den,
der har Religionen kjær,
dens Sandhed imod Løgn forfægter,
men ej ukjærligt hellig er
og bygger Baal for hver Fornægter ....
der ej fornedrer sig ved Smiger
og logrer for en mægtig Nar;
men ej hver Skurk i Skole ta’er
og Sandhed i Utide siger.
Hvo der kan føre sit Liv efter denne Moral - »hans
Lovsang er Camoenens Pligt, hans Levnet er en Sædelære«.
En fuldstændig Samling af Zetlitz’ Digte i to Bind
udgav C. SCHWACH 1825 i Christiania. Et Udvalg ved
J. UTHEIM (med Indledning) udkom 1886.
ENVOLD DE FALSEN (1755-1808) var vel født i Kjøbenhavn,
men kom tidlig med sin Fader, der blev Justitiarius
i den norske Overhofret, til Norge, til hvilket Land
han allerede i Toogtyveaarsalderen knyttedes som
Assessor ved nævnte Ret. Som Højesteretsassessor
boede han en halv Snes Aar i Kjøbenhavn, men
kom 1802 tilbage til Christiania. Falsen var
af Naturen udrustet med glimrende Evner, og en
ihærdig Uddannelse havde udviklet dem saa tidlig,
at han alt var bleven Student ti Aar gammel -
for tidlig sagtens, thi det er ikke usandsynligt,
at denne Begavelsens Drivhusvæxt lagde Grunden
til den tidlige Ælde, der greb ham, saa at han alt i
Halvtredserne saae ud som en Olding, saavelsom til den
dermed følgende aandelige Affældighed - Adspredthed
og Villieslaphed, ledsaget af dyb Melankoli - der
betegnede hans sidste Levetid. Til Trods herfor var
hans Anseelse over hele Norges Land saa grundfæstet,
at han efter Krigens Udbrud ikke kunde undværes som
Medlem af den interimistiske Regeringskommission i
Christiania. Under Opbydelsen af hele sin Aandskraft,
under et anstrengt Arbejde og tunge Bekymringer for
Landets Fremtid sank han nu omsider ganske sammen:
da han en storm- og regnfuld Novemberaften vilde
gaa fra Theatret til sit Hjem, førte hans forvildede
Skridt ham ned til Fjorden, hvor hans Lig blev fundet
næste Dag. Ved Siden af Prinds Christian August var
Falsen Norges folkekjæreste Mand, og hans Død var
en Nationalsorg, som ogsaa i Litteraturen har sat
sig mange Mærker. (Se H.I. HUITFELDT : »Christiania
Theaterhistorie«, 1877, S. 457-62).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
